EU-flag
EU's princip om arbejdskraftens fri bevægelighed har udfordret Danmark flere gange i den sidste femårige valgperiode i EU. (Foto: Colourbox)

Ekspert: EU rykker med rødt Europa

3. juni 2009 kl. 15:00
EU: Dansk arbejdsmarked påvirkes i høj grad af EU, men lovgivningen har stået stille i fem år og vil først komme i gang, hvis der kommer en overvægt af røde regeringer i EU, mener ekspert.
| Flere

De seneste fem år har vi også i Barroso haft en konservativ kommissionsformand, og når nu initiativretten i EU ligger hos kommissionen, så gør det jo en forskel.
Søren Kaj Andersen
Centerleder og lektor ved Sociologisk Institut ved Københavns Universitet
Det danske arbejdsmarked påvirkes i høj grad af, hvad parlamentarikerne i Bruxelles finder ud af.

"Sådan har det været længe," siger centerleder og lektor ved Sociologisk Institut, FAOS ved Københavns Universitet, Søren Kaj Andersen, der har forsket i arbejdsmarkedsrelationer i dansk og europæisk perspektiv.

"EU har længe været en udfordring for bl.a. det danske arbejdsmarkedssystem. Vores arbejdsmarked er funderet på aftaler mellem arbejdsgiver- og tager, hvilket er en fremmed form for de central- og sydeuropæiske lande, hvor man ofte anvender minimumsløn," siger Søren Kaj Andersen.

Nogle af de problemstillinger, der har været fremme over den seneste periode, har drejet sig om EU-initiativer, der skulle fremme arbejdskraftens fri bevægelighed inden for EU.

"Den fri bevægelighed omfatter varer, tjenester og services. Med services menes der altså også arbejdskraft. EU's omstridte servicedirektiv betød, at virksomheder, der tilbød sine tjenesteydelser i andre EU-lande, skulle følge hjemlandets love og regler og ikke værtslandet. Det ville betyde, at polske håndværkere ville kunne komme til Danmark og arbejde under polske lønvilkår," siger Søren Kaj Andersen.

Servicedirektivet i sin oprindelige form blev naturligvis ikke modtaget godt i Danmark. Slet ikke af fagbevægelsen. Fra dansk side pressede man på for en ændring af oprindelseslands-princippet, og presset og de mange diskussioner førte også til, at Europa-Parlamentet fjernede princippet.

Typisk med sådan en sag foregår der en tilpasning af direktivet til danske forhold. Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K) har opgaven med at tilpasse danske forhold efter lovgivningen i høring.

Konfliktretten
Et andet stort emne var den såkaldte Laval-dom, der skabte tvivl om, hvorvidt lønmodtagere kan anvende konfliktmidlet i kamp for at opnå overenskomst - også over for udenlandske virksomheder.

"På det arbejdsmarkedspolitiske område er det i højere grad EU-rettens afgørelser, der er vigtige at hæfte sig ved. Laval-dommen skabte tvivl om lønmodtageres ret til konflikt. Et magtmiddel, der er absolut nødvendigt for lønmodtagerne," siger Søren Kaj Andersen.

I sagen om Laval-dommen blev et udvalg af lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationer sat sammen. Den fandt frem til en national løsning, der betyder, at man laver en tilføjelse til loven, så man i Danmark ikke er afhængig af, hvordan der arbejdes videre med sagen europæisk.

Røde regeringer rykker arbejdsmarkedspolitikken
Ifølge Søren Kaj Andersen har de seneste fem års EU-politik ikke budt på synderligt mange arbejdsmarkedspolitiske tiltag.

"Lidt firkantet sagt, så er det, når der er flertal af røde regeringer i Europa, at arbejdsmarkedspolitikken for alvor rykker. Sådan har det ikke været i de senere år. De seneste fem år har vi også i Barroso haft en konservativ kommissionsformand, og når nu initiativretten i EU ligger hos kommissionen, så gør det jo en forskel. Barrosos opmærksomhed har ud fra hans politiske overbevisning ligget andre steder," fastslår Søren Kaj Andersen.

Han mener, at lovgivningen på arbejdsmarkedet ofte kommer i bølger, og hvis Europa på et tidspunkt skulle få en dominerende andel af venstreorienterede regeringer, så ville der også komme mere aktivitet i den europæiske arbejdsmarkedspolitik.

MODTAG ET DAGLIGT NYHEDSBREV FRA ALTINGET.DK