Ældreordfører svarer Bjarne Hastrup: Lad os hellere tale om omsorgsnormeringer end garantier

Når der på nogle plejehjem er to medarbejdere til 18 beboere i en aftenvagt, siger det næsten sig selv, at omsorgen bliver presset. I sådan en virkelighed handler arbejdet hurtigt om drift. Medicin skal gives, borgere skal hjælpes i seng, og alarmer skal besvares.

Men hvor bliver tiden af til relationen? Til samtalen? Til bare at sidde lidt sammen med et menneske, der har brug for at blive set og hørt?

Hygge på skemaet 

Jeg får næsten røde knopper, når jeg ser opslag på sociale medier om, at 'i aften er der hygge, vi ser Vild med dans'. Hygge burde ikke være et særligt arrangement. Der burde være plads til nærvær og samtale hver dag. Også en helt almindelig tirsdag aften.

Det samme gælder natten. Mange steder er én medarbejder alene på arbejde. Men hvem holder en hånd, når et menneske er bange? Hvem er til stede, når nogen skal forlade livet?

Ældrepleje kan ikke reduceres til drift. Den hviler på faglighed, omsorg og relationer. Det er netop relationen, der skaber værdighed i alderdommen. Oplevelsen af at blive set, hørt og mødt som det menneske, man er.

Vi skal tale om omsorgsnormeringer og om en forventning om, at kommunerne prioriterer ældreområdet anderledes.

Maria Duurhus (S)
MF, ældreordfører

I mange år har vi organiseret ældreplejen ud fra en driftslogik, hvor medarbejdere forventes at kunne håndtere alle opgaver, der måtte opstå. Samtidig presses arbejdet af dokumentation, minutstyring og stramme vagtplaner.

Resultatet er ikke kun dårligere omsorg. Det er også et arbejdsmiljø, hvor det faglige råderum bliver mindre og mindre.

Væk fra drift og optimering 

Derfor bør vi begynde et andet sted i debatten. Vi skal tale om omsorgsnormeringer og om en forventning om, at kommunerne prioriterer ældreområdet anderledes. For faktum er, at 92 ud af landets 98 kommuner i 2024 ikke brugte hele den økonomi, der var afsat til ældreplejen.

Ældreloven er et vigtigt skridt, men dens vedtagelse løser ikke problemerne i sig selv. Den skal implementeres i praksis, og det kræver et samarbejde mellem civilsamfund, borgere, pårørende, medarbejdere og myndigheder.

Hvis vi virkelig vil vende den supertanker, der i årevis har styret ældreplejen med fokus på drift, effektivisering og optimering, så den igen handler om faglighed, omsorg og relationer, kræver det, at vi forpligter os på det sammen.

Omsorg kræver mennesker. Og mennesker kræver tid.