Mindre kontrol og et nyt visitationssystem: Her er ekspertgruppers anbefalinger til en ny ældrelov

Fremtidens ældrepleje skal være præget af mindre kontrol, færre dokumentationskrav og et helt nyt visitationssystem.

Sådan lyder det fra flere ekspertgrupper, som mandag afleverede deres anbefalinger til en ny ældrelov.

Statsminister Mette Frederiksen annoncerede i sin nytårstale 2022, at en ny ældrelov skulle sikre en ældrepleje med mere valgfrihed, selvbestemmelse og færre dokumentationskrav.

Herefter nedsatte regeringen hele tre ekspertgrupper og et panel, der fik til opgave at rådgive regeringen. Og det er deres anbefalinger, der nu er landet.

Få et overblik over ekspertgruppernes anbefalingerne her.

Nye rammer om ældreplejen

Visitationen skal tættere på borgeren

• Der skal indføres et nyt visitationssystem, hvor den hjælp ældre har ret til ikke er afmålt i specifikke ydelser som i dag.
• Ekspertgrupperne foreslår to konkrete modeller for en sådan nærvisitation. Fælles for dem er, at de forudsætter en øget tillid til medarbejdernes faglighed samt en ny model for økonomistyring i ældreplejen. 
  • Visitation som 'gatekeeperfunktion': I denne model skal visitationen alene tage stilling til, om den ældre vurderes at have behov for hjælp. Ikke hvilken hjælp den ældre skal have. Hvis den ældre har behov for hjælp, skal hjælpen udmåles af et fast, tværfagligt team, som er det samme team, der yder hjælpen til borgeren. Med denne model vil der ikke længere være en adskillelse mellem dem, der fastlægger indholdet af hjælpen, og dem der udfører den. Hjælpen vil derfor også lettere kunne tilpasses dem enkeltes behov.
  • Visitation i pakker: Her udarbejder kommunen et antal pakker, som hver især har en ramme for hjælpen. Den ældre visiteres til en bestemt pakke, og inden for denne pakke skal medarbejderen i dialog med borgeren tilrettelægge den rette hjælp. Mindre ændringer i borgerens behov for hjælp kan således håndteres inden for pakken, men ved større ændringer skal borgeren revisiteres til en ny pakke. Modellen giver mere fleksibilitet end den nuværende ydelsesbaserede visitationsmodel, men mere styring end en model, hvor alle beslutninger træffes tæt på borgeren.

Ældreplejen skal organiseres i faste, tværfaglige teams

• Kvaliteten stiger, hvis ældreplejen organiseres i faste, tværfaglige teams. Det skal både sikre, at borgerne får fast kontakt med medarbejderne fra ældreplejen, og at de medarbejdere, som står for den borgernære pleje, får mere tid til deres kerneopgave.

Lettere visitation til hjælpemidler

• I forbindelse med en ny ældrelov vil ekspertgruppen modernisere lovgivningen om hjælpemidler. En mulig løsning er, at basale hjælpemidler, under en bestemt beløbsgrænse eller ved åbenlyse behov, skal kunne tildeles ved en ’her og nu’-visitationsamme.

Nyt klagesystem

• I sammenhæng med de foreslåede modeller for ny visitation, bør klagesystemet ændres, så fokus flyttes fra juridisk til faglig retssikkerhed. Denne klagemodel tager udgangspunkt i et princip om, at borgerens retssikkerhed sikres gennem dialogen mellem borger og medarbejderne i ældreplejen. Der bør samtidig tilføjes flere klageadgange for borgerne.

Ny central rolle til rehabilitering

Ekspertgruppen foreslår, at rehabilitering bliver et grundlæggende princip i den nye ældrelov.

• Rehabilitering bør være et centralt element i organiseringen af hjælpen i en ny ældrelov, sådan at hjælp skal kunne have et rehabiliterende sigte. Det indebærer, at fysio- og ergoterapeuternes rolle og organisatoriske placering gentænkes, så de har deres hverdag sammen med de øvrige medarbejdere i ældreplejen

Færre krav om dokumentation

I ekspertgrupperne er der en opfattelse af, at der dokumenteres for meget i ældreplejen.

Ændring af dokumentations kulturen

• En ny ældrelov bør understøtte en ny dokumentationskultur. I forhold til pleje- og omsorgsopgaven for den ældre alene skal der kun stilles krav om at dokumentere afvigelser i udførelsen af den hjælpen.

Nye tilsyns- og klagemodeller

• De eksisterende tilsyns- og klagemodeller driver en stor del af de lokale
  dokumentationskrav. Nye tilsyns- og klagemodeller kan derfor understøtte en
  reduktion af dokumentationskravene.

Afskaf opdelingen mellem helbredstilstand og funktionsevnetilstand

• Der bør arbejdes hen imod at afskaffe opdelingen mellem helbredstilstand (sundhedsområdet) og funktionsevnetilstand (servicelovsområdet), da den genererer dobbeltdokumentation.

Fælles Sprog III (FSIII) skal forsimples

• Ekspertgruppen foreslår, at man gentænker FSIII mes fokus på at styrke mening, brugervenlighed og tilgængelighed for medarbejderne.

Ny model for tilsyn 

Med fokus på at skabe en mere forenklet model for tilsyn har ekspertgrupperne peget på følgende: 

• Sammenlægning af de statslige tilsyn og færre målepunkter 
• Styrket fokus på rekreative tilsyn og og en ny tilgang til risikobaserede tilsyn 
• Overvejelser om fortsat risikobaserede tilsyn, men med fokus på eventuelle udfordringer gennem observationer og interviews med medarbejdere, ledelse og borgere. 
• En ny rolle for det kommunale tilsyn, der skaber bedre sammenhæng med det statslige tilsyn  

Bedre sammenhæng og ny organisering af hjælpen 

• Ekspertgrupperne peger på, at det kan overvejes at samle al pleje lovgivningsmæssigt, da det ikke er muligt at lave en skarp sondring. 
• Ekspertgrupperne peger også på, at der er brug for at tydeliggøre reglerne for hjemmesygepleje.

Andre strukturelle greb

Ekspertgruppen peger desuden på en række andre strukturelle greb, der kan understøtte en mere fleksibel udnyttelse af medarbejderressourcer i ældreplejen.

Mere dosisdispenseret medicin

• Dosisdispenseret medicin er medicin, der er pakket i doser til den enkelte borger. Det kan være med til at frigøre medarbejderressourcer og fører typisk til færre fejl i medicinhåndteringen.

Øget samarbejde med almen praksis

• Mange indlæggelser i ældreplejen kan undgås, hvis personalet får lettere adgang til at trække på lægefaglige kompetencer. Ekspertgrupperne har peget på, at det på den baggrund kan overvejes at sikre, at ordningen med faste plejehjemslæger udbredes, så alle plejehjem har en plejehjemslæge.
• Et tættere samarbejde med læger kan desuden være med til at modvirke problemer med overmedicinering.

Mere fleksibelt boligvalg

Ekspertgruppen mener, at det kan være behov for at udvikle mere fleksible boligformer, som aktiverer civilsamfundet og skaber nye fællesskaber, der kan afhjælpe ensomhed og højne livskvaliteten.

• Flere fællesskabsorienterede boformer kan være til at mindske ensomhed, øge livskvaliteten og understøtte forebyggelsestiltag
• Der er en stigende efterspørgsel efter nye boligtyper, som bofællesskaber, der er indrettet
  til de ældres behov. Det er vigtigt, at der ikke alene tænkes i nybyggeri, men også i
  omdannelse af den eksisterende boligmasse, da det ellers vil blive vanskeligt at sikre en tilstrækkeligt med boliger.

Brug af velfærdsteknologi og information 

Det rådgivende panel har peget på, at der er en stigende interesse for brug af velfærdsteknologi.

• Panelet understreger, at forudsætningen for at udbrede velfærdsteknologi er, at det er borgerne selv, der skal vælge, hvilke løsninger de gerne vi bruge, og at de oplæres grundigt i dem.
• Derudover skal der være mulighed for hjælp, hvis teknologien ikke fungerer, eller hvis borgeren har brug for hjælp. Konkret har det rådgivende panel foreslået, at der på nationalt niveau oprettes en enhed, der skal understøtte implementeringen af velfærdsteknologiske løsninger i kommunerne. 

Ledelse i ældreplejen 

Det rådgivende panel har peget på en række forudsætninger for, at der kan skabes kvalitet i ældreplejen gennem ledelse. 

• Det drejer sig blandt andet om, at ledelsen skal fastsætte nogle klare værdier omkring menneskesynet i ældreplejen og fastholde de værdier i udfordrende situationer. 
• Derudover skal ledelsen skabe et arbejdsrum, hvor medarbejderen kan anvende deres faglighed, og hvor de kan hente faglig sparring hos ledelsen. 

Læs hele rapporten fra ekspertgrupperne her.