Kommentar af 
Tine Rostgaard

Tine Rostgaard: Rapport om ny ældrelov inddrager i forvejen overbelastede pårørende

Det er interessant at se på, hvilke problemer udelades i oplægget til den nye ældrelov. Blandet andet er forebyggende indsatser og pårørendes eksisterende belastning er ikke nævnt i rapporten, skriver Tine Rostgaard.

I oplægget til en ny ældrelov erkendes behovet for rekruttering og fastholdelse langt om længe, skriver Tine Rostgaard.
I oplægget til en ny ældrelov erkendes behovet for rekruttering og fastholdelse langt om længe, skriver Tine Rostgaard.Foto: Mathias Svold/Ritzau Scanpix
Tine Rostgaard
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Som nok bemærket af læseren, har regeringen bebudet at der skal udarbejdes en ny ældrelov. Den skal være kort og præcis, og med fokus på klare værdier.

Som led i arbejdet frem mod den nye lov, har Ældreministeriet her i foråret afholdt en række møder med et rådgivende panel og tre ekspertgrupper. Og nu er afrapporteringen fra disse møder så landet. Som der står i rapporten, er rapporten udtryk for diskussionerne i ekspertgrupperne, og dermed ’ikke udtryk for regeringens eller Social- og Ældreministeriets bud på indretningen af fremtidens ældrepleje.’

Men, som der også står i rapporten, blev stregerne i sandet allerede tegnet før panel- og ekspertgrupperne gik i gang. Rapporten er også båret frem af de to Ældretopmøder, som har været afholdt, og den før sommeren indgåede velfærdsaftale på ældreområdet. Og rapportens konklusioner er derfor nok en god indikator for vejen frem mod den nye ældrelov.

Så hvor skal vi hen? Først og fremmest er det sympatisk, at rapporten anerkender, at sektoren ikke skal udsættes for flere forsøg og projekter, men at det er det lange og seje træk, der skal til.

Det er dejligt at se, at man nu tager problemet med rekruttering og fastholdelse alvorligt

Tine Rostgaard
Professor

Som deltager i én af ekspertgrupperne, vil jeg også sige at den relativt loyalt afrapporterer de diskussioner, der har været i gruppen. Den giver dog nok mere et udvidet referat end egentlige politiske handlepunkter, og der er stadig lidt vej hen mod en ny ældrelov.

Men det er interessant at se hvilke problemer, der skrives frem og som kræver en løsning. Og ikke mindst, hvilke problemer, der overses. Her er et lille uddrag af problemer og ikke-problemer:

Problemerne: Rapporten indleder ikke overraskende med at konstatere, at sektoren står over for en række alvorlige udfordringer: Der kommer flere ældre i befolkningen og ikke mindst flere ældre med kroniske sygdomme. Og der mangler kvalificerede medarbejdere.

Som én af de efterhånden mange, der i en del år har peget på, at medarbejderne har været klemt i effektivisering og New Public Management, er det dejligt at se, at man nu tager problemet med rekruttering og fastholdelse alvorligt.

Læs også

Som det konstateres i rapporten (og sikkert velkendt for de fleste læsere), er en del medarbejdere nær pensionsalderen og ofte nedslidte.

Der er også færre unge, der søger ind på Social- og Sundhedsuddannelserne, nok også - som en VIVE rapport netop har dokumenteret - fordi denne uddannelse generelt har lav status i befolkningen. Der er også for mange studerende, der falder fra under uddannelsen. Måske oplever de, hvad der i sektoren kaldes ’praksis-chock,’ når de under praktikopholdet ser, hvor hurtigt man skal løbe i hverdagen.

Og ude i sektoren er der færre og færre med en egentlig pleje- og omsorgsuddannelse; lige nu er det kun tre ud af fire, og det i en tid, hvor flere ældre har komplekse behov og dermed behov for en faglig kompetent indsats.

Ikke-problemer: De problemer, som rapporten peger på, kommer dermed ikke som en overraskelse. Men lige så interessant er det at notere sig hvilke problemer, der ikke skrives frem.

Det gælder eksempelvis behovet for forebyggelse og sundhedsfremme, ikke mindst grundet den store ulighed i sundhed, som bæres ind i alderdommen.

Da hjemmehjælpen i stigende grad prioriteres til dem med de største behov, misser vi dermed en mulighed for at gribe mere præventivt ind. Der er heller ingen problematisering af, om rehabilitering i hjemmeplejen fungerer efter hensigten: går vi ind og hjælper de ældre til ’at hjælpe sig selv’ på den bedste måde og med den rette dosis?

Det problematiseres ikke, at det er en stor og uoverkommelig opgave for de fleste pårørende

Tine Rostgaard
Professor

Eller anvendes rehabilitering også til at afskrække de ældre, der burde kunne klare sig selv, fra at søge om hjemmehjælp; at vende dem i døren, som det kaldes i sektoren. Og hvordan fungerer rehabilitering sammen med ’operation små og selvstyrende teams,’ der nu er blevet det nye sort ude i kommunerne, og den foretrukne løsning på såvel øget arbejdsglæde, bedre relationer, og kvalitet i plejen.

Kan man arbejde tværfagligt, som rehabilitering foreskriver, i de små teams?

Rapporten vedkender, at mange pårørende allerede i dag bidrager i det omfang de kan, både ægtefælle og voksne børn, men problematiserer det ikke.

Og det er nok et vigtigt nedslagspunkt for udformningen af den kommende ældrelov. Der konstateres, at en kommende ældrelov skal tydeliggøre ’at de pårørende udgør en ressource i hjælpen til den ældre’, og noteres at pårørendes egne behov også bør anerkendes.

Men som det også skrives frem, gør manglen på medarbejdere, at det kan blive nødvendigt at pårørende fremover påtager sig en større del af omsorgen, for eksempel at en rask ægtefælle bidrager til den personlige pleje.

Her problematiseres det ikke, at det allerede foregår i stort omfang, og at det er en stor og uoverkommelig opgave for de fleste pårørende. Der er derfor behov for, at kommunen holder godt øje med, hvornår der skal tilbydes aflastning. Ligeledes om den ældre får den rigtige kvalitet i plejen.   

Endelig må jeg konstatere, at rapporten ikke skyder den kommunale rengøring ned, som jeg ellers ville have svoret på.

Her fremhæves, at der faktisk er en række gode årsager til at rengøring stadig skal indgå som en kommunal kerneopgave. Herunder at medarbejderen kan holde øje med borgerens udvikling og dermed understøtte forebyggelse.

Så lidt forebyggelse har der trods alt sneget sig ind i rapporten. Og om rengøringen overlever den politiske udformning af den nye ældrelov, må vi jo så vente på at se.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Tine Rostgaard

Professor MSO, Roskilde Universitet og Stockholm Universitet
Ph.d i komparativ socialpolitik

0:000:00