Lektor: Ældre håndværkere frygter, at de ikke har overskud til pensionisttilværelsen

I et debatindlæg fra to Vive-forskere blev det fremhævet, at flere forventes at arbejde længere på arbejdsmarkedet, at flere trækker sig senere fra arbejdsmarkedet, hvilket på mange måder er positivt for mange, men ikke alle.

Især for medarbejdere med fysisk arbejde og ofte med kort uddannelse, lav løn og lille opsparing kan et længere arbejdsliv betyde flere smerter, dårligere helbred og øget ulighed.

Jeg vil på baggrund af en interviewundersøgelse af ældre håndværkere om deres arbejdsliv påpege nogle af de udfordringer, de berettede om. Undersøgelse indgik i et forskningsprojekt om aldring og fysisk krævende arbejde ved Folkesundhedsvidenskab på Aalborg Universitet.

Holder helbredet helt frem til pensionen?

Aktuelt forventes det, at pensionsalderen vil stige i årene fremover, hvilket kan blive en udfordring for nogle af dem med hårdt fysisk krævende arbejde.

De havde bekymringer, om helbredet ville kunne holde til flere år på arbejdsmarkedet.

Kirsten Schultz Petersen
Lektor, Folkesundhedsvidenskab

Der tales politisk om en forventet tilbagetrækningsalder på op til 70 år og måske endda højere i årene fremover.

Den demografiske udvikling viser, at vi lever længere og andelen af ældre stiger, set i forhold til andelen af yngre mennesker, som forventes at kunne bidrage på arbejdsmarkedet.

Inden for byggebranchen er der konstateret mangel på arbejdskraft og tilgangen af yngre håndværkere er faldende, hvilket udgør en fremtidig udfordring for byggebranchen.

Dog er der rejst spørgsmål fra flere sider, om det vil være muligt for medarbejdere med et fysisk krævende arbejdsliv at kunne fortsætte med at arbejde, indtil de for eksempel er 70 år.

Formålet med forskningsprojektet var at undersøge ældre håndværkeres oplevelse af deres arbejde, og deres overvejelser om arbejdsfastholdelse og tidspunkt for tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.

I løbet af 2023 og 2024 blev 20 håndværkere i alderen 56-66 år interviewet om deres oplevelse af deres arbejdsliv og syn på deres fremtidige arbejde indenfor byggebranchen.

De interviewede håndværkere havde arbejdet i 25 til 46 år, kun afbrudt af nogle måneders pause.

Håndværkerne var alle faglærte inden for byggebranchen og havde arbejdet som henholdsvis tømrer, murer, maler, elektriker, rørlægger og VVS'er.

Håndværkerne var præget af mange års hårdt fysisk arbejde, hvilket havde indvirkning på, hvordan de så på deres nuværende og fremtidige arbejdsliv.

De havde bekymringer, om helbredet ville kunne holde til flere år på arbejdsmarkedet, samtidig med at de også gerne ville have overskud til at få noget ud af deres pensionisttilværelse.

En høj grad af stolthed

Håndværkerne havde alle fundet en måde at klare sig på, som gjorde, at de indtil nu har kunnet klare at fastholde deres arbejde inden for byggebranchen.

Flere fortalte, hvordan de må tage smertestillende medicin for at kunne klare arbejdet.

Kirsten Schultz Petersen
Lektor, Folkesundhedsvidenskab

Dog oplevede de alle, uanset alder, forskellige former for nedslidning af for eksempel knæ, hofter, ryg og skuldre, hvilket de anså som et resultat af de mange års hårdt fysisk arbejde.

Flere fortalte, hvordan de i dag må tage smertestillende medicin for at kunne klare arbejdet og for at kunne sove om natten.

De gav alle udtryk for en høj grad af stolthed over deres arbejde, som de fandt meget meningsfuldt. De havde alle været stabile og vedholdende arbejdere trods de oplevede belastninger i arbejdet – hvilket viser, at de udgør en vigtig arbejdskraft.

Gennem årene havde de oplevet ændringer i arbejdsmoralen blandt de ansatte. Især yngre medarbejdere havde en anden måde at se på håndværksfaget, og var mindre effektive og pligtopfyldende.

Fælles for håndværkernes beretninger var, at de alle havde bekymringer om, hvorvidt de kunne klare at blive på arbejdsmarkedet, indtil de nåede pensionsalderen.

Økonomien spiller en rolle

Deres økonomi fylder meget, da det i sidste ende er deres økonomiske situation, som afgør, hvornår de kan gå fra til pension.

Uafhængigt af boligform og civilstand spillede økonomien en stor rolle.

Kirsten Schultz Petersen
Lektor, Folkesundhedsvidenskab

Mange af de interviewede boede i eget hus, de fleste var gift, nogle boede i lejeboliger - men uafhængigt af boligform og civilstand spillede økonomien og ægtefællens situation en stor rolle.

Håndværkerne var positive over for at gå på nedsat tid samt at få mindre belastende arbejdsopgaver - det kunne få dem til at blive længere på arbejdsmarkedet.

Dog var en forudsætning for denne løsning, at de ikke gik væsentligt ned i indkomst.

Selvom der for år tilbage blev vedtaget en tilbagetrækningsreform, som gjorde det muligt for arbejdere med mere end 42 års anciennitet at søge tidlig pension (Arnepension), og det også er muligt at søge seniorpension i tilfælde af væsentlig nedsat arbejdsevne, var det ikke en holdbar løsning grundet stor nedgang i indkomsten.

Resultaterne af interviewundersøgelsen rejser en diskussion af, hvordan ældre håndværkere fremover vil kunne fastholde deres arbejde, når pensionsalder fortsætter med at stige.

Håndværkerne peger på, at det er nødvendigt med aflastende indsatser på arbejdspladserne, som for eksempel nedsat tid og mindre belastende arbejdsopgaver.