Under Morten Messerschmidts lederskab skal DF i højere grad markere sig erhvervspolitisk. I partiets første erhvervsudspil efter formandsskiftet, vil man rulle skatten på generationsskifte tilbage, men udspillet er blottet for finansieringsforslag. Der er heller ikke noget tal for, hvor meget arbejdsudbuddet skal løftes med.