Mette Abildgaard
Mona JuulKonservative får ny gruppeformand

Når den nye konservative folketingsgruppe på fredag skal til det første møde i folketingssalen efter valget, er det med en ny formand i spidsen.
Konservatives politiske ordfører, Mette Abildgaard, er partiets nye gruppeformand.
Det skriver Konservative på Facebook.
"Med en stærk kombination af rutinerede kræfter og nye, unge profiler står folketingsgruppen godt rustet til det politiske arbejde, der venter," skriver partiet.
Hidtil har partiformand Mona Juul været gruppeformand.
"Mette Abildgaard er både dygtig og erfaren, hvilket især vores nyvalgte vil få stor glæde og gavn af med hende som gruppeformand," udtaler Mona Juul i en meddelelse til Ritzau ifølge Kristeligt Dagblad.
Det er uvist, om Mette Abildgaard fortsætter som politisk ordfører - en rolle hun har haft siden 2016.
Abildgaard var desuden gruppeformand fra 2016 til 2019.
Gruppeformanden står for at lede partiets folketingsgruppe og er som oftest ordstyrer på partiets gruppemøder.
Helle Bonnesen bliver i samme ombæring ny gruppenæstformand, skriver partiet i opslaget på Facebook.
"Vi har fået en fantastisk stærk folketingsgruppe med både erfarne kræver og nye, spirende talenter. Jeg glæder mig rigtig meget til samarbejdet med dem, med Helle som næstformand for gruppen og hele vores store bagland," skriver Mette Abildgaard på Facebook.
- Redaktør: V og K har med et læk understreget den største knast i forhandlingerne
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- SMVdanmark: Folketingets nye sundheds- og ældreudvalg skal arbejde mere med forebyggelse. Det kræver et opgør
- Mette Frederiksen vil skyde opgør om velfærdsforlig til hjørne. Nu håber fagbevægelsen på akutte Arne-forbedringer
- FH: Velfærdsledere er pressede, syge og mister motivationen. Uden dem kan reformer falde til jorden




















