Dansk Erhverv: Buurtzorg-modellen baner vejen for en bedre ældreplejen

Der blæser nye vinde på ældreområdet. Vinde, som kan udvikle sig til en storm, der blæser rigide minimumskrav, bureaukrati og det ensidige fokus på pris væk til fordel for fleksibilitet, kvalitet og medinddragelse for de pårørende.

For længe har vi reduceret mennesker til en endeløs række af numre, som vi skal finde finansiering til at kunne pleje i bedste samlebåndsstil.

I stedet skal vi turde tale om, hvordan vi udfordrer netop samlebåndslogikken og skaber en ældrepleje med fokus på nærhed og inddragelse for den ældre.

Plejen bør tage udgangspunkt i den enkeltes konkrete behov og ikke en række politisk fastsatte krav, der måske føles godt i byrådssalen, men som i virkeligheden er med til at øge fremmedgørelsen mellem den ældre og plejepersonalet.

Først kaffe, så pleje
Derfor er det helt logisk, at mange kommuner har rettet blikket mod Ikast-Brande.

For på trods af massiv modstand fra fagbevægelsen og flere store organisationer valgte et flertal i byrådet at arbejde videre med den hollandske Buurtzorg-model.

I stedet skal vi turde tale om, hvordan vi udfordrer netop samlebåndslogikken og skaber en ældrepleje med fokus på nærhed og inddragelse for den ældre

Morten Jung og Troels Yde Toftdahl
Markedschef og velfærdspolitisk chef, Dansk Erhverv

En model, der er udsprunget af en selvejende plejevirksomhed, der siden 2006 har udviklet sig til en gigant indenfor hjemmesygepleje i Holland med mere end 900 teams, 10.000 ansatte og 90.000 tilknyttede borgere.

Modellen består i sin enkelthed af mindre, selvstyrende teams med færre faggrænser. Formålet er, at borgeren skal opleve større kontinuitet i plejen, som desuden tager udgangspunkt i borgerens egne behov.

Det tydeliggøres med sloganet "først kaffe, så pleje". I Ikast-Brande er en midtvejsevaluering så småt på trapperne, men allerede nu tyder det på, at modellen har resulteret i stor tilfredshed hos både borgerne og de ældre, der har fået lov at prøve kræfter med modellen.

Det er naturligvis blevet bemærket i andre kommuner, som viser interesse for at arbejde med modellen. Senest har et politisk flertal i Slagelse Byråds Forebyggelses- og Seniorudvalg givet udtryk for, at de ønsker at få et udspil til, hvordan de kan arbejde videre med modellen.

Et tydeligt tegn på, at modellen har fået fat i en bred vifte af politikere, som anerkender modellens principper som vejen til en bedre ældrepleje.

Samarbejde med private aktører
Netop modellens principper bør være det afgørende pejlemærke, som politikerne med fordel kan navigere efter.

Som det også er blevet fremhævet af Vive, viser internationale erfaringer fra blandt andet Storbritannien, at det kan være svært at indføre modellen én-til-én uden den rette forventningsafstemning.

Det er ikke givet, at modellen kan få ordentligt fat i de traditionelle kommunale rammer, og derfor bør kommunerne undersøge, om ikke det kan give mening at samarbejde med private aktører om at finde nye veje, der tager udgangspunkt i de samme principper, som praktiseres i Buurtzorg.

Svane Plejes arbejde er beviset på, at kommunerne ikke bør lade sig begrænse af, at én-til-én-indførelse af Buurtzorg kan virke som for stor en mundfuld

Morten Jung og Troels Yde Toftdahl
Markedschef og velfærdspolitisk chef, Dansk Erhverv

Det har vi set i virksomheden Svane Pleje, som netop har valgt at arbejde med teamudvikling med inspiration fra Buurtzorgmodellen, og det er blevet så stor en succes, at 11 af virksomhedens afdelinger i dag har taget metoden succesfuldt i brug.

Kommuner bør gribe chancen for at skabe nye rammer
Svane Plejes arbejde er beviset på, at kommunerne ikke bør lade sig begrænse af, at én-til-én-indførelse af Buurtzorg kan virke som for stor en mundfuld.

Tværtimod bør kommunerne gribe chancen for at skabe rammer, som kan styrke kvalitet, fleksibilitet og nærhed i samarbejde med civilsamfund og private aktører.

Og skulle der være lovgivning, som står i vejen for denne nytænkning, så bør regeringens frikommuneordning udvides, så de pågældende kommuner får mulighed for at gennemføre projekterne uden skelen hertil.

Vi står med andre ord i en spændende situation. For første gang længe virker der til at være politisk medvind til at skabe en ny ældrepleje, som ikke tager udgangspunkt i systemet, men i stedet virker til borgerens, de pårørende og medarbejdernes bedste.

Det moment skal vi gribe og få skabt det nybrud, som ældreplejen så længe har sukket efter.