Dansk Erhverv og Selveje Danmark: Her er fire myter om ældrevelfærden

Der findes myter om ældrevelfærden, der har konsekvenser for ældres muligheder for at vælge pleje og omsorg i den sidste tid.

Blandt andet at private og selvejende plejehjem er dyrere end de kommunale plejehjem, at valgmulighederne kun er for de få, og at private og selvejende plejehjem kun har "lette" beboere.

Det første plejehjem i Danmark var ikke-offentligt, og de ikke-offentlige plejehjem udgør i dag 20 procent af ældreområdet. Både målt på antal tilbud og antallet af beboere.

Dog er myterne på det ikke-kommunale ældreområde i dag udbredte.

Det kan resultere i misforståelser, manglende inddragelse og svære samarbejdsvilkår på ældreområdet. Derfor er der behov for at gøre op med myterne, så vi kan sikre den bedste velfærd for borgerne.

Borgerne bør ikke kunne mærke forskel på, hvorvidt ens bolig er reguleret i den ene eller anden lovgivning.

Louise Dybdal og Christian Keller Hansen
Hhv. chefkonsulent i Selveje Danmark og chefkonsulent i Dansk Erhverv

For at skabe basis for at lovgive og hjælpe aktørerne på ældreområdet er det vigtigt at være bevidst om konstruktionen af det ikke-offentlige ældreområde.

1. Private og selvejende plejehjem er end dyrere end kommunale plejehjem
Forkert. Der er frit valg af plejehjem i Danmark, og man kan derfor vælge præcist det plejehjem, man ønsker - også på tværs af kommunegrænser.

Alle der bor på plejehjem er vurderet (visiteret) til at have behov for det af deres bopælskommune. Derfor er der heller ingen, der kommer på plejehjem, som ikke har et stort behov for pleje.

Prisen er den samme, uanset om borgeren vælger et kommunalt eller et ikke-offentligt plejehjem. Leverandøren skal også have samme afregning som den offentlige leverandør. Således koster det ikke samfundet ekstra, hvis borgerne vælger et privat eller selvejende plejehjem.

Det kræver naturligvis, at der er plads på plejehjemmet. Derfor vil det være en fordel, hvis det for eksempel var synligt på Plejehjemsoversigten, hvor lange ventelisterne til det pågældende hjem er.

2. Der findes kun private og kommunale plejehjem
Forkert. Det er ikke helt korrekt.

Billedet er faktisk mere nuanceret end det. Der findes kommunale plejehjem, private friplejehjem, selvejende friplejehjem, selvejende plejehjem (på driftsoverenskomst med en kommune) og konkurrenceudsatte plejehjem.

De er underlagt forskellige styringsmuligheder og lovgivninger, der går på tværs. For eksempel har selvejende og private plejehjem ikke nødvendigvis den samme adgang til IT-systemer om beboernes medicin eller utilsigtede hændelser, som de kommunale har, og det kan give store udfordringer i hverdagen.

Friplejehjem har desuden mere fleksible muligheder for at tilrettelægge dagligdagen efter beboernes behov. Med forståelse for nuancerne er det muligt at mindske bureaukratiet, mindske udfordringer og lave initiativer, der kommer alle borgere til gavn på tværs af ejerskabsformer.

3. Private og selvejende plejehjem hjælper kun de lette borgere
Forkert. Først og fremmest bliver borgere i dag ikke uden videre vurderet egnet til at komme på plejehjem. Det kræver et omfattende behov for pleje i dagligdagen og ofte besøg af hjemmeplejen mange gange dagligt. Der er altså ingen "lette" borgere på plejehjem, fordi alle er visiteret til hjælp.

Derudover bliver plejehjemmene afregnet efter borgerens behov, så der er sammenhæng mellem service og pris. 

For at skabe basis for at lovgive og hjælpe aktørerne på ældreområdet er det vigtigt at være bevidst om konstruktionen af det ikke-offentlige ældreområde.  

Louise Dybdal og Christian Keller Hansen
Hhv. chefkonsulent i Selveje Danmark og chefkonsulent i Dansk Erhverv

Borgerens vej til at få plads på et specifikt plejehjem kan imidlertid være ret forskellig. Kommunerne har i dag pligt til at informere borgere om, at de har frit valg af plejehjem. Undersøgelser viser dog, at borgernes kendskab til mulighederne langt fra er til stede i dag. Godt syv ud af ti ældre borgere har i dag ikke kendskab til det frie ældreboligvalg.

Derfor ligger der en vigtig opgave hos kommunerne i at informere bedre om den ældres rettigheder, så borgere og pårørende kender mulighederne, når behovet opstår. Dertil kan der for eksempel med fordel indføres lokale ældrevejledere, der kan rådgive om valgmulighederne.

4. Private og selvejende plejehjem har en masse ekstra ressourcer
Rigtigt – hvis man med ekstra ressourcer mener frivillige, der gør en kæmpe indsats på de ikke-offentlige plejehjem.

Her spiller det ind, at for eksempel friplejehjem kan være opstået ud af lokalsamfundets ønske og engagement i at få et friplejehjem, og stedet får derfor en stærk tilknytning til lokalsamfundet.

Samtidig er der ofte en tradition for at åbne dørene for lokale frivillige til samvær og aktiviteter med de ældre. Myten er dog forkert, hvis man med ekstra ressourcer mener bevillinger fra kommunen.

I dag betyder puljestrukturen på ældreområdet, at ikke-offentlige plejehjem jævnligt er blevet glemt, når der bliver slået puljer op, og samtidig skal afregningen for pleje og omsorg i dag foregå ensartet på tværs af ejerskabsformer.

Kommunale, selvejende og private plejehjem er alle vigtige for ældreområdet. Det handler nemlig ikke om ejerskabsformer. Det handler om, at borgerne skal kunne vælge det plejehjem, som passer bedst til, hvordan de ønsker at bo.

Men det er vigtigt at have nuancerne for øje, når der bliver lovgivet, udmøntet puljer og igangsat initiativer, da styringsmulighederne er forskellige.

For borgerne bør ikke kunne mærke forskel på, hvorvidt ens bolig er reguleret i den ene eller anden lovgivning. De skal være trygge og have samme muligheder, uanset hvor de bor.