
Peter Stensgaard Mørch, der har været departementschef i Finansministeriet siden 2019, forlader jobbet til august for at begynde hos PensionDanmark med titel som viceadministrerende direktør.
Planen er, at han skal overtage posten som administrerende direktør et år efter. Det oplyser Finansministeriet i en pressemeddelelse.
"Efter mange spændende år i det politiske maskinrum på Slotsholmen ser jeg frem til nye udfordringer i PensionDanmark, som er en vigtig institution i den danske pensionsbranche," fortæller Mørch og fortsætter:
”Jeg vil gerne sige stor tak til Nicolai Wammen for et fantastisk godt samarbejde, og tak til alle medarbejderne for en flot, dygtig og dedikeret indsats.”
Peter Stensgaard Mørch har tidligere været administrerende direktør for økonomiforvaltningen i Københavns Kommune og departementschef i Beskæftigelsesministeriet. Han indtræder PensionsDanmarks direktion i midt august og overtager posten som administrerende direktør et år herefter.
"Peter er en stor faglig og menneskelig kapacitet, der formår at omsætte komplicerede problemstillinger til gode politiske løsninger. Det viste han i særdeleshed under coronakrisen, hvor han blandt andet var med til at sikre dansk økonomi kom godt og stærkt igennem usikre tider," udtaler finansminister Nicolai Wammen (S).
PensionDanmarks investeringsdirektør Claus Stampe tager foreløbigt roret, når Torben Möger Pedersen går på pension 1. oktober. Derefter kan Peter Stensgaard Mørch efter planen tiltræde som administrerende direktør 15. august 2024, når han er blevet endeligt godkendt af Finanstilsynet.
Der igangsættes hurtigst muligt en proces med henblik på at finde Finansministeriets nye departementschef.
Indsigt
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardEr der varetægtsfængslet på en retspsykiatrisk afdeling?
Mona Juul spørger Ane Halsboe-JørgensenKan ministeren garantere, at et forslag om formueskat ikke vil medregne boligens friværdi?
Pernille Vermund spørger Morten BødskovBør pensionsselskaber investere mere i iværksætteri?Besvaret
- L 125 Lov om forskellige forbrugsafgifter med videre (Skatteministeriet)1. behandling
- B 100 At pensionsopsparinger i udgangspunktet skal deles ligeligt i tilfælde af skilsmisse (Social- og Boligministeriet)Fremsat
- L 115 Lov om engangsbeløb til modtagere af forsørgelsesydelser, folkepension, børne- og ungeydelse og uddannelsesstøtte m (Beskæftigelsesministeriet)Vedtaget
- Se kandidaterne til Lægeforeningens formandspost
- 75-årig: Kære Velux Fonden, vi ældre er ikke et problem, der har brug for løsninger
- Aldersforskere: Den kommende regering skal overveje mindst tre ting, når den beslutter fremtidens pensionssystem
- LA's nye ældreordfører går ned i timeløn for at blive politiker: "Er det hele værd"
- Forfatter: Ældre Sagens krimi tvinger os til at overveje, hvad formålet egentlig er med ældreplejen



















