Tusindvis af faglærte har sagt farvel til efterlønnen i år

Lidt over 12.000 medlemmer af FOA, 3F og HK har meldt sig ud af efterlønsordningen i år, hvor regeringen har besluttet, at man kan få udbetalt sit bidrag skattefrit. Radikale, Konservative og Liberal Alliance vil udfase efterlønnen helt i 2030 for at skaffe arbejdskraft, men det er ikke rimeligt, lyder det fra fagbevægelsen og regeringen.  

Efterlønnen er igen sat til debat op til det kommende folketingsvalg, efter Radikale har foreslået at stoppe helt for tilgangen i 2029. 
Efterlønnen er igen sat til debat op til det kommende folketingsvalg, efter Radikale har foreslået at stoppe helt for tilgangen i 2029. 
Rikke Brøndum

Siden 2011 har næsten 800.000 danskere meldt sig ud af efterlønsordningen, og det tal har nu taget et nyt dyk i de første seks måneder i år. 

En rundspørge til 3F, FOA og HK viser, at lidt over 12.000 faglærte har valgt at melde sig ud mod til gengæld at få deres bidrag skattefrit, efter regeringen åbnede for muligheden tilbage i januar. Tallet forventes at blive langt højere, når samtlige a-kasser gøres op.  

Ser man frem mod 2030 vurderer a-kassernes brancheforening, at antallet kan falde helt ned til mellem 10.000 og 15.000 personer. 

Efterløn, Arne-pension og seniorpension: Hvad er forskellen?

Efterløn kræver, at man har indbetalt bidrag til ordningen via sin a-kasse siden man var 30 år, og at man er rask og står til rådighed for arbejdsmarkedet, hvis man ikke allerede er i job. 

Efterlønsalderen er gradvist blevet forhøjet siden 2011, og i dag modregnes man med 64 procent i sin pensionsopsparing, når man overgår til ordningen. Det betyder, at de fleste vil få langt mindre udbetalt end den maksimale sats på godt 20.000 kroner. Har man en opsparing på en million vil man kun kunne få udbetalt omkring 12-14.000 kroner.

Tre gange har medlemmerne haft mulighed for at få deres efterlønsbidrag udbetalt skattefrit: I 2011 og 2018 under borgerlige regeringer og i 2022 under en socialdemokratisk regering. 

I øjeblikket er der godt 50.000 danskere, som får udbetalt efterløn. Sidste år var knap 300.000 medlem af ordningen, men det tal vil falde i år som følge af muligheden for at bidraget udbetalt skattefrit. 

Man kan højest få pengene udbetalt i tre år, hvis man er født efter 1959.

Seniorpension kræver, at kommunen og en læge vurderer, at man højest kan arbejde 18 timer om ugen. Satsen er godt 20.000 kroner om måneden, og der er ikke nogen modregning i pensionsopsparingen. 

Arne-pension kræver, at man kan dokumentere, at . Der , men der er først modregning i pensionsopsparingen, hvis den overskrider 2 millioner kroner. 

Førtidspension kræver, at kommunen vurderer, at man har permanent nedsat arbejdsevne i en grad, at man hverken kan arbejde i et ordinært job eller i job med offentlig støtte. Satsen er knap 20.000 kroner om måneden. 

Kilder: Borger.dk, a-kasser. 

3F: Urimeligt at sløjfe ordning

Radikale har fornylig foreslået at udfase efterlønnen helt i 2029 for at skaffe mere arbejdskraft mod til gengæld bevare den såkaldte Arne-pension.

Det har gjort spørgsmålet om tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet til et af de store temaer ved det kommende folketingsvalg. Også Konservative og Liberal Alliance ønsker at udfase efterlønnen i 2030,

Fagbevægelsen og regeringen mener dog, at det vil være uretfærdigt af afskaffe efterlønnen.

"Vi har stadig 32.000 medlemmer, som ikke har meldt sig ud, selv om de har haft muligheden for det tre gange de sidste ti år. 20.000 af dem vil miste muligheden for at gå på efterløn, hvis ordningen stopper i 2030. Det mener vi ikke er rimeligt, når de har indbetalt til ordningen i forhåbning om at kunne bruge den," siger direktør i 3F's a-kasse, Eva Obdrup.

Hun peger på, at selv om man skal være rask og arbejdsdygtig for at være berettiget til efterløn, kan man senere blive nedslidt og syg i de år, man kan være på ordningen frem til folkepensionsalderen.  

"Man er måske ikke helt nedslidt, men har ikke kræfterne til arbejde videre som før. Og så kan man gå på efterløn, når først man har fået sit efterlønsbevis." 

Har I noget overblik over, hvor mange efterlønsmodtagere, der bliver syge eller nedslidte efter de har fået deres efterlønsbevis?  

"Det er der ikke tal for. Men hverken efterløn eller Arne-pension er fede luksus-ordninger, som man vælger, hvis man kan arbejde videre. Vi har heldigvis rigtig mange medlemmer af efterlønsordningen, som vælger at arbejde videre, hvis de kan og vil, men som har en sikkerhedsventil, hvis det skulle gå galt." 

Forslaget skyldes et forsøg på at få mere arbejdskraft. Ifølge Finansministeriet vil det give 18.000 flere hænder at stoppe ordningen i 2029. Hvad er jeres bud på at øge arbejdsudbuddet, hvis ikke det skal ske med tilbagetrækningsordninger? 

"Vi mener, at et bedre arbejdsmiljø er vejen frem til at sikre, at vi kan holde til at blive længere på arbejdsmarkedet fremover," siger Eva Obdrup. 

Altinget har spurgt beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) om, hvorfor regeringen har gjort det muligt at melde sig ud af efterlønsordningen skattefrit, og om regeringen anerkender, at det vil give 18.000 flere hænder at afskaffe ordningen i 2030. Han er endnu ikke vendt tilbage med svar.

Socialdemokraternes finansordfører Benny Engelbrecht har dog overfor Berlingske afvist det Radikale forslag om at udfase efterlønnen, som han kalder "meget langt fra socialdemokratisk tankegods."  

Beskæftigelsesministeriet forventer at offentliggøre det samlede antal udmeldinger af ordningen snarest. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Peter Hummelgaard

Justitsminister, MF (S)
cand.jur. (Københavns Uni. 2012)

Eva Obdrup

Forretningsfører, 3F’s a-kasse, formand, Danske A-kasser
informatikassistent

0:000:00