Bliv abonnent
Annonce
Dennis Flydtkjær
svarer
Ane Halsboe-Jørgensen

Vil boligejere miste deres skatterabat, når deres ejendom ikke længere indgår i en samvurdering?


Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 54, Spørgsmål 5

Kan ministeren bekræfte, at lovforslaget medfører, at mange tusinde boligejere vil miste deres skatterabat, fordi deres ejendom ikke længere indgår i en samvurdering?

Svar fra onsdag den 3. december 2025

Jeg kan ikke bekræfte, at man som boligejer mister sin skatterabat, fordi ens samvurdering bliver ophævet.

En samvurdering er, når to eller flere ejendomme er vurderet som én samlet ejendom.

Ejer to eller flere ejere de samvurderede ejendomme, er det et grundlæggende kriterie, jf. ejendomsvurderingslovens § 2, stk. 3, 2. pkt., at alle ejere skal være medejere af alle ejendommene. Det er ydermere et kriterie, at alle ejendommene ejes i lige store ejerandele.

Det betyder fx, at hvis ejer A og B ejer ejendom 1 og 2, som er samvurderede, så skal de hver eje 50 pct. af hver ejendom. Såfremt ejendom 2 frasælges, og samvurderingen dermed ophæves, vil ejer A og B få videreført den fulde skatterabat på ejendom 1.

Det vil sige, at hvis de to ejere hver havde en skatterabat på 2.000 kr., da de to ejendomme var samvurderet, vil den samlede skatterabat på i alt 4.000 kr. blive flyttet til ejendom 1 efter ophævelsen af samvurderingen.

I det tilfælde, at en samvurdering ophører, følger det af Vurderingsstyrelsens praksis, at skatterabatten flyttes uændret til én af de nu tidligere samvurderede ejendomme, mens den bortfalder for de andre ejendomme. Boligejeren beholder dermed sin skatterabat uændret på én af sine nu tidligere samvurderede ejendomme.

I praksis er det ikke altid klart, hvilken ejendom skatterabatten skal videreføres på. Der foreslås derfor med lovforslaget, at der i ejendomsvurderingsloven fastsættes en prioriteret rækkefølge for, hvilken ejendom skatterabatten skal videreføres på. Det skal sikre en klar retsstilling for ejendomsejeren.

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026