Borgmester: Ældremad skal tilpasses den enkeltes ernæringsbehov og smag

DEBAT: Når vi serverer mad for ældre borgere, handler det om mere end ernæring. I Københavns Kommune skal individuelle hensyn bekæmpe underernæring og skabe fællesskaber, skriver stedfortrædende sundhedsborgmester Klaus Mygind (SF).

Af Klaus Mygind (SF)
Stedfortrædende sundheds- og omsorgsborgmester, Københavns Kommune.

Mad er mange ting. Det er sundhed, kultur, dufte, minder, samvær, velvære og så videre.

Og vi har som kommune både mulighed og ansvar for at tænke alle disse elementer med, når vi serverer mad til de ældre.

Maden skal på én og samme tid være tilpasset den enkeltes ernæringsbehov og smag og for en del ældre også være med til at skabe gode rammer for fællesskabet. 

Ernæringsscreeninger
I København vil vi være sikre på, at vi serverer den rette mad til ældre borgere. Derfor har vi sat gang i et nyt tiltag.

Siden oktober i år har vi tilbudt borgere, som skal have et kommunalt madtilbud, en ernæringsscreening, foretaget af en sygeplejerske.

Målet er at vurdere, hvilken kost borgeren skal tilbydes, og om borgeren har tygge-synke-besvær eller andre ernæringsmæssige udfordringer, som vi skal tage hensyn til.

Mange underernærede ældre
Mange ældre har meget lille appetit. De spiser simpelthen ikke nok. I København er 36 procent af de ældre, der modtager hjemmepleje, underernærede eller i risiko for at blive det.

Portionerne skal derfor ikke være store, men de skal være rige på energi, vitaminer, mineraler og proteiner.

En del ældre har tygge- eller synkebesvær og dermed behov for mad, der har en blødere konsistens.

Hvis man hverken er sulten eller kan få maden ned, så vælger mange at springe måltidet over. Derfor er det en særlig opgave at sikre ældre en sund og nærende kost.

Det er vigtigt, at man som ældre spiser nok og spiser sundt – både generelt og når man skal til hægterne igen for eksempel efter et fald eller en operation.

Med vores nye tilbud om ernæringsscreening kan vi sikre, at ældre får den rette mad og dermed får bedre mulighed at holde sig i gang.

Mad skaber fællesskaber og livskvalitet
Mad og måltid handler også om trivsel. Maden vækker minder til live og giver samtidig mulighed for at skabe nye minder i fællesskabet.

Man kan tale sammen om maden, skabe nye venskaber og nye minder. Maden kan på den måde indirekte være med til at bekæmpe ensomhed.

For de ældre borgere, der får mad på plejehjemmet eller i aktivitetscentret, skal måltidet bidrage til fællesskab og livskvalitet.

Maden og måltidet er altså vigtigt, både for den enkelte og for fællesskabet. Og derfor skal ønsker om både klimamæssig og økonomisk bæredygtighed gå hånd i hånd med det vigtige behov for, at ældre spiser og nyder maden.

Den mad, der ikke bliver spist, gavner ikke den ældres sundhed og trivsel. Derfor er det vigtigste for os, at ældre i København får sund og nærende mad, som giver livskvalitet.

Forrige artikel FOA: Gør hverdagens velfærdseksperter til nøglen i afbureaukratiseringen FOA: Gør hverdagens velfærdseksperter til nøglen i afbureaukratiseringen Næste artikel Sundhedsstyrelsen: Opspor alkoholpro­blemer under hjemmebesøg hos ældre Sundhedsstyrelsen: Opspor alkoholpro­blemer under hjemmebesøg hos ældre
Venstre vil sætte turbo på seniorbofællesskaber

Venstre vil sætte turbo på seniorbofællesskaber

INTERVIEW: Altinget har spurgt ældreordførere fra Folketingets partier om, hvad de ville gøre i Heunickes sko. Venstres Jane Heitmann ville bruge seniorbofællesskaber til at komme ensomhed til livs.