Specialister i sygepleje: Nuancér fagets rammer og værdier for at løse sygeplejerskemanglen 

I år søgte 28 procent færre ind på sygeplejestudiet i forhold til sidste år, og 18 procent færre blev optaget sammenlignet med 2019. Disse tal skal ses i lyset af, at 46 procent af de opslåede sygeplejestillinger, ikke bliver besat. Forsknings- og uddannelsesministeren, Jesper Petersen, kalder det ”stærkt bekymrende” og Dansk Sygeplejeråd betegner det som ”en katastrofe”.

Skyldes faldet i antal ansøgere og vanskelighederne ved at besætte stillinger udelukkende lønforhold og forringede arbejdsvilkår? Muligvis.

Men der kan også være andre knapper, vi samtidig kan dreje på, for at kunne tiltrække og fastholde sygeplejersker i faget – og her savner vi en nuancering af sygeplejens fremtidige virksomhedsfelt og kerneværdier.

Som erfarne neurologiske sygeplejersker med ben i både forskning – og udviklingsarbejdet samt i klinikken, mener vi, at der er en diskrepans imellem den diskurs, der omgærder sygeplejens værdier i dag, og den kliniske verden, hvor sygeplejen udspiller sig. Dermed mangler meningsfuldheden, hvilket er et grundlæggende element, der gør det attraktivt at være sygeplejerske.

Historisk set har sygeplejefaget taget afsæt i et meget stærkt værdisæt. Vi er blevet opfostret med kerneværdier som omsorgens væsen, næstekærlighed og relationsdannelse. Værdier der i høj grad stadig er behov for, men som nødvendigvis må sættes ind i en ny kontekst, som afspejler situationen i nutidens sundhedsvæsen.

Konsekvenser af moralske stress

Filosof og tidligere formand for Det Etiske Råd Jakob Birkler skriver i Altinget, at flere og flere sygeplejersker oplever moralsk stress. En stress, der afstedkommes af hele tiden at være nødt til at prioritere og ikke kunne udøve sygepleje ud fra de værdier, man godt ved er nødvendige og fundamentale i faget.

Patienternes omsorgsbehov erkendes, men som sygeplejerske kan du langt fra altid opfylde eller løse dem for patienten – det kan skabe grobund for den moralske stress.

Hvordan udøver man sygepleje i rammer, som pludselig skal omdefineres, og hvor kun det super akutte og komplekse vil foregå på hospitalerne

Trine Hørmann Thomsen, Louise Abildgaard Møller og Jacob Mesot Liljehult
Specialister i sygepleje

Meningsløsheden opstår som konsekvens af den moralske stress. Virkeligheden i sundhedsvæsnet er, at den ene morgen kan starte med følgende meddelelse: "I dag er vi i ”rød zone” og ifølge prioriteringstrekanten betyder det, at det primære fokus er, at patienterne kun skal have medicin, mad og kunne trække vejret."

Næste dag undervises man så i, hvordan man bør udøve ”den gode sygepleje". Sygeplejersker i dag ved godt, hvad god sygepleje er. De ved også, hvornår de ikke yder god sygepleje. Det mærker de nemlig i deres kroppe, i deres sind og rent moralsk.

Et eksempel på, hvordan den moralske stress kan øges, er søsætningen af interventioner med begrebsrammer, som eksempelvis "Fundamentals of Care" (FoC). FoC-rammen skal netop hjælpe sygeplejersker med at yde den ultimative sygepleje. Men forholder man sig ikke overordnet politisk og ledelsesmæssigt, til den virkelighed rammen skal virke i, kan interventionerne få den modsatte virkning 

Kampen synes især tabt, når man hører sygeplejersker udtale, at de føler sig provokerede af at få trukket en sådan ramme ned over sig. Provokationen består i, at det er ikke hjælp til at definere god sygepleje, eller lysten, der mangler – det er rette forhold til at udøve den. Sundhedspolitiske, uddannelsesmæssige og ledelsesmæssige indsatser omkring udviklingen og organiseringen af den fremtidige sygepleje bliver nødt til at have dette in mente.

Nuancér værdier og rammer

En indsats der nuancerer sygeplejens værdier og rammer, der giver fagligheden plads i fremtidens sundhedsvæsen, kan være en af de knapper, som skal skrues på for at bekæmpe sygeplejerskemanglen.

Lad os kort skitsere hvad fremtidens sundhedsvæsen kommer til at bestå af: En øget grad af behandlinger i eget hjem (det ’murstensløse sygehus’), en øget grad af digitalisering og brug af sundhedsteknologi i behandlingen samt patientprofiler med kroniske multisygdomme.

Hvordan udøver man sygepleje i rammer, som pludselig skal omdefineres, og hvor kun det super akutte og komplekse vil foregå på hospitalerne? Hvordan vender man en forsimplende tendens, hvor ting gøres op i varme hænder eller kold teknologi?

Det stiller massive krav til os som sygeplejersker, ja alle sundhedsaktører, og især i opøvelsen af digitale kompetencer, men også relation- og kommunikationskompetencer samt en forståelse af, hvordan andre faggrupper opererer på tværs af sektorerne. Det bliver en kæmpe udfordring, men den kan løses.

Frygt ikke opgaveglidninger

Udfordringen ligger i, at alle aktører i det danske sundhedsvæsen i endnu højere grad bliver hinandens forudsætning. Sygeplejersker skal derfor vide, hvordan deres kompetencer kan spille sammen med, bidrage og optimere den synergieffekt, der ligger i at arbejde sammen med andre faggrupper i sundhedsvæsnet.

Lad os for en gangs skyld være på forkant med udviklingen, og uddan sygeplejersker, som bliver i stand til at varetage transitionen til et mere digitaliseret sundhedsvæsen

Trine Hørmann Thomsen, Louise Abildgaard Møller og Jacob Mesot Liljehult
Specialister i sygepleje

Vi skal ikke være bange for at lave opgaveglidninger, eksempelvis farmakonomer som deler medicin ud, og fysioterapeuter der afholder udskrivelsessamtaler. Det er en uomtvistelig nødvendighed. Det er den fremtid, vi ser ind i med den massive mangel på sygeplejersker.

Internationalt satser man i denne tid på interprofessionelle uddannelser (Interprofessional Educations, IPE). Her oplæres tværfaglige sundhedsaktører i at samarbejde om den enkelte patients behov i forløbene, og hver part identificerer, hvad hver enkelt faggruppe kan bidrage med i den samlede synergieffekt.

Så lad os for en gangs skyld være på forkant med udviklingen. Uddan sygeplejersker som bliver i stand til at varetage transitionen til et mere digitaliseret sundhedsvæsen, der kan støtte patienter og pårørende i højere grad til at varetage egen sygdom og behandling i hjemmet, og til at kunne udnytte synergieffekten i en samlet interprofessionel tilgang til patienten – en tilgang hvor omsorgens værdier skal oversættes på ny og spilles ind i samarbejdet med andre faggrupper.