Lektor og velfærdsdirektør: Samskabt styring kan give bedre tilsyn på ældreområdet

Plejecentre udsættes for en række tilsyn som skal sikre den faglige kvalitet på kommunens institutioner både i forhold til serviceloven og sundhedsloven. Dertil kommer en række andre tilsyn, der har fokus på økonomi og administration, mens andre igen retter sig mod arbejdsmiljø, fødevarer og brandsikkerhed.

Hvis ikke medarbejderne kan se meningen med tilsynet kan det hurtigt undergrave deres tillid og ikke mindst motivation, som udgør en helt central ressource i en sektor, som over en årrække har været udsat for vedvarende effektiviseringer.

Mette Olander og Tina Øllgaard Bentzen
Velfærdsdirektør, Køge Kommune og lektor, Roskilde Universitet

Tilsynene varetages af en række forskellige myndigheder fra forskellige sektorer med vidt forskellige fagligheder, styringslogikker og fra forskellige niveauer i styringskæden. Tilsynene har hvert deres fokus og er ikke nødvendigvis koordinerede.

Med andre ord har tilsynene fokus på egen logik og værdier, mens der ikke nødvendigvis er blik for samspil og dynamikker imellem den samlede række af tilsyn. I praksis er der altså dels risiko for at den manglende helhedsorientering skaber alvorlige mangler i kontrollen – og potentielt set svækker det vigtige formål at sikre borgernes tillid til institutionerne.

Derudover kan manglende helhedssyn hurtigt skabe dilemmaer for de lokale aktører, som skal håndtere potentielt modsatrettede påbud fra forskellige tilsynsmyndigheder. Alt sammen styringsudfordringer som tager ressourcer fra kerneopgaven og bidrager til at meningen med tilsynet fortoner sig på de kommunale institutioner.

Høj magtdistance vanskeliggør organisatorisk læring
Tilsyn skal balancere en vanskelig dobbeltrolle som ”borgernes vagthund” og samtidig sikre at tilsyn bidrager til den udvikling i organisationen, som jo i sidste ende skal komme borgeren til gode.

Hvor et centralt tilsyn, som ikke er ”sovset ind” i lokale forhold ofte anses for mere objektivt, viser forskningen også at styringsrelationer, som opleves som distancerede og formelle, kan svække organisatorisk læring.

Hvis ikke medarbejderne kan se meningen med tilsynet kan det hurtigt undergrave deres tillid og ikke mindst motivation, som udgør en helt central ressource i en sektor, som over en årrække har været udsat for vedvarende effektiviseringer.

Kontrol kan forstærke tillid og motivation
Heldigvis viser forskningen viser at det at blive udsat for en kontrol ikke i sig selv behøver at opleves som undergravende for medarbejdernes tillid.

Faktisk kan kontrol, som opleves som understøttende for fagprofessionelle værdier og som noget der bidrager konstruktivt til opgaveløsningen, forstærke både tillid og medarbejdermotivation. En nær og uformel styringsrelation, styringsdialog om og involvering i kontrollen bidrager også positivt til at styrke organisatorisk læring.

De kommunale forløb med samskabt styring viser et stort potentiale i forhold til at skabe bredere ejerskab til styringsløsninger, motivation til at arbejde med styringen samt opbygning af tillid i styringsrelationen.

Mette Olander og Tina Øllgaard Bentzen
Velfærdsdirektør, Køge Kommune og lektor, Roskilde Universitet

Det er altså afgørende hvordan en kontrol, som tilsyn, udformes, bruges og giver plads til indflydelse, meningsdannelse og internalisering af kontrol på den lokale arbejdsplads.

Et ”wicked” styringsproblem
Udfordringen med tilsynsmodellen for ældreområdet er, at de mange forskelligartede tilsyn og styringslogikker skaber dilemmaer som hurtigt lander på institutionslederens skrivebord.

Skal man lade medarbejderne samspise med borgerne, som ældretilsynet bifalder, selvom fødevarekontrollen ser risici i sådanne aktiviteter?

Skal man fjerne de hyggelige møbler fra gangen, som brandtilsynet mener udgør et sikkerhedsproblem, selvom ældretilsynet netop har understreget at hjemlig møblering er godt for de ældres trivsel?

Viften af relevante men også til tider konflikterende tilsynslogikker udgør et genstridigt eller ”wicked” styringsproblem, der ikke bør overlades til den enkelte organisation, men kræver at relevante beslutningstagere og myndigheder tager ansvar for at skabe mere helhed i det samlede tilsyn.

Det kræver mobilisering af et forpligtende samarbejde, hvor alle ressourcer og bidrag aktiveres for at udforske styringsudfordringer samt designe, implementere og evaluere en ny tilsynsmodel. Her kan samskabt styring være en vej til at understøtte sådan proces.

Løft kommunale erfaringer til statsligt tilsyn
Samskabt styring er indtil videre primært afprøvet på institutions- og område-niveau i det kommunale. For eksempel har én kommune samskabt et alternativ til BUM-modellen, en anden har samskabt et pædagogisk tilsyn, ligesom samskabt styring har været anvendt til at knække styringsnødder på institutionsniveau i en række kommuner.

De kommunale forløb med samskabt styring viser et stort potentiale i forhold til at skabe bredere ejerskab til styringsløsninger, motivation til at arbejde med styringen samt opbygning af tillid i styringsrelationen. Det kræver dog mobilisering af et forpligtende samarbejde, hvor alle ressourcer og bidrag aktiveres for at udforske styringsudfordringer samt designe, implementere og evaluere en ny tilsynsmodel.

Selvom kompleksiteten i et statsligt tilsyn ubestrideligt er markant højere end en mere afgrænset, kommunal styringsudfordring, er et oplagt spørgsmål om samskabt styring kan være en vej til at udvikle et mere validt, helhedsorienteret og lærende statsligt tilsyn på ældreområdet?

En sådan skallering af samskabt styring vil nødvendigvis kræve tilpasninger og videre udvikling af metoden. Ikke desto mindre ser vi et oplagt potentiale i at pilotteste samskabt styring som en vej til at løse de komplekse udfordringer omkring tilsynsopgaven på ældreområdet – og muligvis også i større skala på tværs af alle styringslogikkerne på nationalt niveau.