Borgmester: Absurd udligningssystem har konsekvenser for de ældre

Af Holger Schou Rasmussen (S)
Borgmester, Lolland Kommune
Det er fuldstændigt nødvendigt at se på det nuværende udligningssystem. Det forklarede professor Per Nikolaj Bukh fra Aalborg Universitet i P1 Morgen 20. januar.
Alle ved, forklarede professoren, at det nuværende system har nogle defekter. Fem-ti kendte problemer, som summeret op gør systemet meget skævt.
Som konkret eksempel nævnte Per Nikolaj Bukh det såkaldte aldersbestemte kriterie, som styrer udligningssystemets støtte til plejekrævende ældre borgere.
Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.
Det er en kritik, som jeg kun kan tilslutte mig, og alderskriteriet er også et af de kriterier, som jeg i et brev til regeringen for nylig kaldte en af udligningssystemets absurditeter.
Plejekrævende ældre får ikke tilskud
Kriteriet går ud på, at alle borgere på 85 år og derover udløser 134.886 kroner i årlig støtte, mens en 84-årig udløser 47.809 kroner.
I Lolland Kommune er de mest plejekrævende ældre altså for unge til at udløse det høje tilskud, som de har behov for.
Holger Schou Rasmussen (S)
Borgmester, Lolland Kommune
Teorien bag er, at de ældste borgere gennemsnitligt er mest plejekrævende. Det lyder umiddelbart fornuftigt, men absurditeten opstår, når der ikke tages højde for, at gennemsnitsalderen varierer meget på tværs af kommunerne.
Gennemsnitsalderen er højest i de rigeste kommuner, mens den for borgere på plejecentrene i Lolland Kommune er 82,7 år. I Lolland Kommune er de mest plejekrævende ældre altså for unge til at udløse det høje tilskud, som de har behov for.
Modsat er der i de rige kommuner med en høj levealder flere raske ældre, der udløser det høje tilskud, men uden at borgerne lægger beslag på kommunal service.
Med andre ord gør udligningen, at de ressourcer, der er til rådighed til de mest plejekrævende ældre, svinger voldsomt.
Omvendt Robin Hood
De rigeste kommuner, hvor gennemsnitsalderen er højest, får mest, og omvendt får kommunerne med det største behov mindst. Ja, på Lolland skal gennemsnitsborgeren have ligget et par år på kirkegården, før tilskuddet udløses.
Det er absurd, at udligningen ikke tager højde for de forskellige middellevetider kommunerne imellem, men laver en omvendt Robin Hood og giver til dem, som i forvejen har mest.
Som Per Nikolaj Bukh også forklarede, så er det vigtigt, at man i de kommende forhandlinger om udligningssystemet får justeret parametrene eller mere ideelt simpelthen laver et nyt system, der bygger på et objektivt grundlag. Jeg kan ikke være mere enig.
Indsigt
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardEr der varetægtsfængslet på en retspsykiatrisk afdeling?
Mona Juul spørger Ane Halsboe-JørgensenKan ministeren garantere, at et forslag om formueskat ikke vil medregne boligens friværdi?
Pernille Vermund spørger Morten BødskovBør pensionsselskaber investere mere i iværksætteri?Besvaret
- L 125 Lov om forskellige forbrugsafgifter med videre (Skatteministeriet)1. behandling
- B 100 At pensionsopsparinger i udgangspunktet skal deles ligeligt i tilfælde af skilsmisse (Social- og Boligministeriet)Fremsat
- L 115 Lov om engangsbeløb til modtagere af forsørgelsesydelser, folkepension, børne- og ungeydelse og uddannelsesstøtte m (Beskæftigelsesministeriet)Vedtaget
- Fru Jensen skal have lov til at drikke, ryge og spise sig ihjel på plejehjemmet, hvis hun vil
- Se kandidaterne til Lægeforeningens formandspost
- Her holder politikerne tale grundlovsdag 2026
- 75-årig: Kære Velux Fonden, vi ældre er ikke et problem, der har brug for løsninger
- LA's nye ældreordfører går ned i timeløn for at blive politiker: "Er det hele værd"














