Han lagde landets debatspalter ned i januar i år, da han på Altinget spurgte, hvorfor vi ikke må dø? I podcasten fortæller overlæge Morten Ziebell, at velfærdssamfundet har været med til at skabe forventningen om, at døden skal holdes for døren. Han synes, vi mangler et sprog for at tale om genoplivning, og foreslår, at vi kan få mere omsorg ind i sundhedsvæsenet, hvis vi giver sygeplejerskerne tid til det.