Moderaterne: Når kun 18 procent ønsker et brat arbejdsstop, er der brug for vores forslag om deltidspension

I mine øjne er debatten et symptom på, hvor meget plads vi giver til konflikt og grøftegravning, og hvor lidt plads vi giver til den faglige diskussion.

For debatten handler om noget meget konkret – rammerne for et ordentligt, fleksibelt seniorarbejdsliv – men også om synet på borgeren.

I Moderaterne tager vi udgangspunkt i den myndige borger, som gerne vil blive i arbejdsfællesskabet, hvis rammerne er til det. Andre dyrker lettere et klientperspektiv med rettighedsinflation og detailstyring. Vores udspil handler om at give mere indflydelse tilbage til danskerne. 

Arbejdsnedtrapning i stedet for stop

I den forstand er det befriende, at Mandag Morgen går fagligt til værks: De taler med forskere og lægger nye tal frem om danskernes ønsker og adfærd. De konkluderer, at forslaget om deltidspension rammer ned i en fleksibilitetsbølge, hvor mange efterspørger en glidende overgang – og hvor flere allerede gør det i praksis.  

Tallene er til at få øje på: I juni 2025 var der næsten 24.000 under pensionsalderen på privat delpension – altså nedsat tid suppleret af egen pensionsopsparing. Det er en stigning på 68 procent siden 2014.

Efter folkepensionsalderen kombinerer næsten 100.000 nu arbejde og pension – på trods af, at pensionsalderen er steget.  

Og danskerne siger selv, at de foretrækker nedtrapning frem for stop.

Hver fjerde Arne-pensionist og hver femte efterlønner ville have fortsat på nedsat tid, hvis muligheden fandtes.

Rasmus Lund-Nielsen
MF for Moderaterne

I en Wilke-undersøgelse for PFA svarer 57 procent, at hvis helbredet ikke rækker til fuld tid, vil de hellere gå ned i arbejdstid eller skifte funktion og kun delvist gå på pension. 

Overført til de knap 145.000, der i dag er gået før tid, svarer det groft til over 80.000, som i princippet ville fortsætte – på nedsat tid. Selvfølgelig med de forbehold, der følger af hypotetiske surveys, men størrelsesordenen er værd at notere.

Det samme gør sig gældende på spørgsmålet om, hvorvidt danskerne generelt set ønsker en gradvis overgang til pensionering eller et fuldt stop fra den ene dag til den anden.

Her angiver 69 procent den glidende model, som Moderaterne slår et slag for, som den foretrukne model.

Kun 18 procent foretrækker et pludseligt stop. Alligevel kæmper partierne på Christiansborg en intens kamp om at tilbyde de nedslidte gode vilkår for at trække sig fuldt tilbage, mens Moderaterne står relativt alene med ønsket om at imødekomme danskernes ønsker om mere fleksible vilkår. 

Det samme billede ses blandt dem, debatten ofte handler om.

Forskningsprojektet SeniorArbejdsliv viser, at hver fjerde Arne-pensionist og hver femte efterlønner ville have fortsat på nedsat tid, hvis muligheden fandtes; også 15 procent på seniorpension og 5 procent på førtidspension.

Det vurderes at svare til cirka 16.000 personer på de fire ordninger tilsammen. 

En overskuelig deltidspension 

Arbejdsmarkedet bevæger sig i samme retning. Virksomheder indfører i stigende grad seniorpolitikker og forventer en mere glidende overgang de kommende år.

Når man spørger arbejdsgivere, hvad der bedst fastholder erfarne medarbejdere, lyder svaret: mere fleksibilitet og kortere arbejdstid. Det bekræfter billedet af et område i bevægelse.

Min opfordring til arbejdsgivere er derfor at fortsætte med at udbygge fleksible ordninger og nedtrapningsmodeller samt finde lokale løsninger – som mange allerede gør i stort omfang. 

Vores forslag skal læses i dét lys: Én samlet og overskuelig deltidspension, mulighed for gradvis nedtrapning, mulighed for at pause og genoptage, en socialt balanceret udformning – og et system, der understøtter, at alle også selv sparer op.

Samtidig bevarer vi en visitationsvej for nedslidte, som ikke kan arbejde.

Det handler ikke om at trække tæppet væk under nogen, men om at indrette os efter virkeligheden og danskernes præferencer. 

Mindre fokus på person, mere på substans

Her og nu straffer vi til gengæld god adfærd. Arne-pensionen “belønner” mange års deltagelse på arbejdsmarkedet med en modregning på 64 procent, som i praksis giver en samlet marginalskat omkring 80 procent, hvis man tager et deltidsjob.

Ingen gider arbejde og føle sig snydt.

Resultatet bliver et de facto valg mellem fuld beskæftigelse eller fuld pensionering – stik imod danskernes ønsker. 

Derfor er mit budskab til mine kollegaer på Christiansborg også: Lad os få en enkel og tryg national ramme, der gør det naturligt at blive lidt længere – og trappe ned undervejs. Tendensen er allerede i gang. 

Jeg håber, flere medier lader sig inspirere af Mandag Morgens seriøse dækning og bruger lidt mindre spalteplads på person og lidt mere på substans.

Som Mandag Morgen-artiklen slutter: “Løkkes idé er vild, men måske er den heller ikke helt tosset.”