Har du holdt nyhedspause i sommerferien? Her er det vigtigste, der er sket i dansk politik

TILBAGEBLIK: DF-formand Kristian Thulesen Dahl diskuterede et tronskifte, LA-leder Alex Vanopslagh spåede 12 års regeringstørke for blå blok, og Uffe Elbæk løftede sløret for betændt samarbejde i Alternativet. Få et overblik over sommerens politiske historier.

Artiklen blev bragt første gang mandag den 3. august 2020.

Mens danskerne har været på ferie i sommerlandet, har politikerne stadig måtte kommentere på mærkesager og møgsager. Hvis du er gået glip af sommerens politiske historier, giver Altinget dig et overblik over det vigtigste, som er sket i dansk politik.

Skjulte optagelser skabte debat om ældrepleje
Skjulte videooptagelser på plejehjem fik borgere, politikere og interesseorganisationer til at debattere forholdene på landets plejehjem vidt og bredt. TV 2's dokumentar 'Plejehjemmene bag facaden' viste gennem familiers udsagn og optagelserne, at to 90-årige, demente borgere blev udsat for omsorgssvigt.

Et fogedforbud på Aarhus Kommunes initiativ havde forhindret TV 2 i at vise dokumentaren, fordi optagelserne kunne virke krænkende på plejehjemmets beboere, men siden valgte Ekstra Bladet at offentliggøre dele af dokumentaren.

Efter at Ekstra Bladet viste klip fra dokumentaren, indkaldte sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) til et ældretopmøde med Ældre Sagen, FOA og KL efter sommerferien.

TV 2 kunne i slutningen af juli vise hele dokumentaren, efter at fogedforbuddet blev ophævet. Sundheds- og ældreministeren gik igen ind i sagen og udtalte, at han ikke mente, at der var tale om enkeltstående tilfælde. 

"Jeg tror, at man skal være meget naiv, hvis man går ud fra, at det kun er ved de her episoder, at det her finder sted," sagde Magnus Heunicke til Ritzau ifølge Jyllands-Posten.

LA-leder forudså 12 års regeringstørke
Liberal Alliances politiske leder, Alex Vanopslagh, mente i Berlingske, at det borgerlige Danmark havde tabt værdikampen.

Partierne i blå blok haltede i meningsmålinger omkring 14 procentpoint efter rød blok, som igennem coronakrisen havde sat sig solidt i førersædet. Opbakningen havde ifølge Berlingskes gennemgang ikke været svagere i næsten 20 år.

For Alex Vanopslagh var problemet ikke borgerligheden i sig selv, men derimod de borgerlige partier, som havde opgivet at kæmpe den værdipolitiske kamp. Et magtskifte ville kræve, at de borgerlige partier kom ind i kampen, men før partierne igen få magten, ville der ifølge Alex Vanopslagh gå op mod 12 år.

"Men jeg vil hellere vente de ti eller 12 år på, at der kommer et blåt flertal, hvis det sker på baggrund af, at vi har rykket nogle værdier, vundet en kulturkamp, og at befolkningen er blevet mere borgerlig, end at jeg vil have magten om tre år, fordi Venstre på magisk vis har fået overbevist vælgerne om, at Venstre er mere socialdemokratisk end Socialdemokratiet," sagde Alex Vanopslagh til Berlingske.

DF-formand agtede at blive på posten
Vi bliver ved de politiske kriser i oppositionen. Efter Dansk Folkepartis storhedstid med over 20 procents opbakning blandt vælgerne har meningsmålinger vist, at partiet ikke længere er landets næststørste parti.

Krisen vakte debat om, hvorvidt Kristian Thulesen-Dahls var den rette til at lede partiet. Han understregede i Jyllands-Posten, at han regnede med at være formand til næste valg.

"Jeg er det, fordi jeg selvfølgelig føler, at jeg har kræfterne og viljen til det og ønsket om at bringe partiet frem igen. Jeg skal mærke efter: Har jeg det, der skal til? Det tror jeg, at jeg har, for jeg er virkelig forpligtet på det her projekt, som vi har i Dansk Folkeparti. Det andet spørgsmål er, om jeg mærker en opbakning? Det gør jeg bestemt," sagde han til Jyllands-Posten.

Kristian Thulesen-Dahl forklarede, at selvom han så mange potentielle formandskandidater, ville han ikke udpege en en naturlig arvtager, som han selv var. En af de mulige arvtagere til formandsposten, Morten Messerschmidt, blæste til kristen værdikamp i Politiken og kritiserede partiledelsen for ikke at have samlet værdikampen op efter koryfæer som Søren Krarup og Jesper Langballe.

"Jeg kan måske være en del af redningen," sagde Morten Messerschmidt til Politiken.

Fortsat tvivl om coronanedlukningen
Vi zoomer ud fra de borgerliges krise og ser på den krise, som hele verden står midt i: Coronakrisen.

For hvem anbefalede at lukke store dele af Danmark ned op til det historiske pressemøde den 11. marts som følge af coronakrisen? Særligt oppositionen har stillet spørgsmålet, siden statsminister Mette Frederiksen (S) på pressemødet sagde, at nedlukningen skete på "myndighedernes anbefaling".

Tvivlen havde fået et flertal i Folketinget i juni til at nedsætte en ekspertgruppe, der skulle gennemgå beslutningerne og grundlaget for dem. BT gjorde arbejdet nemmere for ekspertgruppen, da avisen kunne afsløre, at Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, ikke havde anbefalet at lukke landets skoler og daginstitutioner.

"Vi kan ikke ud fra sundhedsfaglige grunde anbefale et sådant tiltag i den nuværende situation," skrev Søren Brostrøm i en mail syv timer inden det historiske pressemøde, efter at Søren Brostrøm havde diskuteret situationen med Statens Serum Instituts direktør, Kåre Mølbak.

Information beskrev også, at nye dokumenter såede tvivl om, hvorvidt nedlukningen af landets domstole var i strid med Grundloven. Domstolsstyrelsen lukkede domstolene ned efter dialog med Justitsministeriet, som siden satte spørgsmålstegn ved domstolenes autonomi fra Justitsministeriet, vurderede Frederik Waage, professor i forfatningsret ved Syddansk Universitet, til Information.

"Man bevæger sig på en knivsæg i forhold til, om man begår grundlovsbrud eller ej. Det er sådan noget som det her, der kan svække den høje tillid til domstolene," sagde han.

Uffe Elbæk smækkede med døren i Alternativet
Vi fortsætter i krisens tegn og ser på, hvordan Uffe Elbæks smækkede med døren i Alternativet.

Da Uffe Elbæk i december 2019 fortalte, at han ville trække sig som politisk leder for Alternativet, skulle partiet ud i en demokratisk afstemning om, hvem der skulle føre partiet videre.

Valget faldt i februar 2020 på Josephine Fock. Uffe Elbæk havde håbet på Rasmus Nordqvist og havde svært ved at skjule sin frustration over valget af Fock. Efter valget af den nye leder meldte han sig ud af partiet og tog folketingsmedlemmerne Sikandar Siddique, Rasmus Nordqvist og Susanne Zimmer med sig. Nu bestod folketingsgruppen af Torsten Gejl.

Men medlemmernes afsked var ikke nok. Uffe Elbæk havde brug for at komme ud med sine frustrationer i en slutreplik i POV International og beskrev, hvordan Josephine Fock undergravede hans autoritet ved at gå bag om ryggen på ham, hvordan hun optrappede konflikter, og hvordan hun var ubehagelig overfor partiets medarbejdere.

"Når jeg i dag læser mine dagbogsnoter fra de uger, er det som at læse en rejseberetning fra en rejse gennem et goldt, ensomt følelseslandskab; ødelagt og smadret af kynisme, magtkampe, middelmådighed og ikke mindst tab af værdighed og selvrespekt," skrev Uffe Elbæk.

Koryfæer ville have Søren Pape Poulsen som statsminister
De Konservative mærkede også uroen i det borgerlige Danmark. Partiformand Søren Pape Poulsen luftede i Jyllands-Posten ideen om på et tidspunkt at blive statsministerkandidat.

"Jeg håber dæleme, at enhver partileder et eller andet sted vil se det som sit yderste mål at blive statsminister. Om det er noget, der ligger lige for og er realistisk er måske en anden situation," sagde Søren Pape Poulsen.

Selvom Søren Pape Poulsen understregede, at han ikke anså det for at være relevant lige nu, kom udmeldingen ovenpå stigende opbakning til De Konservative og tvivl om Venstres leder, Jakob Ellemann-Jensen.

Flere konservative koryfæer bakkede Søren Pape Poulsen op. Tidligere partiformand Bendt Bendtsen sagde til Jyllands-Posten, at Venstre oplevede en slingrende kurs for tiden, og at Søren Pape Poulsen ville kunne blive en god statsminister.

"Han kan blive til det hele. Pape er et troværdigt og redeligt menneske, der har nogle ordentlige værdier, og det har Danmark brug for," sagde Bendt Bendtsen.

Lone Dybkjær gik bort 
Danmark sagde farvel til tidligere miljøminister, folketingsmedlem, Europa-Parlamentariker og førstedame, Lone Dybkjær, som gik bort den 20. juli.

"Hun var en meget markant person. Den, der turde gå forrest og tage modstanden. Hun var ikke efterløber på nogen måde. Hun gik efter det mål, hun syntes, var det rigtige," sagde Marianne Jelved i en nekrolog i Altinget.

Nekrologer, mindeord og taler beskrev Lone Dybkjær som en stærk kvinde og politiker, der var optaget af miljø og ligestilling. Radikale Venstres politiske leder, Morten Østergaard talte ved en mindehøjtidelighed og nævnte, at Lone Dybkjær havde kaldt sig "temperamentsfuld" og "utålmodig".

"Jo, Lone, det er måske ikke helt skævt. Sådan kendte vi dig. Sådan slog vi os indimellem på dig. Men hånden på hjertet, så ville vi ikke have skruet dig anderledes sammen, selv hvis vi havde haft chancen," sagde han.

Også politisk kommentator Søs Marie Serup skrev i BT et mindeord, hvor hun blandt andet fortalte, hvordan Lone Dybkjær var optaget af fremtiden.

"Hun var i hele sin tid forud for sin tid – og en kvinde af sin tid. Hun var en trail blazer, som trådte den sti, andre siden har kunnet traske ad med noget mindre indsats end den, hun måtte lægge for dagen," skrev hun.

EU-ledere landede milliardstor aftale 
Efter fire lange og intense dage med forhandlinger landede lederne af EU's medlemslande en EU-aftale på 13.580 milliarder kroner, som omfattede EU's nye budget for 2021 til 2027 og en ny genopretningsfond. Det kunne man blandt andet læse om på Altinget.

Statsminister Mette Frederiksen havde inden forhandlingerne dannet front med lederne fra Holland, Østrig og Sverige, som ville sikre, at EU's budget ikke blev større.

Statsministeren var tilfreds med resultatet, mens Lykke Friis, formand for Tænketanken Europa, skrev i Altinget, at den egentlige vinder var det indre marked, og at sparepolitikken kunne ende med at gå ud over Danmark. Også i Folketinget havde partierne blandede holdninger til aftalen. Enhedslisten håbede på en omlægning af budgettet, hvilket ikke skete.

"Vi er rigtig skuffede over, der er så lidt fokus på klimaet. Vi skal huske på, at denne her aftale går frem til 2027. Det vil sige, at det er nu, vi skal gøre noget i forhold til at få ændret retningen på den klimakatastrofe, vi har kurs mod," sagde EU-ordfører Søren Søndergaard (EL) til DR.

Efter aftalen stemte et stort flertal i Europa-Parlamentet for en resolution, der krævede flere "korrektioner" af EU-aftalen. Parlamentet rejste indvendinger imod at skære ned på EU-programmer om sundhed, uddannelse, forskning og innovation, og parlamentet påtalte, at aftalen ikke forstærkede redskaberne til at gøre EU-tilskud til enkeltlande betinget af, at de rettede ind efter retsstatsprincipper og "europæiske værdier".

Parlamentet skulle godkende aftalen, før den kunne træde i kraft. "Kravene" i resolutionen kunne derfor få den ultimative konsekvens, at stats- og regeringslederne skulle "tilbage til tegnebrættet," sagde europaparlamentariker Niels Fuglsang (S) til Information.

Pompeo besøgte Danmark
Den amerikanske udenrigsminister, Mike Pompeo, lagde vejen forbi Danmark.

Han mødtes med statsminister Mette Frederiksen, udenrigsminister Jeppe Kofod (S), Færøernes udenrigsansvarlige, Jenis av Rena, samt Grønlands landsstyremedlem for udenrigsanliggender, Steen Lynge. Særligt diskussionen om Arktis var på bordet.

"Missionen er endnu mere presserende, da vi står over for ny konkurrence i regionen fra lande, der ikke altid spiller efter reglerne – hvis overhovedet. Nu ved vi det: Intetsteds har vi en nation, der vil hjælpe os, som Danmark," sagde Mike Pompeo.

Mens politikerne understregede, hvor afgørende samarbejdet var, risikerede besøget at skabe sprækker i Rigsfællesskabet, skrev Altingets arktis- og forsvarsredaktør Andreas Krog i en analyse.

Det faktum, at Mike Pompeo valgte at møde repræsentanter fra Færøerne og Grønland, viste, at store nationer som USA i højere grad ombejler Færøerne og Grønland.

"Det giver mere selvtillid i Tórshavn og Nuuk og mindre lyst til at lade København diktere. En naturlig reaktion på det internationale bejleri," skrev han. "Udfordringen for den danske regering og Kongerigets eneste rigtige udenrigsminister er så til gengæld, at det gør sprækkerne i rigsfællesskabet større".

Kryds mellem tidlig pension og udlændinge splittede partier
Et af Socialdemokratiets centrale valgkampsemner i 2019 var retten til tidlig pension. Partiet brugte bryggeriarbejderen Arne som symbol på nedslidte, som skulle få lov til at trække sig tidligere tilbage.

Radikale Venstre støtter ikke forslaget til en omlægning af pensionsordningen, og regeringen afhænger derfor af, at partier uden om regeringens parlamentariske grundlag støtter forslaget. Med Dansk Folkeparti vil regeringen kunne finde et flertal.

Partiformand Kristian Thulesen Dahl meldte i Jyllands-Posten ud, at partiet ville hjælpe nedslidte som Arne, hvis regeringen støttede udlændingestramninger. Partiet ville have flere flygtninge hjemsendt til blandt andet Syrien, hvor forholdene ifølge Flygtningenævnet i visse områder gjorde det muligt.

Partiet ville også skære i ydelserne til udlændinge i Danmark, indføre et årligt loft over antallet af ikkevestlige indvandrere samt have optjeningsprincipper på flere offentlige ydelser.

Enhedslisten svarede igen ved at fastslå, at "vi kommer aldrig til at lægge navn til udlændingestramninger som betingelse for at gennemføre en ny pensionsordning.

"Vi er fire partier, som ønsker en tidligere tilbagetrækning for nedslidte, og så bliver det forhåbentligt gennemført," sagde arbejdsmarkedsordfører Jette Gottlieb (EL) til Altinget.

Politikerne har i løbet af sommeren kridtet banen op til efterårets politiske sæson.

,

Forrige artikel Partier kræver svar om nedlukning efter opsigtsvækkende Brostrøm-mail Partier kræver svar om nedlukning efter opsigtsvækkende Brostrøm-mail Næste artikel Kalender for den nye politiske sæson: Efteråret bliver travlt efter coronalukning Kalender for den nye politiske sæson: Efteråret bliver travlt efter coronalukning