Maria Schack Vindum
Troels Lund PoulsenStyrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering får ny direktør
1. august tiltræder Maria Schack Vindum stillingen som ny direktør i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, fremgår det af en pressemeddelelse.
Hun kommer senest fra en stilling som afdelingschef i Beskæftigelsesministeriets departement.
Her har hun haft ansvar for at udvikle det arbejdsmarkedspolitiske område, herunder initiativer som regeringens Disruptionråd.
"Med udnævnelsen af Maria Schack Vindum får Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering en direktør med betydelig indsigt i det arbejdsmarkedspolitiske område og stort kendskab til styrelsen. Maria Schack Vindum har et godt netværk blandt de centrale interessenter som for eksempel arbejdsmarkedets parter og er også derfor den helt rigtige til at stå i spidsen for styrelsen," siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen.
43-årige Maria Schack Vindum har tidligere arbejdet i Københavns Kommune og som kontorchef i Finansministeriet. Hun er uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet i 2003.
- Vraget ordfører sår tvivl om stor aftale: "Den er på kanten af lovgivningen"
- Debattør: Djøf pisser på sine minoritetsmedlemmer, når fagforeningen nægter at tage stilling
- Folketinget reducerer antallet af udvalg for at mindske arbejdspres
- Fagforening: Regeringen er ved at smide en historisk mulighed for ligestilling på gulvet
- Djøf svarer igen: Jo, vi siger fra over for diskrimination. Men vi er ikke et politisk parti






















