Alzheimerforeningen og Ældre Sagen: Demens er fuldstændig fraværende i regeringens sundhedsudspil

Mette Raun Fjordside
Direktør, Alzheimerforeningen
Bjarne Hastrup
Adm. direktør og medstifter, Ældre Sagen, forfatter
På Socialdemokratiets kongres 14. september slog statsministeren det fast: Demens er en folkesygdom, som politikerne har til opgave at "kaste sig over".
Hun udpegede den kommende sundhedsreform som en oplagt anledning til at gøre en langt større indsats for mennesker med kroniske sygdomme – herunder demens.
Derfor er det nedslående, at vi efter præsentationen af regeringens bud på en sundhedsreform står tilbage med et udspil, hvor demens er fuldstændig fraværende.
I vores optik bør politikerne bruge anledningen til at sikre demenspatienter en kronikerpakke på linje med de andre kroniske sygdomme, der er udvalgt, hvilket flere eksperter også har været ude at slå fast.
Tilfældigt udvalgte patienter
Ligesom det gælder ved andre kroniske sygdomme som KOL eller diabetes, er livslang hjælp, støtte og behandling en uundværlig del af hverdagen for mennesker med demens. Knap 100.000 danskere lever i dag med demens – et antal, der forventes at stige med 40 procent over de næste ti år.
Desværre er det i dag helt tilfældigt hvilke demenspatienter, der får tilbud om evidensbaseret psykosocial behandling.
Mette Raun Fjordside og Bjarne Hastrup
Hhv. Direktør, Alzheimerforeningen og administrerende direktør, Ældre Sagen
Ligesom for andre alvorlige sygdomme, er der stort behov for, at mennesker med demens og deres pårørende bliver tilbudt en systematisk, individuelt tilpasset og helhedsorienteret indsats. Hvor det er det offentlige system – og ikke den enkelte selv eller deres pårørende – der sørger for sammenhæng, og at hele familien får den støtte, der er brug for.
Vi er helt enige med statsministeren i, at der forskes alt for lidt på demensområdet. Dog er der forsket tilstrækkeligt i psykosociale behandlingsmetoder til at dokumentere deres positive effekt på demenssymptomer.
Desværre er det i dag helt tilfældigt hvilke demenspatienter, der får tilbud om evidensbaseret psykosocial behandling. Det kan en kronikerpakke være med til at rette op på.
I 2025 udløber Den Nationale Demenshandlingsplan, der på trods af forbedringer for mennesker med demens og deres pårørende, efterlader tre nationale mål, der slet ikke er indfriet.
Det er nu, vi skal handle, hvis vi fortsat skal kunne holde trit med det stigende antal mennesker med demens og adressere de betydelige udfordringer, det medfører.
Så med henvisning til statsministerens egne ord: Hvorfor ikke bruge anledningen med en sundhedsreform til for alvor at "kaste sig over" arbejdet for et bedre liv for mennesker ramt af en demenssygdom?
Indsigt
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardEr der varetægtsfængslet på en retspsykiatrisk afdeling?
Mona Juul spørger Ane Halsboe-JørgensenKan ministeren garantere, at et forslag om formueskat ikke vil medregne boligens friværdi?
Pernille Vermund spørger Morten BødskovBør pensionsselskaber investere mere i iværksætteri?Besvaret
- L 125 Lov om forskellige forbrugsafgifter med videre (Skatteministeriet)1. behandling
- B 100 At pensionsopsparinger i udgangspunktet skal deles ligeligt i tilfælde af skilsmisse (Social- og Boligministeriet)Fremsat
- L 115 Lov om engangsbeløb til modtagere af forsørgelsesydelser, folkepension, børne- og ungeydelse og uddannelsesstøtte m (Beskæftigelsesministeriet)Vedtaget
- Se kandidaterne til Lægeforeningens formandspost
- 75-årig: Kære Velux Fonden, vi ældre er ikke et problem, der har brug for løsninger
- Aldersforskere: Den kommende regering skal overveje mindst tre ting, når den beslutter fremtidens pensionssystem
- LA's nye ældreordfører går ned i timeløn for at blive politiker: "Er det hele værd"
- Forfatter: Ældre Sagens krimi tvinger os til at overveje, hvad formålet egentlig er med ældreplejen


















