Ældreråd efter økonomiaftale: Vi frygter fortsat udhuling af ældreområdet

Af Mogens Rasmussen
Formand, Danske Ældreråd

Regeringen og KL har netop afsluttet forhandlingerne om kommunernes økonomi for næste år.

Med aftalen får kommunerne 1,5 milliarder kroner ekstra til velfærd. Det er et løft af den kommunale serviceramme, som ifølge aftaleparterne dækker den demografiske udvikling og giver mulighed for at ansætte flere velfærdsmedarbejdere og udvikle kernevelfærden.

Danske Ældreråd er glade for, at kommunerne får flere penge til velfærd. Det er helt nødvendigt. Men vi kan frygte, at det ikke nødvendigvis fører til et løft af ældreområdet i alle kommuner.

Sidste års økonomiaftale gav nemlig også kommunerne et løft. Dengang var løftet lidt større – 1,7 milliarder kroner. Men flere kommuner har alligevel sparet på ældreområdet i budgetterne for 2020.

Det viser blandt andet beregninger fra Sundheds- og Ældreministeriet, der blev offentliggjort i marts. Her fremgår det, at flere end en fjerdedel af kommunerne budgetterer med færre udgifter til ældreområdet i 2020 sammenlignet med 2019.

Vi opfordrer til, at kommunernes brug af demografimodeller kommer højt på agendaen, så vi får stoppet flere års udhuling af den kommunale indsats på ældreområdet.

Mogens Rasmussen
Formand, Danske Ældreråd

Afhængig af, om der ses på kommunernes brutto- eller nettoudgifter, er det mellem 26 og 40 kommuner, der budgetterer med besparelser på ældreområdet i 2020 sammenlignet med året før.

I Danske Ældreråd mener vi, at den udvikling er med til at understrege behovet for, at pengene følger med stigningen i antallet af ældre.

Det skal erindres, at tre ud af fire ældre lever dagligdagen med kronisk sygdom og hver fjerde endog med tre samtidige kroniske sygdomme.

Brug realistiske demografimodeller
Men vi finder det også afgørende, at der i den kommunale budgetlægning gøres brug af realistiske demografimodeller til at vurdere det fremtidige ressourcebehov på ældreområdet.

Demografimodeller, der som led i budgetprocessen og efter nogle faste principper kan beregne de udgifter, der forventes at følge af demografiske ændringer i kommunens befolkning.

Vi ved, at udgifterne per ældre er stigende med øget alder, og i disse år får vi ikke alene flere ældre, men også flere meget gamle.

Det er desværre vores oplevelse, at nogle kommuners demografimodeller ikke altid er realistiske. Nogle steder er der for eksempel lagt urealistiske forventninger ind om udgiftseffekten af, at sundhedstilstanden blandt ældre generelt bliver bedre i disse år – også kaldet sund aldring.