Novo Nordisk Fonden donerer 5.992.323 kroner til lektor ved Aarhus Universitet Ivy Susanne Modraus forskning i rehabilitering for hjertepatienter.
Det oplyser Aarhus Universitet i en pressemeddelelse.
Håbet er, Modraus forskning vil kunne hjælpe de mange ældre, der oplever langvarig nedsat fysisk formåen og reduceret livskvalitet efter hjerteoperationer – også det vellykkede.
I dag fravælger eller frafalder mange de nuværende tilbud om rehabilitering. Derfor har forskningsprojektet til formål at fremme sundhed og velvære efter hjertekirurgi.
"I projektet undersøger vi, hvorfor så mange patienter takker nej til hjerte-rehabilitering, hvordan vi kan tilpasse vores nuværende tilbud til behovet, og om digital understøttet rehabilitering i hjemmet efter hjertekirurgi fremmer fysisk formåen og livskvalitet," siger Ivy Susanne Modrau.
Hun modtager Novo Nordisk Fondens donation sammen med seniorforsker og fysioterapeut Bente Skovsby Toft fra Center for forskning i patientinvolvering.
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- SMVdanmark: Folketingets nye sundheds- og ældreudvalg skal arbejde mere med forebyggelse. Det kræver et opgør
- Mette Frederiksen vil skyde opgør om velfærdsforlig til hjørne. Nu håber fagbevægelsen på akutte Arne-forbedringer
- FH: Velfærdsledere er pressede, syge og mister motivationen. Uden dem kan reformer falde til jorden
- Harpsøe troede, hun var ude. Men fik fire år mere: "Det har været meget følelsesladet"


















