KU-forskere: Løhdes forslag om gratis tandtjek vil øge den sociale ulighed. Her er tre anbefalinger, der virker

Forskningen viser, at det forholder sig lige omvendt: Uligheden i tandsundhed øges, hvis man tilbyder alle det samme. Vi ved, at dem med færrest ressourcer vil betale regningen for dem med flest. Og dem med de største sundhedsmæssige problemer med tænderne, vil få et ringere tilbud end i dag.

Dårlige tænder og tandskam er et socialt problem

Ulighed i tandsundhed er ikke et nicheproblem. Det er veldokumenteret, at mennesker med mange tandproblemer ikke bare får påvirket deres livskvalitet, men også koster samfundet mest i kroner og øre. Alligevel overses denne ulighed ofte, fordi den danske tandsundhed generelt er rigtig god. Men den gode gennemsnitsstatistik dækker over store og systematiske forskelle. Dem, der har flest problemer, får mindst hjælp. Det er ikke kun et sundhedsproblem, men et socialt problem, som påvirker arbejdsliv, kærlighed og generel ligeværdig deltagelse i samfundet.

Her spiller tandskam en større rolle, end mange forstår. Når mennesker med knækkede tænder, smerter eller manglende ressourcer mødes af billeder af perfekte smil, opstår følelsen af skam. Tandskam kan fastholde mennesker i isolation og få dem til at udskyde tandlægebesøg i årevis og droppe jobsamtalen og daten i samme omgang. Hvis vi ignorerer tandskammen og dens mekanismer, vil vi aldrig få fat i dem, der har størst behov.

Tre anbefalinger til fremtidens voksentandpleje

Der er to centrale indsigter, som er understøttet af den viden, vi har på området, der bør være styrende for en effektiv tandplejemodel:

For det første: Den største værdi skabes ved at øge fokus på forebyggelse - både i tandlægestolen og i samfundet. Koblingen til det nære sundhedsvæsen er oplagt, hvis vi vil nå de grupper, der sjældent selv tager kontakt.

For det andet: Vi får mest sundhed pr. krone, når vi investerer i dem med flest tandproblemer. Det er økonomisk ansvarligt.

Derfor bør en ny voksentandpleje tage udgangspunkt i tre klare pejlemærker:

1. Målret ressourcerne mod dem med størst behov. Et konkret bud er gratis basal tandpleje til mennesker med lav indkomst.
2. Invester i forebyggelse i befolkningen. Et konkret bud er at give Sundhedsrådene ansvaret for at monitorere og forebygge tandsygdomme i befolkningen.
3. Sørg for, at tandsundheden kan monitoreres systematisk. Opret et tandsundhedsregister så vi løbende kan vurdere, om der er god effekt af vores indsatser.

Hvis Danmark udnytter denne mulighed, kan vi blive et foregangsland for reel tandsundhed og social lighed. Men det kræver, at vi tør se uligheden i øjnene og anerkende, at skam, sociale barrierer og manglende adgang er lige så vigtige som tandlægebor, kroner og fyldninger. Ignorerer vi uligheden og tandskammen bliver en ny model dyrere, mindre effektiv og mindre retfærdig, end Danmark fortjener.