
Morten Rasmussen stopper som direktør i brancheorganisationen Danish.Care i slutningen af juni måned. Det sker efter en gensidig aftale med organisationens formandskab.
Det skriver Danish.Care i en pressemeddelelse.
"Det har været et privilegie og en meget stor fornøjelse at have været en del af Danish.Cares store udvikling over de sidste knap 9 år – både i forhold til de nationale aktiviteter og på eksportmarkederne," lyder det fra Morten Rasmussen.
Bestyrelsesformand i Danish.Care, Christian Gammelgaard, fortæller, at tiden er inde til at styrke den daglige ledelse og udvikle nye strukturer.
"De seneste år er Danish.Care-sekretariatet vokset, og fokus vil derfor i den kommende tid være på at understøtte og skabe optimale rammer for vores medarbejdere i overgangen til en ny ledelse – og til det nuværende og fremtidige arbejde med brancheforeningens mange medlemstilbud og andre opgaver," udtaler Christian Gammelgaard.
Rekrutteringen af en ny direktør er sat i gang. I mellemtiden vil Per Buus, direktør i stole- og møbelvirksomheden Vela og tidligere formand for Danish.Care, træde ind som vejledende part for sekretariatet fra 1. juli 2025.
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Smuldrer sundhedsreformen i kanterne?
- FH: Velfærdsledere er pressede, syge og mister motivationen. Uden dem kan reformer falde til jorden
- Ældre Sagen: Ældrelov har "ved den søde grød" ikke løst problemerne
- Formand for kommunalt seniorråd: Vi skal være ældrereformens borgernære vagthund














