Fremfærd: 91 kommuner behøver ikke vente på de syv fritstillede

DEBAT: Erfaringerne med meningsfuld styring bør ikke bare bruges i de syv nye frikommuner, men kan udbredes på hele det kommunale område her og nu, skriver organisationen Fremfærd.

Af bestyrelsen for partssamarbejdet Fremfærd
Se dokumentionsboksen for indlæggets afsendere

Ved Folketingets åbning pustede statsminister Mette Frederiksen (S) for alvor liv i den nærhedsreform, som hun selv lancerede fra samme talerstol i 2019.

Forslaget om at give syv kommuner et vidtrækkende frihedsbrev på hvert ét velfærdsområde er spændende. Det rimer på mange af de tanker, der allerede tænkes i kommunerne.

At sætte fokus på kerneopgaven. At udnytte potentialerne i samskabelse. Og at sikre ledere og medarbejdere et råderum til at bruge deres professionelle dømmekraft.

Vi vil med stor interesse følge forsøgene, når Christiansborg og de respektive kommunalbestyrelser har fået slået hegnspælene i. Disse tanker fortjener en endnu større og hurtigere udbredelse.

Øvrige kommuner har også behovet
For behovet for meningsfuld styring er selvfølgelig lige så stort i de 91 øvrige kommuner og på de mere myndighedsprægede områder som for eksempel beskæftigelses- og socialområdet, der ikke er omfattet af forsøgsordningen. Her ligger der vigtige og svære udfordringer i at finde den rette styring, som kan fungere på tværs af organisatoriske grænser.

Vi ved ikke, hvad regeringen ellers har i ærmet, når det gælder nærhedsreformen. Men det er klart, at hele den kommunale verden ikke blot kan vente tre år i spænding på resultaterne fra de syv forsøg.

Dels er mange kommuner ivrige efter at få evalueret og omsat de erfaringer, som de gjorde sig under første fase af coronakrisen. Dels vil kommunerne af egen drift stræbe efter at få mest mulig velfærdsværdi ud af de afsatte ressourcer.

Behov for bedre styring
I den kommunale verden er vi nødt til at fastholde fokus på især tre udfordringer:

Hvordan sætter vi bedst medarbejdernes fagligheder i spil til gavn for borgerne? Hvordan sikrer vi god ledelse på alle niveauer? Hvordan styrer vi vores indsats på en måde, der understøtter både kvalitet, effektivitet og trivsel?

For et vist mål af styring er helt uundværligt; det vil det også være i de syv fritstillede kommuner. Vi er som samfund nødt til at have styr på udgifterne, retssikkerheden, den faglige kvalitet og på, at de folkevalgtes beslutninger bliver ført ud i livet.

Det centrale spørgsmål er derfor ikke alene, hvordan vi fremover får mindre styring, men i lige så høj grad, hvordan vi indretter styringen bedre, så både medarbejdere, ledere og borgere oplever den som meningsfuld og hjælpsom i det daglige.

Den udødelige politiske ambition om at luge ud i bureaukrati og overstyring er bestemt fornuftig nok. Men vi er nødt til at kunne skelne mellem ukrudt og nytteplanter, og det kræver, at man går meget konkret og jordnært til værks.

Principper for lokal dialog
Det har vi som parter på det kommunale område arbejdet sammen om de sidste fire år. Og vi har fundet og afprøvet en tilgang, som vi nu ved virker i praksis. Den hedder samskabt styring og bygger på tre enkle principper:

At bedre styring ikke kun handler om helt at fjerne regler, krav, kontrol og arbejdsgange; for den slags er ofte indført med en fornuftig begrundelse. Tit skal man i lige så høj grad rette fokus mod sammen at forandre styringen eller forankre den bedre.

At man skal involvere alle dem, der har aktier i den styring, som man gerne vil forbedre. Det gælder både medarbejdere, ledere, chefer – og i nogle tilfælde også de berørte borgere. 

At bedre styring ikke er gjort med en hurtig "hovedrengøring". Der er brug for at skabe en fælles kultur i organisationen, hvor afsættet for både eksisterende og ny styring er, at den skal være mere meningsfuld for dem, der er berørt af den. Det kræver tid og tålmodighed.

Tredobbelt gevinst
I én kommune har metoden ført til en helt ny dokumentationspraksis. En anden har fået styrket samarbejdet om en god visitation.

Fælles for forløbene er, at de tager fat på netop den styring, der lokalt opleves som unødige bureaukratiske benspænd i hverdagen – eksempelvis hvorfor det tager så lang tid at få hjælpemidler ud til borgerne.

Værdien af at skabe bedre styring i fællesskab er tredobbelt. Man får fjernet overstyring og meningsløst bureaukrati. Man styrker den fælles forståelse af den nødvendige styring. Og man får etableret robuste netværk internt i kommunen og med borgerne, som kan lette samarbejdet om at løse og udvikle kerneopgaverne.

Der er udviklet en enkel metode til at arbejde med samskabt styring i praksis. Den er allerede i brug på mange områder i 15 kommuner, og en række forløb er afsluttet og evalueret med gode resultater.

Kræver ikke mangeårige forsøg
De erfaringer vil ikke bare kunne udnyttes i de syv kommunale forsøg de næste tre år, men i høj grad også i resten af den kommunale verden her og nu.

For en vigtig del af erfaringen er, at det ikke kun er statslige regler og rammer, der kan opleves som unødvendigt bureaukrati. Noget af det kan kommunen eller den enkelte institution også selv gøre noget ved.

Det kræver ikke nødvendigvis store, mangeårige forsøg, men tillidsfuld og vedholdende lokal dialog samt en reel åbenhed over for at tage hånd om de udfordringer med unødvendigt bureaukrati og styring, som ledere, medarbejdere og borgere oplever i deres hverdag.

Det forskningsmæssige grundlag for tilgangen er beskrevet i Tina Øllgaard Bentzens bog 'Samskabt styring – nye veje til afbureaukratisering'. Vi har samlet alt om metoden og de foreløbige erfaringer med den samskabtstyring.dk.

Forrige artikel Djøf: Nærhedsreformen understreger behovet for ledelse på nye måder Djøf: Nærhedsreformen understreger behovet for ledelse på nye måder Næste artikel Kommunedirektør: Der er intet quickfix på ældreplejens rekrutteringsproblem Kommunedirektør: Der er intet quickfix på ældreplejens rekrutteringsproblem
Antallet af friplejeboliger er firedoblet siden 2011

Antallet af friplejeboliger er firedoblet siden 2011

FRIT VALG: Antallet af private ældreboliger stiger, viser ny analyse fra Dansk Industri, men udgør fortsat kun en lille andel af det samlede antal boliger til ældre. Branchedirektøren er bekymret for, at det kun er velstående danskere, som fremover vil få adgang til boligerne.