Djøf: Nærhedsreformen understreger behovet for ledelse på nye måder

DEBAT: Coronakrisen har vist, at ledelse fungerer bedst, når den er tæt på medarbejderne og uforstyrret af tidsrøvende benspænd fra meningsløst bureaukrati. Tag erfaringerne med i nærhedsreformen, mener Djøf.

Af Hanne Fugl Eskjær og Annemarie Zacho-Broe
Formand for Offentlige Chefer i Djøf og ambassadør i Canada og medlem af Offentlige Chefers bestyrelse og kommunaldirektør i Fredericia Kommune

Nogle problemer kaldes "wicked problems," fordi de er vanvittigt komplekse og derfor næsten umulige at løse.

I den offentlige sektor er overbureaukratisering, stress og manglende tillid til medarbejdernes faglighed eksempler på udfordringer, som vi aldrig har fået skovlen under.

Regeringens nyeste udspil på den bane er Nærhedsreformen, som blandt andet skal sikre større tillid og mindre bureaukrati for at bringe velfærden tættere på borgerne.

Et konkret udspil er at frisætte syv kommuner fra snærende bånd og regler på flere store velfærdsområder. De må selv bestemme, hvordan de bedst løser kerneopgaverne.

Som offentlig topleder er tankegangen bag Nærhedsreformen svær at være uenig i. Men spørgsmålet er selvfølgelig, hvor vi skal starte for at komme i mål.

Skal tættere på de ansatte
Vi er ikke i tvivl: Vi skal starte tæt på.

Ser vi som topledere ud over vores organisatoriske landskab, er det tydeligt at se, at vi skal meget tættere på medarbejderne og den daglige drift.

Vi skal have fokus på de rammer, som de arbejder under. Og så skal både politikere – og vi som ledere – spørge os selv om, hvordan vi kan sætte driften mere fri. 

Her er der guld gemt i erfaringerne fra den første fase af coronakrisen. Krisen har vist os, at lederne er lykkedes bedst, når vi – på trods af hjemmearbejdets distance – har været nærværende og ledet i øjenhøjde. De erfaringer må ikke gå i glemmebogen, når hverdagen på et tidspunkt igen bliver normaliseret.

Nærhedsreformen reducerer ikke behovet for ledelse. Den understreger behovet for ledelse på nye måder. Og udviklingen af den offentlige sektor kræver, at vi som ledere tør bære kriseledelsens erfaringer videre. 

Unikt fokus på kernedriften 
Under nedlukningen kunne vi helt unikt sætte fokus på kernedriften.

Vi kan konstatere, at vi fik større trivsel, et bedre arbejdsmiljø og meget mere nærværende ledelse i driften. Hvorfor det? Fordi retningen var klar.

Ingen var i tvivl om, hvad de skulle. Vi var fælles om opgaven. Og vi var nødt til at udvise 110 procent tillid til vores medarbejdere – og arbejde sammen om at løse en meget vanskelig opgave under et enormt pres.

At det faktisk lykkedes, skyldes i høj grad netop tillid til medarbejdernes faglighed og dens positive indflydelse på arbejdsglæden.

Vores medarbejdere siger meget præcist, at de trives bedre og får højnet deres faglighed, når lederne har tilstrækkelig med tid til at bedrive nærværende ledelse. Vi må altså prioritere og turde skære ned på opgaver og projekter, som trækker ledelseskraft væk fra driften.

Har foreslået nærhedspartnerskaber
Disse erfaringer er ikke kun vigtige i en kontekst af krise. Vi fik tydeliggjort, hvor stor værdi en god samarbejdskultur har i praksis.

Det har vi som topledere et ansvar for at bære videre og ind i debatten om udviklingen af den offentlige sektor og nærhedsreformen.

For os at se er det vigtigt, at Folketinget ser betydningen af at involvere dem, der ved, hvor skoen trykker, når man vil reformere den offentlige sektor.

Helt konkret har Djøf foreslået at etablere nærhedspartnerskaber på de store velfærdsområder, hvor man samler alle interessenter.

For ligesom klimapartnerskaberne er afgørende for at finde løsninger, der kan reducere Danmarks CO2 udslip, skal vi sammen finde nye veje til, hvordan medarbejderne bedst kan bruge deres faglighed.

Som offentlige ledere vil vi gerne tage têten på ledelse og skabe nærhed og tillid. Men det kræver, at vi selv har frie rammer og tillid fra dem, som styrer os.  

Forrige artikel Vismænd: Fremtidens arbejdsudbud afhænger af, hvor sundt vi ældes  Vismænd: Fremtidens arbejdsudbud afhænger af, hvor sundt vi ældes Næste artikel Fremfærd: 91 kommuner behøver ikke vente på de syv fritstillede Fremfærd: 91 kommuner behøver ikke vente på de syv fritstillede
37 kommuner har afsat færre penge til ældre i 2021

37 kommuner har afsat færre penge til ældre i 2021

PRIORITERING: Mere end hver tredje kommune har afsat færre penge pr ældre end sidste år, viser en gennemgang af de kommunale budgetter for 2021. Ældre Sagen er bekymret, men ifølge borgmester er lavere budgetter ikke ensbetydende med dårligere service.