Tidligere kommunaldirektører: Frihed eller rettigheder. Det kan blive kernen i ny ældrelov

Mens vi venter på en ny ældrelov, eksperimenterer frisatte og andre kommuner med nye måder at tilrettelægge indsatsen på.

Samtidig har regeringen nedsat tre ekspertgrupper og et rådgivende panel, som har arbejdet intensivt med at vurdere, hvordan det kan se ud, hvis vi starter helt forfra?

Der er tale om en buket af spor, som kan indgå i en ny ældrelov.

Det handler grundlæggende om at frigive tid fra dokumentation og opfølgning til direkte pleje og omsorg, og om at give plads til frontmedarbejdernes faglige vurderinger samtidig med, at den ældre får mere selvbestemmelse, i forhold til hvordan hjælpen udmøntes.

Det tegner til et opgør med den nuværende visitationsmodel, som tager afsæt i 'new public management'-tidens bestiller- og udførermodeller.

Det kan være rigtig positivt at afvikle et bureaukrati, som dengang blev opbygget for blandt andet at styre udgifterne. Der er bare det, at der stadig vil være behov for at styre udgifterne - næppe mindre i en tid, hvor vi bliver mange flere ældre.

Det udestår, hvilke afbureaukratiserede styringsmodeller der kan bringes i spil.

Er vi klar til det fundamentale opgør?

Og så er der det måske endnu mere fundamentale opgør: at øget frihed til frontmedarbejdernes faglige beslutninger gør op med nogle af borgernes juridiske rettigheder.

Vi gør grundlæggende op med borgernes juridiske rettigheder og alles krav på det samme – er vi klar til det?

Inger Marie Vynne og Jette Runchel
Fhv. kommunaldirektører

For hvis en ydelse eller en bevilling ikke er konkret beskrevet i en afgørelse, så har borgeren ikke et grundlag at klage på.

Der peges på en model, hvor den ældre vurderes berettiget til hjælp eller ikke – denne afgørelse vil kunne gøres til genstand for juridisk klage, men den konkrete udmåling og udførelse af hjælpen vil ikke kunne.

Borgerklager skal i stedet håndteres i en dialog med det team, som leverer hjælpen.

Det er meget spændende, om det danske samfund er klar til den bevægelse – for det indebærer en kulturændring ikke kun i ældreplejen, men i hele ledelsessystemet og i den politiske ledelse fra kommunalbestyrelse til Folketing:

Vi gør op med, at alle har ret til det samme, vi gør op med klageadgangen, som nogle gange synes at være uendelig, vi gør op med politikere, som rejser enkeltsager.

Det vil i en sådan fremtid ikke være et politisk anliggende, hvis fru Hansen klager - forudsat de faglige medarbejdere i øvrigt har lavet deres solide faglige vurdering, lever op til de faglige kvalitetsrammer og har været i dialog med fru Hansen. 

Vi gør grundlæggende op med borgernes juridiske rettigheder og alles krav på det samme – er vi klar til det? Er vi klar til en mere tillidsbaseret og en mindre rettighedsbaseret relation mellem det offentlige og borgerne?

Og så er der dét, vi ikke taler om

Afrapporteringen har ikke skullet forholde sig til den aktuelle rekrutteringsudfordring: at vi kan se frem til at mangle op mod 25.000 uddannede medarbejdere på området i 2030.

Der er allerede i dag 9.000 ikkeuddannede i ældreplejen, og godt 40 procent af stillingerne i den kommunale sektor bliver ikke besat.

Inger Marie Vynne og Jette Runchel
Fhv. kommunaldirektører

Hvordan ser det ud i sammenhæng med, at medarbejderne i front vil få et øget ansvar for de faglige vurderinger?

Det er grundlæggende rigtigt, at vurderinger og beslutninger skal foretages tæt på og sammen med borgerne, men farligt hvis man ikke forholder sig til den aktuelle bemandingssituation, hvor der allerede i dag er 9.000 ikkeuddannede i ældreplejen, og godt 40 procent af stillingerne i den kommunale sektor bliver ikke besat.

En anden ting er, hvad det vil betyde for borgernes lyst til at klage, hvis de fremover skal klage over dem, som kommer i deres hjem, til de selvsamme medarbejdere. Med alderdom kommer svækkelse.

Med svækkelse følger en større afhængighed af andre og med det en bekymring for at gøre noget, der skader relationen til ens hjælpere.