Karen Grønkjær KjeldsenKommunikationschef skifter Diakonissestiftelsen ud med Nordsjællands Hospital

På den anden side af nytår skifter Karen Grønkjær Kjeldsen sin stilling som kommunikationschef for Diakonissestiftelsen ud med jobbet som seniorkonsulent for forandringskommunikation på Nordsjællands Hospital.
Det oplyser hovedpersonen selv på LinkedIn.
Jobskiftet finder sted efter, at Karen Grønkjær har siddet i stolen som kommunikationschef i Diakonissestiftelsen i mere end fem år.
"Jeg har i den grad nydt at sprede begejstring og gode fortællinger på tværs af en ret sammensat velfærdsorganisation, og jeg kommer inderligt til at savne mine søde og dygtige kolleger," skriver hun på LinkedIn og fortsætter:
"Jeg skal til Nordsjællands Hospital og stå for forandringskommunikationen med de 4.000 medarbejdere, som om få år skal tage et helt nybygget hospital i brug."
Det nye 'Hospital Nordsjælland' er undervejs og skal ligge i Favrholm, som er en lille bydel i Hillerød Kommune.
Karen Grønkjær Kjeldsen er ikke helt uprøvet i forbindelse med kommunikation og nybyggede hospitaler. Fra 2010 til 2017 var hun projektleder for kommunikation på 'Nyt Hospital' og 'Ny Psykiatri Bispebjerg', som er to udvidelser af Bispebjerg Hospital, der stadig er undervejs.
Karen Grønkjær Kjeldsen er uddannet journalist ved Danmarks Journalisthøjskole, hvorfra hun dimitterede i 2005.
- Redaktør: V og K har med et læk understreget den største knast i forhandlingerne
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- SMVdanmark: Folketingets nye sundheds- og ældreudvalg skal arbejde mere med forebyggelse. Det kræver et opgør
- Mette Frederiksen vil skyde opgør om velfærdsforlig til hjørne. Nu håber fagbevægelsen på akutte Arne-forbedringer
- FH: Velfærdsledere er pressede, syge og mister motivationen. Uden dem kan reformer falde til jorden

















