Erhvervsskolerne bløder efter finanslov

Erhvervsskolerne går store besparelser i møde, hvis regeringens finanslovsforslag bliver vedtaget. Næste år skal spares 255 millioner kroner, og erhvervsskolerne er godt trætte af besparelser. Siden 2003 er fællestaxametret blevet forringet med over 30 procent, hvis man sammenligner med den almindelige pris- og lønudvikling, viser en opgørelse fra Danske Erhvervsskoler.

Og kombinationen af den årelange udhulning og de nye besparelser får Lars Kunov, direktør for Danske Erhvervsskoler - Lederne, til at spå dystre udsigter for erhvervsskolerne, og kritikken bakkes også op af EEO, HL og Uddannelsesforbundet, som til sammen repræsenterer både elever og lærere.

"Fællestaxamateret går ikke kun til blyanter og bureaukrati, som mange tror, for der har vi sparet, og pengene går blandt andet til til lys, varme og vand på skolerne. Det eneste sted besparelserne, nu kan blive hentet, er på den pædagogiske indsats og kvaliteten af undervisningen. Det vil betyde større hold, mindre specialisering, og at vi ikke kan favne så bredt, som vi gerne ville," siger han.

Det vil gå ud over både de svage elever, som kræver lidt mere, men også de stærkeste elever, som undervisningsminister Tina Nedergaard (V) på det årlige Sorø-møde gjorde meget ud af også skulle udfordres, forklarer Lars Kunov.

"I sidste ende betyder det, at skoler må lukke eller fusionere yderligere - også udover hvad der er fornuftigt," siger han.

De, som udstikker målene, må også sikre, at ressourcerne er tilstede for at indfri forventningerne. Og det er heldigvis de samme mennesker, som laver finansloven.

Hanne Pontoppidan
Formand for Uddannelsesforbundet

Kvalitetsarbejde spildt
Kritikken går især på, at regeringen med besparelserne på finanslovsforslaget ruller de 133 millioner kroner tilbage, som erhvervsskolerne fik gennem globaliseringspuljen fra 2009 og tre år frem til at øge kvaliteten på området og mindske frafaldet. Det ærger Lars Kunov.

"Vi er gået seriøst ind i arbejdet med at forbedre kvaliteten og har afstemt forventninger til indsatsen med politikere og arbejdsmarkedets parter, men det arbejde kan nu ikke gennemføres. Næste år kan vi se, at besparelserne langt overstiger den ekstra indsats," siger han.

Den prioritering hænger ikke sammen, lyder det fra De Radikales uddannelsesordfører Marianne Jelved, som er en del af forliget om både globaliseringspuljen og de politiske aftaler om erhvervsskoleområdet.

"Det er hamrende irriterende, at vi i globaliseringsmiddelkredsen arbejder hårdt for at styrke erhvervsuddannelserne og bagefter ser, at pengene spares væk på finansloven. Alle de midler, som er afsat til at løfte opgaven, er taget væk, og det er helt utroligt perspektivløst af regeringen," siger hun og kalder det "utilstedeligt".

Regeringen umuliggør 95-målet
Ifølge Marianne Jelved er slaget næsten sikkert tabt allerede nu.

"Det er umuligt at lave politik med regeringen, når pengene til at virkeliggøre de aftaler, vi indgår, bliver fjernet igen, når der forhandles finanslov. Det sætter spørgsmålstegn ved, om man overhovedet kan lave politik med regeringen, når man ikke er med i finanslovsforliget," siger hun og understreger, at De Radikale troligt møder op til forhandlingerne om finansloven også i år.

Hvor ansvaret for de kommende forringelser i pædagogikken og undervisningen på erhvervsskolerne skal placeres er formanden for Uddannelsesforbundet, Hanne Pontoppidan, ikke i tvivl om.

"De, som udstikker målene, må også sikre, at ressourcerne er tilstede for at indfri forventningerne. Og det er heldigvis de samme mennesker, som laver finansloven," siger hun.

I sidste ende betyder besparelserne på erhvervsskoleområdet, at det bliver endnu sværere at nå 95-procents-målet, lyder det samstemmende fra Lars Kunov, Marianne Jelved og Hanne Pontoppidan.

"Det er stærkt uheldigt at spare på uddannelsesområdet, for alle er enige om, at veluddannede borgere er en forudsætning for en god dansk konkurrenceevne. Og derfor er det en ualmindelig dårlig strategi at spare på uddannelse," siger Hanne Pontoppidan.

Det var ikke muligt at få en kommentar fra hverken Venstre eller Dansk Folkepartis uddannelsesordførere.