25 forskere og læger: Der er et påtrængende behov for en national strategi for forskning i ældres sundhed

Ressourcerne skal fordeles bedre på tværs af landet, og indsatser og ressourcer skal i højere grad rettes mod dem, der har brug for det. 

Det kræver nye måder at organisere sundhedsvæsenet på, og det giver sundhedsreformen et godt bud på ved kort fortalt at styrke de nære sundhedstilbud. Men det kræver også større viden om, hvordan vi bedst tilpasser hjælpen til de behov, som de mest sårbare ældre har.

Hvordan forebygger vi mest effektivt, at sygdom og skader hos sårbare ældre udvikler sig til det værre? Hvordan sikrer og prioriterer vi tilstrækkelige og velunderbyggede tilbud? 

Desværre er det i dag sådan, at viden om ældres helbred er et underprioriteret og underbelyst forskningsområde i Danmark.

Ældres sundhed glemmes

Erfaringen viser, at kompleksiteten i den behandling, pleje og rehabilitering, som de mest sårbare ældre har brug for, står i vejen for, at der bevilges ressourcer til at tilvejebringe den nødvendige forskningsbaserede viden om en stor og udsat gruppe af patienter.   

Det springer i øjnene, hvor små beløb det er muligt at rejse til forskning i ældres helbred. 

I år er der af den samlede forskningsreserve på 5 milliarder kroner afsat 35 millioner kroner til formålet svarende til 0,6 procent. Det er selvfølgelig bedre end ingenting, men beløbet er meget langtfra at dække det aktuelle behov. 

Alderdommen er en periode af livet, hvor kroppen udfordres. Nogle svækkes meget mere og tidligere end andre, og i mange tilfælde drejer det sig om mennesker, som på andre måder er udfordrede.

25 eksperter

Når det gælder de store forskningsfonde, som finansierer en meget stor del af sundhedsforskningen herhjemme, går næsten alle midler til forskning i enkeltsygdomme som kræft, hjerte-kar-sygdomme, diabetes, demens og kun ganske få midler uddeles til forskning målrettet sårbare ældre. 

Man glemmer, at for en skrøbelig ældre person kan en faldulykke være fatal. At en urinvejsinfektion kan være alvorlig, hvis man er gammel. At et liv med både KOL, diabetes, osteoporose og tryksår er meget belastende for en 82-årig. 

I de kommende år vil antallet af ældre over 80 år vokse eksplosivt, og et stort antal af borgerne over 80 år er kronisk syge, har flere konkurrerende lidelser og ofte kroniske medicinske behandlingsforløb blandet med akutte kliniske problemstillinger.

De vil få brug for hjælp fra sundhedsvæsenet, og for de mest sårbare vil trækket på sundhedsydelser være størst.

Med udsigt til stadig flere patienter og mangel på fagpersoner inden for både behandling og pleje bliver det endnu mere afgørende 'at gøre det rigtige' fra start – ikke mindst, når ambitionen også er at bidrage til større lighed i sundhed. 

Derfor efterlyser vi en bred erkendelse af, at forskning i ældres sundhed er vigtig. Der er et udækket behov for, at blikket også rettes mod forskning i den helt grundlæggende behandling, pleje og genoptræning af ældre, ligesom der mangler forskning i, hvordan vi prioriterer og implementerer de bedste løsninger på tværs af sektorer. 

Ny viden nu

Vi ser et påtrængende behov for en national strategi for forskning i ældres sundhed, herunder et nationalt videnscenter, som også kan indtænke socioøkonomiske forhold, sundhedsøkonomi og ældre menneskers egne oplevelser.

Det vil kunne bidrag til at afklare, hvilke af de metoder, der bruges i dag, som fungerer godt, og hvilke der bør kasseres.

Det vil også bidrage til at skabe en stærkere kobling mellem forskning og praksis, hvor ny viden hurtigere omsættes til konkrete forbedringer tæt på patienterne.

Der er aktuelt et åbenlyst behov for hurtig formidling af forskningsresultater til læger, sygeplejersker, social-og sundhedsassistenter, fysio- og ergoterapeuter og andre faggrupper.  

Alderdommen er en periode af livet, hvor kroppen udfordres. Nogle svækkes meget mere og tidligere end andre, og i mange tilfælde drejer det sig om mennesker, som på andre måder er udfordrede.

At give dem den vidensbaserede hjælp, de har brug for, kræver forskning, og det opfordrer vi regeringen, Folketinget og de store forskningsfonde til at prioritere og sikre.