Velfærdscenter: Statsministeren skal skrotte ideologien, hvis hendes frihedsforsøg skal have succes

Statsminister Mette Frederiksen (S) erklærede i sin nytårstale, at regeringen ønsker en ny "kort og præcis ældrelov. Med klare værdier. Værdighed. Valgfrihed, Selvbestemmelse. Og få dokumentationskrav."

Mere kan vi næsten ikke ønske os. Det vil nemlig skabe det kvalitetsløft og modvirke den forråelse på området, som vi de senere år har været ufrivillige vidner til. Men nøjagtigt som statsministeren ved vi jo også, at der findes et stort antal mellemregninger, og at gennemførelsen af et paradigmeskift i den offentlige sektor er som et hurtigt kursskifte på en supertanker.

Nytårstalen indeholdt en masse gode takter, men desværre var det set med vores øjne også foruroligende, at statsministeren behændigt glemte at nævne nogle af forudsætningerne for, at vi for alvor kan ændre retning og få ressourcerne allokeret til dem, der skal nyde godt af dem; i dette tilfælde de ældre. Vi tænker her især på det ret væsentlige ord "valgfrihed".

Det ideologiske korstog skal stoppes

Hvad betyder det ord mon for statsministeren? Er det valgfrihed for kommunerne eller for borgeren? Hvis vi ser på det første frikommuneforsøg, virkede det mest af alt, som om det indebar, at kommunerne fik valgfrihed til at afskaffe borgernes valgfrihed med hensyn til frit valg mellem offentlige og private plejehjem.

Ideologier er i deres rene form nemlig for det meste en gang makværk.

Allan Vendelbo og Jan Wilken
Hhv. formand og medlem af advisory board, Center for kvalitet i velfærd

Og i forståelsespapiret fra regeringen, som stadig har gyldighed, fører man et slags ideologisk korstog mod private aktører på velfærdsområdet – især den del, der handler om "profit på velfærd".

I Center for kvalitet i velfærd ønsker vi samtlige ideologier henvist til historiens losseplads. Ideologier er i deres rene form nemlig for det meste en gang makværk.

I stedet ønsker vi en helt fordomsfri debat om valgfrihed og kvalitet i velfærd, fordi vi tror på, at de to ting hænger sammen. Der er ingen som helst evidens for, at offentlige plejehjem og andre løsninger på velfærdsområdet er bedst. Det rækker at minde om Else-sagen fra Aarhus.

Hvis det skal lykkedes, er der brug for nye greb

Mette Frederiksen konstaterede i sin nytårstale, at hun er den sjette statsminister, der problematiserer bureaukratiet, og hun slog fast, at det kun er blevet værre.

Men hvis intentionerne omkring afbureaukratisering har været der under hele seks statsministre, så må årsagen jo være, at man ikke har foretaget de korrekte greb. At man har prøvet at undgå helt bestemte debatter.

Hvis statsministeren virkelig mener det, når hun taler om en helt ny start for ældreområdet – og det tror vi, hun gør – så er der ingen vej uden om, at vi ser fordomsfrit på valgfrihed som et selvstændigt kvalitetsparameter. Og her mener vi vel at mærke ikke bare valgfrihed for den enkelte kommune, men at valgfriheden virkelig kommer borgerne til gode.

Valgfrihed skaber dynamik i den offentlige sektor

Valgfrihed til den enkelte borger vil skabe noget af den dynamik, som i dag ikke er til stede i den offentlige sektor, og hvor Henrik Dahl fra Liberal Alliance ligefrem har sammenlignet det offentlige med den tidligere Østblok. Så langt vil vi ikke gå.

De private aktører er bedre end deres rygte og byder på meget andet end konkurser eller andre dårligdomme.

Allan Vendelbo og Jan Wilken
Hhv. formand og medlem af advisory board, Center for kvalitet i velfærd

Der findes masser af gode kommunale tilbud, og i langt de fleste tilfælde udgør de dårlige historier blot en lille del af den samlede mængde af mange tusinde "velfærdsforretninger", som hver dag gennemføres på ældre- og omsorgsområdet.

Men de gode historier findes også blandt de private aktører, som visse steder er endog overordentligt populære blandt både de ældre, deres pårørende og personalet, hvor sidstnævnte har langt lavere sygefravær. De private aktører er bedre end deres rygte og byder på meget andet end konkurser eller andre dårligdomme, men måderne at holde dem ude på har til tider været ganske opfindsomme.

I Center for kvalitet for velfærd tager vi gerne statsminister Mette Frederiksen på ordet, og vi minder hende meget gerne om de gode takter fra nytårstalen – også når hverdagen atter melder sig på Christiansborg og rundt omkring i kommuner og regioner. Ja, der er brug for en ny start. Men den skal omfatte alle aspekter af området.