Debat

Knud Aarup: Afskaf folkepensionen for de rige

DEBAT: Regningen for corona-krisen skal ikke lande hos samfundets svageste, derfor skal folkepensionen afskaffes for dem med de højeste indtægter. Og det er kun starten, skriver Knud Aarup. 

Danmark er altså ikke et universelt velfærdssamfund, hvor alle er lige berettigede til samme ydelse, skriver Knud Aarup.
Danmark er altså ikke et universelt velfærdssamfund, hvor alle er lige berettigede til samme ydelse, skriver Knud Aarup.Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Knud Aarup
Debattør, forfatter og tidligere direktør i Socialstyrelsen

Lad de rigeste fra 68-generationen bære de økonomiske omkostninger af corona-krisen ved at fratage dem retten til folkepension. De har ikke brug for pengene, fordi de allerede har så rigeligt i arbejdsmarkedspension.

En sådan beslutning vil først og fremmest ramme de veluddannede som gymnasielærere og offentligt ansatte akademikere. Det er den gruppe, som i mange år har haft store pensionsprocenter i deres overenskomster, og det er samtidig også den gruppe, som igennem deres lange liv har taget godt for sig af velfærdssamfundets gode.

Alternativet vil være, at en samfundsøkonomisk smalhals endnu engang går ud over de mennesker, som har særlige behov, fordi de har sociale problemer, handicap eller psykisk sygdom.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Illusionen om velfærdsstaten
En afskaffelse af folkepensionen for de rigeste er et opgør med illusionen om den universelle velfærdsstat.

Universalisme har været den principielt bærende velfærdside igennem store dele af det 20. århundrede i de skandinaviske lande. Så er vi ikke ved at afskaffe det danske velfærdssamfund med sådan en beslutning? Nej, vil jeg hævde, først og fremmest fordi velfærdssamfundet i dag allerede er skævt til ugunst for dem, som står på samfundets bagperron.

Brug anledningen (corona-krisen red.) til samfundsmæssig omstilling, og start med at tage folkepensionen fra de rigeste

Knud Aarup

Danmark er kun et 80 procent velfærdssamfund, og igennem de sidste 30 år har velfærdssamfundets institutioner og fagprofessionelle ikke formået at sikre mulighedsligheden for dem, som virkelig har brug for fagprofessionel støtte.

Uddannelsesinstitutionerne sikrer kun undtagelsesvis mobilitet. Undersøgelser har vist, at Danmark på lange stræk ikke har været bedre end USA til at skabe uddannelsesmæssig mobilitet. Så i dag bliver den ufaglærtes børn selv ufaglært, mens selv det mest ubegavede barn af en akademiker får en længerevarende uddannelse.

Levetid og uddannelsesniveau
For nylig kom det tilmed frem, at de dygtigste og bedst uddannede folkeskolelærere underviser på de skoler, hvor de rigeste 25 procent af befolkningen har deres børn gående.

Ser vi på sundhedsområdet er der en ligefrem sammenhæng imellem gennemsnitlig levetid og uddannelsesniveau.

Man lever 10 år længere, hvis man bor på Østerbro i København end på Nørrebro. Er du velstillet og veluddannet har du større chance for at overleve en hvilken som helst kræftsygdom, og det samme gælder også for andre sygdomme. 

Hvis du bliver ramt af psykisk sygdom er dine chancer for at få et liv bagefter på samme måde også større, hvis du er rig og veluddannet. Selv overlevelseschancerne efter Covid19 ser ud til at vende den tunge ende nedad.

Opgøret med den økonomiske universalisme
Danmark er altså ikke et universelt velfærdssamfund, hvor alle er lige berettigede til samme ydelse, og hvor ydelserne ligeledes er tilstrækkelige.

Når alle velfærdsinstitutionernes ydelser og dermed også velfærdsprofessionernes arbejde er præget af systematisk skævhed til ugunst for samfundets dårligst stillede og også alle de mennesker som af sociale årsager, handicap eller psykisk sygdom har særlige behov, så er Danmark i praksis ikke længere et universelt velfærdssamfund.

Vi har således i Danmark allerede for lang tid siden forladt universalismen.

Så hvorfor opretholde universalismen når det gælder om at sikre de mest velstillede i landet?

Bør vi ikke netop nu tage et opgør med den økonomiske universalisme?

Et godt område at starte med er en afskaffelse af folkepensionen for de rigeste.

Krigskasse og store lån
Håndteringen af corona-krisen er i de fleste lande sket ved at udskrive en regning til eftertiden, og der er optaget nationale lån i stor udstrækning.

Det har holdt hånden under samfundsøkonomien i Danmark i langt større omfang end man forventede i foråret. Men regningen er endnu ikke betalt, og størrelsen på regningen er ikke lagt fast.

Der vil komme en global afmatning, og Danmark som eksportøkonomi vil blive ramt hårdt over de næste måneder.

Finansministeren har afsat en krigskasse på 9-10 milliarder kroner i den kommende finanslov. Og selvom det måske er nok til at klare den kortsigtede udfordring, kommer der også regninger fra 2021 og frem.

Tid til reform
Jeg kender godt konsekvensen på det sociale område.

Der bliver ikke råd til den genopretning af psykiatrien gennem en 10-års plan, som har været ventet i mange år.

Der sker ikke en forbedring af de sociale indsatser på daginstitutionsområdet, og der kommer slet ikke den nødvendige reform af hverken det børnesociale område, handicapområdet eller af de sociale problemer på ældreområdet.

Det vil der ”desværre” ikke være råd til. 

Derfor skal der findes midler nu. En afskaffelse af folkepensionen for de rigeste vil skønsmæssigt kunne give 20-25 milliarder årligt. Og er det ikke nok, kan folketinget indtægtsregulere børnepengene eller gøre SU mere indkomstafhængigt.

Lad corona-tiden blive anledningen til reel socialreformtid. Brug anledningen til samfundsmæssig omstilling, og start med at tage folkepensionen fra de rigeste.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Knud Aarup

Debattør, hovedbestyrelsesmedlem, Røde Kors Danmark, faglig leder, Altingets socialpolitiske netværk, fhv. direktør, Socialstyrelsen
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1981)

0:000:00