Bliv abonnent
Annonce
Om  
Anne Christmann Ramsgaard

Hjørring Kommune ansætter ny direktør for sundhed, ældre og handicap

Anne Christmann Ramsgaard kommer fra en stilling som Sundheds- og ældrechef hos Herning Kommune, hvor hun har været ansat i knap 14 år.
Anne Christmann Ramsgaard kommer fra en stilling som Sundheds- og ældrechef hos Herning Kommune, hvor hun har været ansat i knap 14 år.Foto: Presse/Hjørring Kommune
28. marts 2025 kl. 10.10

Anne Christmann Ramsgaard bliver ny direktør for Sundheds-, Ældre- og Handicapforvaltningen i Hjørring Kommune fra 1. maj.

Det skriver Hjørring Kommune i en pressemeddelelse.

Hun kommer fra en stilling som Sundheds- og ældrechef hos Herning Kommune, hvor hun har været ansat i knap 14 år.

Anne Christmann Ramsgaard ser frem til at tage fat på blandt andet forebyggelsesstrategien på det specialiserede socialområde, implementering af ældrereformen og forberedelse af sundhedsstrukturreformen, lyder det i pressemeddelelsen.

Læs også

"Det er et spændende område i rivende udvikling, og da Hjørring Kommune samtidigt har et stærkt helhedsfokus på opgaveløsningen, er det et drømmejob for mig. En ekstra bonus er, at jeg får mulighed for sammen med min familie at vende tilbage til Hjørring, hvor jeg er født og opvokset," siger Anne Christmann Ramsgaard.

Siden efteråret har kommunaldirektøren i Hjørring Kommune varetaget stillingen.

Anne Christmann Ramsgaard er uddannet cand.scient.pol fra Aarhus Universitet i 2002 og har en master i offentlig ledelse fra Syddansk Universitet fra 2019.

 

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026