Lederforeningen i DSR: Reformen mangler et tydeligt mål om bedre sammenhængende sygepleje

Sundhedsvæsenet er velsmurt, men det er også meget sårbart, hvilket kræver stor koordinering hele vejen rundt. Derfor halter sundhedsreformen, når der ikke er taget højde for, at fremtidens sundhedsvæsen har hårdt brug for mere sammenhængende behandlingsforløb, skriver Irene Hesselberg. 

Placeholder image
Mange ledere er tvunget til at dele behandlingen op i mindre og derfor langt flere små forløb. Det udfordrer, hvordan patienten oplever indsatsen, men også fagligheden og kvaliteten. Og det udfordrer, hvorvidt vi som fagpersoner rent faktisk har overblikket, skriver Irene Hesselberg. Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

De kommende nærhospitaler og tilhørende kommunale sundhedsfunktioner og sundhedsklynger får en yderst svær opgave i at skabe den sammenhæng i vores sundhedsvæsen, som er intentionen i den aftale, som et politisk flertal på Christiansborg er blevet enige om.

Sundhedsreformen italesætter nærhospitaler og behandling tættere på hjemmet som vigtige omdrejningspunkter for at lykkes med en mere nær sundhedsindsats – og formulerer fint, at der skal skabes et ”sammenhængende, nært og stærkt sundhedsvæsen”.

Jeg frygter, at virkeligheden bliver helt anderledes. For reformen mangler et tydeligt mål om mere og bedre sammenhængende sygepleje.

En fragmenteret oplevelse

Behandling i dagens danske sundhedsvæsen anno 2022 er i forvejen blevet en fragmenteret oplevelse, der udfordrer billedet af, hvad nær og sammenhængende sundhedsindsats egentlig er.

Sagen er, at der er langt flere fagpersoner inde over i forbindelse med et behandlingsforløb sammenlignet med tidligere.

Det udfordrer oplevelsen af en nær sundhedsindsats og det udfordrer også, hvorvidt det ender med at blive en sammenhængende indsats.

Hvorvidt vi som fagpersoner rent faktisk har overblikket udfordres, når vi pludselig er så mange flere, der hver udfører sin lille del

Irene Hesselberg, formand, Lederforeningen i DSR

Lad mig pege på et par af grundene til, at sundhedsindsatsen anno 2022 opleves langt mere fragmenteret og opdelt i små bidder.

Den generelle mangel på kvalificeret personale stiller svære krav til, hvordan vi kan opretholde et velfungerende sundhedssystem på trods af personalemangel.

Et enkelt eksempel: Det nye supersygehus i Gødstrup har måttet lukke hver tiende af hospitalets senge på grund af problemerne med at skaffe personale. Hospitalet overvejer nu at flytte opgaver fra sygeplejersker til andre personalegrupper.

Kan miste overblikket

I en nylig undersøgelse svarede 60 procent af mine lederkolleger, at der er mangel på sygeplejerskepersonale på deres afdeling eller enhed.

Konsekvensen er, at mange ledere er tvunget til at indrette behandlingen anderledes - dele op i mindre og derfor langt flere små forløb. Ikke fordi det giver det bedste flow, men fordi det er den eneste måde for at kunne skabe et forløb.

Én kommer og tager blodprøven, en anden kommer og tager næste måling, en tredje kommer med lidt mad, en fjerde og så videre.

Det udfordrer, hvorledes patienten oplever indsatsen. Det udfordrer også fagligheden og kvaliteten. Og det udfordrer, hvorvidt vi som fagpersoner rent faktisk har overblikket, når vi pludselig er så mange flere, der hver udfører sin lille del.

Alt for den velsmurte maskine

En anden årsag til, at vi som patienter og borgere har måttet vænne os til at møde mange fagpersoner i løbet af et behandlingsforløb, handler om den ”velsmurte maskine”.

Før varede et hospitalsbesøg og behandlingen oftest flere dage. Nu varer samme behandling typisk kun ganske få timer i selve hospitalsindlæggelsen. Kommunerne får så et større ansvar med at tage imod udskrevne borgere, der stadig er behandlings- og plejekrævende.

Man kan tale om, at det handler om bedre ressourceudnyttelse. Men de forkortede indlæggelsestider på hospitalerne betyder også, at alt skal gå hurtigt.

Nogle gange måske også for hurtigt. Det bliver sværere at have føling med, hvordan patienten og borgeren reagerer og har det. Overblikket, sammenhængen og nærheden udfordres.

Hårdt brug for faglighed

Det er i hele denne virkelighed, at den nye sundhedsreform skal forsøge at skabe mere nærhed og sammenhæng i behandlingen på tværs af sundhedsindsatsen.

Vi har også skabt et system, som er sårbart, og som kræver en meget stor grad af koordinering, overblik og indsigt i de næste skridt

Irene Hesselberg, formand, Lederforeningen i DSR

Derfor er det, at jeg savner et signal om, at i fremtidens sundhedsvæsen er der i allerhøjeste grad brug for sammenhængende sygepleje.

Vi har skabt et sundhedssystem, der fungerer flot. Endda på trods af manglen på kvalificeret personale. Og som tilmed fungerer velsmurt og udnytter sine ressourcer optimalt. Men vi har også skabt et system, som er sårbart, og som kræver en meget stor grad af koordinering, overblik og indsigt i de næste skridt.

Det kræver noget helt særligt i ledelsen, for at det overhovedet kan lade sig gøre. Men det kræver også, at vi prioriterer sygepleje på en anden måde, end det sker i dag.

Jeg har stor respekt for de mange fagligheder i sundhedsindsatsen. Der er brug for dem alle – og hver især er de vigtige i forhold til at sikre en god behandling. Men ikke uden at sikre overblikket, sammenhængen og at de mange indsatser passes ind i forhold til patienten og borgeren.

Det er dét, som den moderne sygeplejerske er uddannet til at kunne praktisere – og som den ledende sygeplejerske praktiserer på det strategiske ledelsesniveau. Hvorfor er det udeladt i den reform, som skal forsøge at modernisere sundhedsvæsenet og bringe sundhedsindsatsen ind i fremtiden?

Der er i allerhøjeste brug for tydeligt at adressere den faglighed, der er så hårdt brug for. Især hvis vi skal lykkes med målet om at sikre et nært og sammenhængende sundhedsvæsen.

Omtalte personer

Irene Hesselberg

Formand, Lederforeningen i DSR
Sygeplejerske, diplom i ledelse, MPH

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser