Anne-Marie Vangsted
Anette Lykke PetriSundheds- og Ældreministeriet ansætter ny direktør for Testcenter Danmark
Sundheds- og Ældreministeriet har ansat Anne-Marie Vangsted som direktør for Testcenter Danmark.
Det skriver Sundheds- og Ældreministeriet i en pressemeddelelse.
I dag leder Anne-Marie Vangsted Styrelsen for Patientsikkerhed, men fra mandag 18. maj vil hun overtage ledelsen af Testcenter Danmark.
Hun vil i samme forbindelse indgå i direktionen på Statens Serum Institut.
"Det er en ekstremt vigtig og udfordrende opgave, som Testcenter Danmark udfører – og den rolle vil blive stadig vigtigere i den kommende tid, hvor vi genåbner samfundet," siger Anne-Marie Vangsted i pressemeddelelsen.
I forbindelse med at Anne-Marie Vangsted får ansvaret for det nye testcenter, konstitueres nuværende enhedschef i Styrelsen for Patientsikkerhed, overlæge Anette Lykke Petri, som direktør for styrelsen.
Anne-Marie Vangsted er uddannet cand.pharm. og har tidligere haft stillinger i Lægemiddelstyrelsen, Sundhedsstyrelsen og senest som direktør for Styrelsen for Patientsikkerhed.
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Smuldrer sundhedsreformen i kanterne?
- FH: Velfærdsledere er pressede, syge og mister motivationen. Uden dem kan reformer falde til jorden
- Ældre Sagen: Ældrelov har "ved den søde grød" ikke løst problemerne
- Formand for kommunalt seniorråd: Vi skal være ældrereformens borgernære vagthund














