Debat

Venstre og DI: Det er kommunernes ansvar at skræddersy velfærden

De ny- og genvalgte kommunalpolitikere bør overveje, hvordan de bedst sikrer, at velfærden i deres kommune passer til hver enkelt borger. Det er på tide at lægge den gamle ideologiske kappestrid om det offentlige versus private på hylden og i stedet lægge op til et konstruktivt samspil mellem en bred vifte af aktører, skriver Anni Matthiesen (V) og Jakob Scharff.

<span>I mange kommuner er valgfriheden stadig begrænset. Det er eksempelvis fortsat&nbsp;kun i et mindretal af kommunerne, at ældre har muligheden for at vælge et alternativ til de kommunale plejehjem,&nbsp;</span>skriver Anni Matthiesen og Jakob Scharff.
I mange kommuner er valgfriheden stadig begrænset. Det er eksempelvis fortsat kun i et mindretal af kommunerne, at ældre har muligheden for at vælge et alternativ til de kommunale plejehjem, skriver Anni Matthiesen og Jakob Scharff.Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Anni Matthiesen
Jakob Scharff
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Når velfærden er skattefinansieret, er det et særligt politisk ansvar at sikre, at borgerne ikke bliver klemt af et system med one size fits all-ydelser på samlebånd. Som mennesker er vi alle forskellige, og det afspejler sig helt naturligt i forskellige ønsker, behov og forventninger til velfærden. Den skal kunne skræddersys til vores individuelle behov.

Ansvaret ligger i høj grad hos de 98 kommunalbestyrelser. For det er først og fremmest i det lokale og det nære – i børnenes møde med pædagogerne eller de ældres møde med hjemmeplejerne – at velfærden lever og ånder.

Ofte få alternativer til kommunale tilbud

Kommunalpolitikerne skal sikre, at den grundlæggende ret til selvbestemmelse fungerer lokalt – den skal udmønte sig i reelle valgmuligheder, der kan indfri borgernes ønsker og behov. Men i en stor del af landets kommuner er valgfriheden stadig begrænset.

Det er efterhånden veldokumenteret, at kunstigt lave afregningspriser afholder private fra at bidrage til at sikre borgerne flere valgmuligheder

Anni Matthiesen og Jakob Scharff
Hhv. kommunalordfører (V) og branchedirektør, Dansk Industri

Det er eksempelvis fortsat kun i et mindretal af kommunerne, at ældre har muligheden for at vælge et alternativ til de kommunale plejehjem.

Det bør derfor være en naturlig overvejelse for enhver ny- eller genvalgt kommunalpolitiker, om man kan gøre mere for at skabe større mangfoldighed i de tilbud, borgerne har at vælge imellem.

Man kunne eksempelvis starte med at invitere private aktører til at etablere kommunens næste daginstitution eller plejehjem.

Større mangfoldighed kan blive en trædesten for nytænkning og kvalitetsudvikling, fordi et samspil mellem forskellige aktører giver mulighed for at dele erfaringer og idéer på tværs. 

Det handler også om at spørge sig selv, om man som kommune tilbyder fair og lige vilkår for, at private alternativer kan bidrage. Det gælder især de økonomiske forudsætninger, hvor det efterhånden er veldokumenteret, at kunstigt lave afregningspriser afholder private fra at bidrage til at sikre borgerne flere valgmuligheder.

Det skal være lettere at træffe et informeret valg

Kommunalpolitikerne har også et ansvar for, at borgerne har adgang til den information og vejledning, de har brug for, for at kunne gøre deres ret til selvbestemmelse gældende.

For det første er der brug for en stærkere indsats for at sikre, at borgerne kender deres rettigheder.

Ifølge den seneste opgørelse fra Sundhedsstyrelsen er det kun en tredjedel af ældre, der ved, at de har ret til at vælge et privat alternativ til et kommunalt plejehjem.

Mange famler i blinde, når de skal vælge velfærdstilbud. Det er ikke et moderne velfærdssamfund værdigt

Anni Matthiesen og Jakob Scharff
Hhv. kommunalordfører (V) og branchedirektør, Dansk Industri

Det er ikke så underligt, for slår man op på kommunernes hjemmesider, er det yderst sjældent, at denne basale rettighed bliver nævnt med et eneste ord.

For det andet skal det gøres lettere for borgerne at sammenligne kvaliteten og tilfredsheden på tværs af tilbud, så det frie valg i højere grad også bliver et trygt valg.

En rapport fra Tænketanken DEA viste tidligere på året, at mange forældre ikke føler, at de får tilstrækkelig med viden fra kommunen til at kunne vælge den rigtige børnehave eller vuggestue til deres børn. Væsentlige indsigter om personalets kompetencer eller de andre forældres oplevelser af forholdene er typisk noget, de først får indsigt i, når barnet allerede er startet i institutionen.

Virkeligheden i dag er altså, at mange famler i blinde, når de skal vælge velfærdstilbud. Og det er ikke et moderne velfærdssamfund værdigt.

Det kræver, at man lægger den gamle ideologiske kappestrid om det offentlige versus det private på hylden og i stedet lægger op til et konstruktivt samspil mellem en bred vifte af aktører – såvel kommunale, selvejende og private – og at man i stedet sætter mennesket i centrum med skræddersyet velfærd, der passer den enkeltes behov.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00