Markant sundhedsprofil vil være regionsformand for S: "Jeg tør tage de upopulære beslutninger"

Han er flere gange blevet kåret til en af landets mest magtfulde mennesker på sundhedsområdet, og nu vil Torben Hollmann være regionsformand på Sjælland.
Det bekræfter sundhedsprofilen overfor Altinget, efter han onsdag aften er blevet godkendt som Socialdemokratiets kandidat til regionsrådsvalget.
"Jeg har aldrig lavet andet end at arbejde med sundhedspolitik i hele mit liv. Alle de faglige organisationer kender jeg, og jeg ved, hvad de vil have og ikke vil have," siger han.
Formandskandidaten har igennem en årrække været formand for social- og sundhedssektoren hos FOA. I dag er han centerchef for sundhed og ældre i Næstved Kommune.
Flere læger på Sjælland
I 2022 kårede Dagens Medicin ham som den 16. mest magtfulde person på sundhedsområdet.
"Jeg har været på toppen af sundhedsvæsenet hele mit liv. Jeg har kant og er modig, og jeg tør tage de upopulære beslutninger," siger han.
Hvilke beslutninger er det?
"Vi skal have taget et opgør med antallet af læger i regionen. Jeg vil være med til at sikre en ordentlig lægedækning på Sjælland, både i forhold til speciallæger og praktiserende læger," siger Torben Hollmann.
Hvorfor er den beslutning upopulær?
"Fordi de fleste læger gerne vil til København."
Generelt vil Torben Hollmann arbejde for, at sundheden får et løft og kommer tættere på borgerne, fortæller han.
"Det skal være en fælles opgave at hjælpe borgerne med sundhed der, hvor de er. Det handler om de rette hænder til de rette opgaver," siger han og fortsætter:
"Vi mangler stadig at føre flere af de tiltag ud, der ligger fra 10-årsplanen i psykiatrien."
Evig socialdemokrat
Hollmann vil overtage formandsstafetten fra Heino Knudsen (S), der tilbage i marts meddelte, at han i stedet vil fokusere sine kræfter på at komme i Folketinget.
”Jeg vil fuldt ud fortsætte mit nuværende arbejde for Region Sjælland som regionsrådsformand frem til næste regionsrådsvalg i 2025, hvor vi skal have en ny socialdemokratisk spidskandidat klar i Region Sjælland,” sagde Heino Knudsen.
Og det er det kandidatur, Torben Hollmann nu sigter efter.
Hvorfor lige Socialdemokratiet?
"Jeg har aldrig overvejet, om det skulle være anderledes. Det har nok noget med min opvækst at gøre. Jeg har altid været socialdemokrat, det er der ikke så meget hokus-pokus i," siger Torben Hollmann.
Valget til landets regioner finder sted tirsdag den 18. november 2025.
Indsigt
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardEr der varetægtsfængslet på en retspsykiatrisk afdeling?
Mona Juul spørger Ane Halsboe-JørgensenKan ministeren garantere, at et forslag om formueskat ikke vil medregne boligens friværdi?
Pernille Vermund spørger Morten BødskovBør pensionsselskaber investere mere i iværksætteri?Besvaret
- L 125 Lov om forskellige forbrugsafgifter med videre (Skatteministeriet)1. behandling
- B 100 At pensionsopsparinger i udgangspunktet skal deles ligeligt i tilfælde af skilsmisse (Social- og Boligministeriet)Fremsat
- L 115 Lov om engangsbeløb til modtagere af forsørgelsesydelser, folkepension, børne- og ungeydelse og uddannelsesstøtte m (Beskæftigelsesministeriet)Vedtaget
- Pia Kjærsgaard: Jeg sidder tilbage med uro og vrede efter at have læst denne bog
- De sloges om sundhedsvæsenet i forhandlinger og på Linkedin. Nu gør Wolf og Vendelbo regnskabet op
- En stribe partiledere blev væk, da Ældre Sagen jagtede løfte om omsorgsgaranti
- Velux Fonden: I fremtiden vil hver tiende dansker være over 80. Vi fonde bør overveje, hvordan vi bidrager med løsninger
- Aldersforskere: Den kommende regering skal overveje mindst tre ting, når den beslutter fremtidens pensionssystem

















