Erhvervsskolerne bløder efter finanslov

De, som udstikker målene, må også sikre, at ressourcerne er tilstede for at indfri forventningerne. Og det er heldigvis de samme mennesker, som laver finansloven.

Hanne Pontoppidan
Formand for Uddannelsesforbundet

Erhvervsskolerne går store besparelser i møde, hvis regeringens finanslovsforslag bliver vedtaget. Næste år skal spares 255 millioner kroner, og erhvervsskolerne er godt trætte af besparelser. Siden 2003 er fællestaxametret blevet forringet med over 30 procent, hvis man sammenligner med den almindelige pris- og lønudvikling, viser en opgørelse fra Danske Erhvervsskoler.

Og kombinationen af den årelange udhulning og de nye besparelser får Lars Kunov, direktør for Danske Erhvervsskoler - Lederne, til at spå dystre udsigter for erhvervsskolerne, og kritikken bakkes også op af EEO, HL og Uddannelsesforbundet, som til sammen repræsenterer både elever og lærere.

"Fællestaxamateret går ikke kun til blyanter og bureaukrati, som mange tror, for der har vi sparet, og pengene går blandt andet til til lys, varme og vand på skolerne. Det eneste sted besparelserne, nu kan blive hentet, er på den pædagogiske indsats og kvaliteten af undervisningen. Det vil betyde større hold, mindre specialisering, og at vi ikke kan favne så bredt, som vi gerne ville," siger han.

Det vil gå ud over både de svage elever, som kræver lidt mere, men også de stærkeste elever, som undervisningsminister Tina Nedergaard (V) på det årlige Sorø-møde gjorde meget ud af også skulle udfordres, forklarer Lars Kunov.