
Markedschef for velfærd og samfund hos Dansk Erhverv, Tony Bech, er ny branchedirektør inden for området.
Det oplyser Bech på Linkedin.
"For nogle få måneder siden trådte jeg ind i den smukke gamle børsbygning. Og i går var det ekstra særligt at gå på arbejde, da jeg kunne fejre at være blevet udnævnt af Brian Mikkelsen som branchedirektør for Dansk Erhverv - velfærd og samfund," skriver den nye branchedirektør, der begyndte i Dansk Erhverv i april.
Bech har tidligere været tilknyttet Social-, Bolig- og Ældreministeriet. Også her havde han fart på og gik på tre år fra teamleder til chef for det politiske sekretariat samt fungerende presse- og kommunikationschef, for så at ende som sekretariatschef.
Før da har han været ansat i Danske Handicaporganisationer og Københavns Kommune.
Tony Bech er kandidat i statskundskab fra Syddansk Universitet.
- Redaktør: V og K har med et læk understreget den største knast i forhandlingerne
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- SMVdanmark: Folketingets nye sundheds- og ældreudvalg skal arbejde mere med forebyggelse. Det kræver et opgør
- Mette Frederiksen vil skyde opgør om velfærdsforlig til hjørne. Nu håber fagbevægelsen på akutte Arne-forbedringer
- FH: Velfærdsledere er pressede, syge og mister motivationen. Uden dem kan reformer falde til jorden















