Ældre Sagens stifter: Jeg stopper, ét år før jeg dør
Bjarne Hastrup har ingen planer om at trække sig tilbage som direktør for Ældre Sagen, som han selv stiftede for 36 år siden. Men han har gjort sig tydelige tanker om, hvordan organisationen skal køre videre uden ham.
Daniel Bue Lauritzen
RedaktørCaroline Tranberg
PodcastredaktørÆldre Sagens magtfulde frontfigur, Bjarne Hastrup, stiftede organisationen i 1986, da han selv var 40 år gammel.
I dag er han 76 år. Men direktøren har ingen planer om at trække sig tilbage.
“Jeg gør ligesom min far, min farfar, min oldefar og min tipoldefar. De gik allesammen, året før de døde,” sagde han, da han torsdag gæstede Altingets podcaststudie på Folkemødet.
Hvornår dør du så, Bjarne?
"Det har jeg ikke turdet spørge den almægtige om."
Du bliver ved?
"Jeg bliver på arbejdsmarkedet, indtil jeg selv, mine medarbejdere og bestyrelsen kan mærke, at nu går den ikke længere. Det tror jeg, at jeg kan køre igennem helt op til slutpunktet."
Det er dog ikke ensbetydende med, at han ikke har gjort sig nogle tanker om, hvordan organisationen skal drives videre, når han er væk.
“Man skal aldrig have en kronprins. Men jeg har sørget for, at organisationen har en direktion, to vicedirektører og tre vidunderlige underdirektører. De fem vil simpelthen kunne køre det videre," siger han.
Kender egen magt
Bjarne Hastrups livsværk, Ældre Sagen, er flere gange blevet udnævnt som en civil supermagt, og Bjarne Hastrup selv er flere gange blevet placeret i toppen af det danske magthieraki.
Det hænger blandt andet sammen med, at organisationen repræsenterer 930.000 medlemmer, og med deres stemmer i ryggen er Bjarne Hastrup klar over, at man bliver hørt, hvis man råber op.
Han finder det eksempelvis ikke selv helt usandsynligt, at det var stærkt medvirkende til, at statsminister Mette Frederiksen (S) valgte at annoncere arbejdet med en ny ældrelov i nytårstalen i år, at han ugen inden havde udtalt sig i skarpe vendinger om regeringens ældrepolitik i et interview med Berlingske.
“Efter de forfærdelige sager med Else og Niels kunne alle se, hvordan det stod til. Vi havde brugt et år på at undersøge problemstillinger, men der kom ikke nogen politiske løsninger fra regeringen. Det var snak, snak og snak. Derfor meldte vi meget klart ud, at nu måtte regeringen træde i karakter,” siger han.
Regler kan droppes
Ældreloven skal udarbejdes på baggrund af et udvalgsarbejde fra et udvalg, der er blevet nedsat under Social- og Ældreministeriet.
Loven skal være med til at frigøre sektoren for unødvendigt bureaukrati, men ifølge Hastrup er der mange af de regler, der i hans optik tynger ældreplejen, der kan afskaffes uden Folketingets hjælp.
“Man skulle tro, at det var staten og regeringen, der havde pålagt reglerne, men vi ved, at det ofte er kommunerne selv, der har stillet alle reglerne op for at kunne dokumentere, hvad man gør, overfor pårørende og pressen. Derfor kunne kommunerne faktisk allerede i morgen fjerne de fleste af de unødvendige regler, der er stillet op, uden at man behøver fjerne rettigheder,” siger Bjarne Hastrup.
Skal man også passe på med at indføre ny lovgivning, næste gang man ser en sag som den om Niels eller Else?
"Hovedproblemet i sagen om Niels og Else er de manglende relationer. Det er tilliden mellem den enkelte plejehjemsbeboer og personalet. Det var det, der førte til forråelsen. Når der ikke er nogen relation, og det hele tiden er en ny plejer, der kommer, så er risikoen stor for, at plejehjemsbeboerne bliver en ting i stedet for et menneske, som man gør helt uansvarlige ting ved," sige Bjarne Hastrup.
"Man kan løse det ved at indføre små teams omkring de enkelte personer eller afdelinger. Derved får vi nogle relationer, der gør, at vi forhåbentlig kan forhindre det."
Indførelsen af selvstyrende teams kræver vel også nye regler. Står det ikke en lille smule i kontrast til ønsket om at sætte sektoren fri?
"Jeg vil sige, at det med at sætte ældreplejen fri kan handle om, at man ikke skal igennem en omfattende visitering. Der sidder 2.000 sygeplejersker på kommunekontorerne og administrerer visitationsordningerne. Dem vil jeg meget gerne have ud i plejen."
Du kan høre hele interviewet med Bjarne Hastrup, når det udkommer som podcast i Altinget Ajour i løbet af sommeren.