Lektor: Nøglen til fremtidens ældreboliger kan findes i fortidens aftægtshus

Men det ændrer ikke ved, at boligerne ofte er alt for store, og at deres køkken og badeværelse er uegnede for ældre med funktionsnedsættelser.

Det er en udfordring, hvordan den eksisterende boligmasse og særligt parcelhuskvarterne kan bebos på måder, der er hensigtsmæssige for samfundet, og hvor de ældre kan være selvhjulpne og leve et godt liv.

Måske en moderne fortolkning af aftægtsboligen kunne byde på nye veje frem?

Den første ældrebolig

Egentlig kan aftægtshuset siges at være den første slags ældrebolig herhjemme. De blev bygget i tilknytning til godser og bondegårde, når der kom nyere ejere, og de tidligere skulle have et sted at bo.

For de ældre, som skal bo i en aftægtsbolig, vil det betyde, at de kan blive i lokalområdet med den sociale omgangskreds, de har bygget op over årene.

Michael Asgaard Andersen
Lektor, Det Kongelige Akademi

Aftægtshuset var således en mindre bolig i samme område, hvor beboerne typisk var ældre.

Mange af aftægtshusene anvendes i dag som helt almindelige boliger, og de færreste tænker nok på, hvad deres oprindelige formål var.

For et kvart århundrede siden fremsatte Hans Christian Schmidt, MF (V), sammen med andre et lovforslag ”om ret til at opføre eller indrette en yderligere bolig på en landbrugsejendom, når det sker som led i et generationsskifte eller til brug for en medhjælper.”

Det ligger i direkte forlængelse af traditionen med aftægtsboliger. Men hvorfor egentlig begrænse det til kun at omfatte landbrugsejendomme?

Supplerende boligenheder

I Nordamerika har man i mange år bygget ”accessory dwelling units”, som måske bedst kan oversættes til: supplerende boligenheder. De indeholder plads til entré, køkken, badeværelse og seng i to eller flere rum.

Boligenhederne kan være fritstående, tilbyggede eller anvende eksisterende kælder, loft eller garage.

Supplerende boligenheder kan minde om et tiny house, som der i disse år bliver bygget flere af herhjemme, men de skulle indrettes med ældre beboere for øje og et fokus på universelt design.

Der kan ikke være trapper, fold-ud møbler og højtsiddende skabe, hvor ældre med balancevanskeligheder eller andre funktionsnedsættelser let kan komme til skade.

Der er ikke mange eksempler på supplerende boligenheder herhjemme. For nogle år siden lavede arkitektkontoret ONV og Johan Galster et koncept til en såkaldt Venligbolig.

Her var tanken, at en annekslignende bolig kunne etableres i en forhave eller baggård og bebos af teenagere eller flygtninge.

Det skulle have en størrelse, som gjorde, at det let kunne transporteres på en blokvogn. Konceptet blev ikke udbredt, men KAB opførte efterfølgende etagehusene Venligbolig Plus på Frederiksberg som en variation af det.

Ældre i eget område

I mange år var den politiske doktrin, at ældre skulle blive længst muligt i eget hjem. Den har vist sig både at have mange kvaliteter og at være forbundet med mange udfordringer for beboere og sundhedspersonale.

Snarere end at udstykke nye parcelhuskvarterer, giver det ressourcemæssigt mening at etablere boliger i allerede bebyggede områder.

Michael Asgaard Andersen
Lektor, Det Kongelige Akademi

I dag er der en bredere forståelse af problemstillingerne, men der er fortsat en mangel på matchende boliger. Her kunne aftægtshuse, eller supplerende boligenheder, i de danske parcelhuskvarterer åbne for nye muligheder.

Man kan forestille sig, hvordan eksisterende og nye rum i og mellem parcelhusene kunne anvendes til disse boligenheder, som tilmed kunne kobles til den eksisterende infrastruktur af elnet, brugsvand, veje og lignende.

For de ældre, som skal bo i en aftægtsbolig, vil det betyde, at de kan blive i lokalområdet med den sociale omgangskreds, de har bygget op over årene. Det kan bidrage til deres livsglæde og følelse af kontinuitet, ligesom det kan forlænge deres evne til at klare sig selv ved at færdes i omgivelser, de kender godt.

For civilsamfundet i lokalområdet – særligt naboer, venner og familie – giver en sådan boligform mulighed for at hjælpe og blive hjulpet af de ældre. Det kan være alle mulige slags hverdagsopgaver fra indkøb, madlavning og børnepasning til motion og socialt samvær.

Et lokalområde, hvor beboerne kender hinanden, gør det alt andet lige mere sandsynligt, at nogle af disse aktiviteter vil finde sted.

Giver ressourcemæssigt mening

En aftægtsbolig vil give mulighed for, at ældre beboere kan sælge parcelhuset til den næste generation og fortsat blive boende på matriklen i en slags tregenerationsbebyggelse. Det kan være med deres egne børn eller en anden familie.

Man kan også forestille sig, at aftægtsboligen har en midlertidig karakter, som gør at den kan genanvendes et andet sted, efter at den i en årrække har dækket boligbehovet på matriklen.

Snarere end at udstykke nye parcelhuskvarterer, giver det ressourcemæssigt mening at etablere boliger i allerede bebyggede områder.

Herved kan man på sigt forestille sig, at boliger i forskellige størrelser kommer til at matche antallet af beboere i dem, hvilket vil resultere i en mere hensigtsmæssig anvendelse af den samlede boligmasse.