
Rådmand for senior- og omsorgsforvaltningen i Aalborg Kommune og regionsrådsmedlem i Region Nordjylland Kristoffer Hjort Storm forlader Dansk Folkeparti.
Det skriver han på Facebook.
"Jeg har stor respekt for Morten Messerschmidt, som jeg anser for at være landets bedste debattør og som et meget behageligt menneske, så jeg ønsker ham al mulig held og lykke med partiet. Men det bliver uden mig," skriver Kristoffer Hjort Storm.
Da DF i januar valgte ny formand, stemte Kristoffer Hjort Storm på Morten Messerschmidt. Men den nordjyske rådmand er ikke længere overbevist om, at Messerschmidt kan genrejse partiet.
"Der er sket nogle ting, man ikke kan ændre på. Vi har fået en kultur, der er selvdestruktiv, og vi kan ikke vende den spiral, vi er kommet i," siger han til DR.
Kristoffer Hjort Storm har været medlem af Dansk Folkeparti siden 2010. Fra 2012 til 2015 var han formand for DFU i Nordjylland og fra 2013 til 2014 hovedbestyrelsesmedlem i DFU. Men nu er 12 års medlemskab slut.
"Nogle gange sker der det i et forhold, at man udvikler sig forskelligt. For mit vedkommende har det faktisk stået på i en længere periode, hvilket jeg også har givet udtryk for flere gange. Jeg ønskede ikke, at min udmeldelse skulle flytte fokus fra folkeafstemningen. Derfor har jeg valgt at holde det internt indtil i dag," skriver Kristoffer Hjort Storm.
Fra 2014 til 2018 var Kristoffer Hjort Storm regionsrådsmedlem i Region Nordjylland. Fra 2018 til 2021 var han 1. viceborgmester i Aalborg.
Indsigt
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardEr der varetægtsfængslet på en retspsykiatrisk afdeling?
Mona Juul spørger Ane Halsboe-JørgensenKan ministeren garantere, at et forslag om formueskat ikke vil medregne boligens friværdi?
Pernille Vermund spørger Morten BødskovBør pensionsselskaber investere mere i iværksætteri?Besvaret
- L 125 Lov om forskellige forbrugsafgifter med videre (Skatteministeriet)1. behandling
- B 100 At pensionsopsparinger i udgangspunktet skal deles ligeligt i tilfælde af skilsmisse (Social- og Boligministeriet)Fremsat
- L 115 Lov om engangsbeløb til modtagere af forsørgelsesydelser, folkepension, børne- og ungeydelse og uddannelsesstøtte m (Beskæftigelsesministeriet)Vedtaget
- Se kandidaterne til Lægeforeningens formandspost
- 75-årig: Kære Velux Fonden, vi ældre er ikke et problem, der har brug for løsninger
- Aldersforskere: Den kommende regering skal overveje mindst tre ting, når den beslutter fremtidens pensionssystem
- Forfatter: Ældre Sagens krimi tvinger os til at overveje, hvad formålet egentlig er med ældreplejen
- LA's nye ældreordfører går ned i timeløn for at blive politiker: "Er det hele værd"

















