Hvad vil regeringen gøre for førtidspensionisters ret til boligsikring?

Det er vanskeligt at sammenligne de økonomiske vilkår for førtidspensionister efter den nye og den gamle førtidspensionsordning.

Førtidspensionsordningen blev forenklet den 1. januar 2003 med bred politisk opbakning, så den nye førtidspensionsydelse består af ét niveau og én samlet skattepligtig ydelse. Efter den gamle ordning er der fire pensionstyper – højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension. Pensionen efter den gamle ordning består af flere beløb, hvor kun nogle er skattepligtige, mens der også er særydelser som helbredstillæg, boligydelse mv.

Da førtidspensionsordningen blev forenklet pr. 1. januar 2003, blev det samtidig aftalt, at førtidspension tilkendt efter de regler, der var gældende indtil den 1. januar 2003, fortsat skulle modtage de ydelser, der hidtil havde været gældende. Det var således en konsekvens af regelændringerne, at der ville opstå forskelle i de udbetalte beløb til førtidspensionister efter hhv. den nye og den gamle ordning.

Det udbetalte beløb afhænger dog helt af den konkrete situation for den enkelte pensionist. Man kan således ikke generelt konkludere, hvilken ordning der er mest økonomisk fordelagtig.

Førtidspensionister på den gamle ordning kan modtage boligstøtte i form af boligydelse, mens førtidspensionister på den nye ordning kan modtage boligstøtte i form af boligsikring. Boligydelse og boligsikring beregnes på forskellige måder.

Førtidspensionister efter den nye ordning har dog mulighed for at få en højere boligsikring end andre borgere, der modtager boligsikring. Førtidspensionisterne er fx undtaget fra reglen om, at boligsikringen ikke kan udgøre mere end 15 pct. af huslejen, hvis der ikke er børn i husstanden. Førtidspensionister på den nye ordning kan også søge boligsikring til ejer- og andelsboliger, der ydes som lån.

På den baggrund kan jeg oplyse, at regeringen ikke har planer om at ændre i de nuværende regler om boligstøtte, der gælder for førtidspensionister.