Medicinalvirksomhed: Ernæring skal være en integreret del af patientbehandlingen på sygehuse

Ikke ny viden
Forskning viser, at sygdomsrelateret underernæring har mange og vidtrækkende konsekvenser: udskydelse af behandling, komplikationer i forbindelse med operationer, dårligere immunforsvar, flere følgesygdomme, nedsat effekt af behandlingen, et fald i funktionsevnen, flere hospitalsindlæggelser, højere dødelighed – kort sagt dårligere livskvalitet for det enkelte menneske og større omkostninger for sundhedsvæsenet.

At underernæring koster patienter og sundhedsvæsenet dyrt, er ikke ny viden. Alligevel viser tal, at 30 procent af patienter på de danske sygehuse er i det, man kalder ernæringsrisiko – det vil sige at de ikke får tilstrækkeligt ernæring. Mellem 20-50 procent af de 50.000 danskere, der lever med svær eller meget svær KOL i dag, er sandsynligvis underernærede.

Ernæring nytter og tiden er kommet til at tage det alvorligt som en integreret del af patientbehandlingen og gøre ernæringsbehandling til et lægefagligt ansvar på linje med al anden behandling.

Liv Kvaale
Driftsleder, Fresenius Kabi

Ud af de 267.000 danske kræftpatienter er mellem 35-85 procent underernærede, afhængig af hvilken type kræft de har. Og retter vi blikket mod de ældre borgere, der bor på plejehjem eller er tilknyttet hjemmeplejen, lyder antallet på op mod 60 procent.

Skal være et lægefagligt ansvar
Et historisk presset sundhedsvæsen, for få varme hænder og manglende sammenhæng på tværs af primær- og sekundærsektor er alle medvirkende faktorer til, at det ser sådan ud. Men først og fremmest er min erfaring dog, at problemet opstår, fordi ansvaret for ernæring ikke er placeret ét sted.

Det hedder sig ganske vist, at ernæring er et tværfagligt ansvar, men i mange tilfælde dumper det ned mellem stolene. Og hvad gør et par kilo fra eller til – patienten skal alligevel videre i systemet i morgen, og så er det andres ansvar.

Men det gør en stor forskel, når man er syg – allerede ved få kilos vægttab bør alarmklokkerne ringe og der bør laves en ernæringsvurdering. Ifølge Sundhedsstyrelsens vejledning om underernæring fra 2022 er ernæring et lægefagligt ansvar på linje med anden medicinsk behandling, og jeg er helt enig – det overordnede ansvar for ernæring bør ligge hos den behandlingsansvarlige læge.

Jeg siger ikke, at alle sundhedsvæsenets udfordringer forsvinder som dug for solen, hvis vi bare har fokus på, at fru. Hansen får tre næringsrige måltider om dagen. Men vi ved, at velernærede mennesker med en sygdom har færre indlæggelsesdage, tager bedre imod behandling, kommer sig hurtigere og bliver mindre syge efterfølgende.

Ernæring nytter og tiden er kommet til at tage det alvorligt som en integreret del af patientbehandlingen og gøre ernæringsbehandling til et lægefagligt ansvar på linje med al anden behandling. Det er en win for patienterne, en win for sundhedsvæsenet og en win for vores samfund.