Erhvervsskoler skal af med dårligt image

IMAGE: Et opgør med erhvervsskolernes dårlige image er nødvendigt, mener formanden for DA, Jørn Neergaard Larsen, for der er behov for kompetente erhvervsfagligt uddannede. Han bakkes op af eleverne, som skyder skylden på UU-vejledningen.
Marie Dissing Sandahl

En ordentlig uddannelsesvejledning ville hjælpe meget på problemet. For vi ser mange gymnasieelever, som senere tager for eksempel en håndværker-uddannelse, og det er spild af ressourcer, som ville kunne stoppes ved bedre vejledning om de mange muligheder på erhvervsskolerne.

Sune Baldus
Formand, EEO
Erhvervsskolerne skal gøre op med sit image som en uddannelse for dem, som ikke kan andet, og uddannelserne skal i stedet anerkendes som "en bred palet med 110 forskellige uddannelser", som stiller høje krav til elevernes faglighed. Sådan lød opsangen fra formanden for Dansk Arbejdsgiverforening, Jørn Neergaard Larsen, da han på undervisningsministerens årlige Sorø-møde gjorde status over uddannelsessystemet set med arbejdsmarkedspolitiske briller.

"Det er helt tydeligt, at det almene gymnasium for mange unge fremstår som idealet, og at de vælger det uden at sætte sig ind i alternativerne," siger Jørn Neergaard Larsen/Nielsen.

Han efterlyser derfor, at erhvervsuddannelserne bliver mere synlige, og at de i højere grad bliver en bro til videregående uddannelser.

"Derfor er det afgørende, at vi får informeret om mulighederne for erhvervsuddannelser noget bedre allerede i folkeskolen, så eleverne ved, hvad det indebærer at tage en erhvervsuddannelse. Det gælder både de krav, som stilles i uddannelsen, men også hvilke videre muligheder, uddannelserne åbner op for," siger han og understreger, at det er afgørende, at uddannelsesvalget bliver mere præcist, så frafald og omvalg og dermed følgende ressourcespild mindskes.

Altinget logoArbejdsmarked
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget arbejdsmarked kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00