Svækkede ældre kan miste retten til at dø i fred

Svækkede ældre mister retten til at sige nej til at blive genoplivet, hvis de eksempelvis falder om med hjertestop på et plejehjem.

Det er konsekvensen af en ny vejledning fra Styrelsen for Patientsikkerhed, vurderer en række organisationer. Kun hvis ældre har en sygdom som for eksempel en fremadskridende kræftform, kan de få lov at frabede sig genoplivning.

Anna Wilroth er seniorkonsulent i Ældre Sagen og kalder den nye vejledning "dybt bekymrende":

"Det er urimeligt, at man ikke kan få lov til at sove stille ind i stedet for at skulle igennem en voldsom genoplivning og måske et uværdigt forløb," siger hun.

Tidligere har man fortolket loven sådan, at alderdomssvækkelse blev set som et kriterie for at fravælge genoplivning, men det må en læge ikke længere bruge.

Anna Wilroth
Seniorkonsulent, Ældre Sagen

I et høringssvar kritiserer foreningen den nye vejledning for at ændre ældres retsstilling:

"Meningen var jo ikke, at man skulle lave om på gældende ret, men det har man så gjort alligevel," siger Anna Wilroth.

Også et høringssvar fra Danske Patienter problematiserer, at vejledningen "reelt har indskrænket patienternes selvbestemmelse".

Vigtig strid om ord
I den nye vejledning slås fast, at "almen alderdomssvækkelse alene giver derfor ikke mulighed for at fravælge forsøg på genoplivning", mens der i den tidligere vejledning for en "habil ældre borger" var mulighed for at fravælge genoplivning i situationer med "tydelig fremadskridende fysisk sygdom eller svækkelse" i dialog med en læge.

Der er ikke tale om nogen politisk bestemt ændring i tilgangen til genoplivning, men om nye formuleringer, som er blevet diskuteret intenst under arbejdet med de nye retningslinjer.

Ifølge Altingets oplysninger har Sundheds- og Ældreministeriet skærpet fortolkningen af sundhedsloven og insisteret på en præcisering af begrebet 'aktuel sygdomssituation'.

"Tidligere har man fortolket loven sådan, at alderdomssvækkelse blev set som et kriterie for at fravælge genoplivning, men det må en læge ikke længere bruge," forklarer Anna Wilroth.

Hun tilføjer, at Ældre Sagen får mange henvendelser om emnet:

"Det fylder enormt meget. Vores medlemmer er meget optagede af, hvordan de sikrer en værdig afslutning, både for sig selv og for nære pårørende," siger hun.

Læger: Ikke acceptabelt
De nye formuleringer kan ikke alene læses som en indskrænkelse af retten til selvbestemmelse for borgerne.

De medfører også problemer for lægers og sygeplejerskers retssikkerhed, siger Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen:

"Læger og andre sundhedsprofessionelle skal bruge de nye regler under pressede omstændigheder, hvor der skal tages alvorlige, afgørende beslutninger på ofte meget kort tid. Derfor er det afgørende, at det står klart, hvad reglerne er," slår han fast.

Lægeforeningen skriver i et høringssvar om den nye definition af begrebet 'aktuel sygdomssituation', at "det kan være svært at afgøre, hvornår der er tale om alderdom alene, og hvornår der er tale om en svækkelse, der kan sidestilles med sygdom."

Uklarhederne skal afklares så hurtigt som muligt, mener Andreas Rudkjøbing. 

"Det er ikke acceptabelt, at patienterne skal udsættes for den usikkerhed. Dertil kommer, at det ikke er i orden, at vi og andre sundhedskolleger befinder os i en gråzone, der har afgørende betydning for vores retssikkerhed," siger han.

Vent til februar
Aktørerne må imidlertid væbne sig med tålmodighed, hvis det står til sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S). 

Sundhedsordfører Liselott Blixt (DF) har efter at have fået kendskab til debatten rejst spørgsmålet om en eventuel ændring af sundhedsloven, så alderssvækkede ældre sikres ret til selvbestemmelse om genoplivning. 

"Jeg vil da arbejde for, at de ældre naturligvis skal kunne bestemme selv," siger hun.

Magnus Heunicke svarede 2. september 2019, at han vil sætte emnet på dagsordenen til næste møde i den etiske kreds. Det afholdes i februar 2020. 

Og det er ikke tids nok, mener Ældre Sagen:

"Vejledningen er allerede trådt i kraft, og der er jo et stykke tid til februar. Men borgerne befinder sig i et retssikkerhedsmæssigt vakuum, så det haster med at få det løst," siger Anna Wilroth.

"Vi ved, at der både blandt plejehjemsbeboere og hjemmeboende findes ældre, som ikke har nogen diagnose, men som er så svækkede, at det ikke giver mening at forsøge genoplivning."

Lang proces
De nye vejledninger er resultatet af en længere proces, der skulle skabe mere klarhed på området. Tilbage i 2015 var der bred politisk enighed om at give ældre bedre muligheder for at fravælge genoplivning og livsforlængende behandling.

"Hvis en person ikke ønsker at leve længere, når kroppen naturligt siger fra, så skal det respekteres. Det skal være let at fraskrive sig genoplivning, ikke svært," sagde Socialdemokratiets daværende sundhedsordfører, Flemming Møller Mortensen (S) til Altinget. 

Ordførere fra blandt andet SF, Venstre, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance bakkede op om holdningen. Det Etiske Råd kom desuden i 2016 med en udtalelse, hvor de lagde vægt på, at borgerne ikke skulle genoplives ved hjertestop mod deres vilje. Samtidig har sundhedspersonale efterspurgt klarere retningslinjer på området.

Altinget har efterspurgt en kommentar fra sundhedsordfører Rasmus Horn Langhoff (S), der henviser til ministerens svar til sundhedsudvalget. Magnus Heunicke har ikke haft mulighed for at svare på spørgsmål, da han var i udlandet.