
Danske Seniorer har valgt Jytte Schmidt som formand.
Det skriver organisationen i en pressemeddelelse.
”Jeg vil kæmpe for det gode liv for alle seniorer uanset helbred og formåen. Langt de fleste trives gennem gode fællesskaber, aktiviteter, oplevelser og godt socialt samvær. Derfor skal der være et alsidigt tilbud, der kan dække så mange forskellige behov som muligt”, udtaler Jytte Schmidt om sin nye post.
Schmidt blev valgt som formand på Danske Seniorers årlige kongres og skal nu repræsentere cirka 70.000 seniorer og 350 seniorforeninger landet over.
Hun afløser Per K. Larsen, der har siddet på formandsposten siden 2017.
71-årige Jytte Schmidt har i sit arbejdsliv været folkeskolelærer i 37 år.
Hun har desuden været aktiv i kommunalpolitik og har i 16 år været medlem af kommunalbestyrelsen først i Rougsø Kommune og nu i Norddjurs Kommune for SF.
På kongressen blev næstformand Benny Dyrdorf genvalgt. Han har været næstformand siden 2021.
- Redaktør: V og K har med et læk understreget den største knast i forhandlingerne
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- SMVdanmark: Folketingets nye sundheds- og ældreudvalg skal arbejde mere med forebyggelse. Det kræver et opgør
- Mette Frederiksen vil skyde opgør om velfærdsforlig til hjørne. Nu håber fagbevægelsen på akutte Arne-forbedringer
- FH: Velfærdsledere er pressede, syge og mister motivationen. Uden dem kan reformer falde til jorden

















