Debat

3F: Platformsindustrien laver voodoomagi, når de omtryller lønmodtagere til falske selvstændige

Når arbejdsplatforme som Nemlig.com og Wolt forsøger at forvandle lønmodtagere til falske selvstændige, minder det mest om heksekunster, som kun har til formål at strippe arbejderne for deres tilkæmpede rettigheder, skriver 3F-forbundssekretær Henning Overgaard. 

Der er hverken noget nytænkende eller innovativt over de digitale forretningsmodeller. Det gælder uanset, om vi taler om Nemlig.com, Wolt og Hungry.dk, skriver 3F-forbundssekretær Henning Overgaard.
Der er hverken noget nytænkende eller innovativt over de digitale forretningsmodeller. Det gælder uanset, om vi taler om Nemlig.com, Wolt og Hungry.dk, skriver 3F-forbundssekretær Henning Overgaard.Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Henning Overgaard
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Arbejdsgiverne misbruger nærmest konstant trylleordet ‘fleksibilitet’, når de foreslår og vil gennemføre ændringer i ansættelsesvilkårene på virksomhederne, som stort set kun har til hensigt at fratage arbejderne deres tilkæmpede rettigheder.

Østarbejderne begyndte efter EU-udvidelsen i 2004 og en overgangsperiode at komme til Danmark i stadigt større antal inden for især bygge- og anlægsbranchen. Med dem fulgte kreative forsøg på udnyttelse, plat og fup, og fagforeninger og danske kolleger skulle til at lære udtryk som “arme-og-ben-firmaer” og falske soloselvstændige.

Temadebat

Undergraver eller nytænker platformsindustrien den danske model? 

Udgør platformsindustrien et egentligt problem for det danske og europæiske arbejdsmarked, eller om de blot er billedet på en virkelighed, der nytænker begreberne ‘lønmodtager’ og ‘arbejdsgiver’? 

Skal virksomhederne tvinges til at ansætte de platformsmedarbejdere, som de selv betegner som selvstændige partnere, på traditionelle lønmodtagervilkår? Eller er den nye konstruktion udtryk for, at både arbejdsgivere og arbejdstagere efterlyser en fleksibilitet, som fagbevægelsen ikke leverer i dag? 

Er det nødvendigt, at EU griber ind? Og hvordan skal det nye direktiv i så fald se ud? 

De spørgsmål stiller Altinget Arbejdsmarked i en ny temadebat, hvor politikere, eksperter og arbejdsmarkedets aktører vil diskutere, om platformsvirksomhederne undergraver eller nytænker den danske model.

I dag taler vi mest om uvæsenet i forbindelse med platformsvirksomheder, men der i den her sammenhæng hverken noget nytænkende eller innovativt over de digitale forretningsmodeller. Det gælder uanset, om vi taler om Nemlig.com, Wolt, Hungry.dk eller de mange andre arbejdsplatforme.

Både med østarbejdere og platformene minder forvandlingen af lønmodtagere til falske selvstændige mest om heksekunster og voodoomagi, som kun har til formål at strippe arbejderne for deres rettigheder.

Kreative platformsfirmaer fratryller sig ansvaret

Det gælder retten til at være beskyttet af arbejdsmiljøloven. Retten til at indgå kollektive overenskomster og konflikte, når de skal fornys. Ret til stemmeret om løn- og arbejdsforhold. Ret til feriepenge, pension og betaling under sygdom. Retten til at vælge tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter og medarbejderrepræsentanter i samarbejds- og arbejdsmiljøudvalg og selskabsbestyrelser.

De kollektive lønmodtagerrettigheder er en afgørende, central del af den danske model på arbejdsmarkedet. Til forskel fra de individuelle forsikringsløsninger, hvor Fanden tager de sidste.

Der er heller intet nyt i fleksible ansættelser. Det har blandt andre løsarbejdere på danske havne kendt til i langt over en menneskealder. For eksempel har Losseklubben af 1944 på Esbjerg Havn netop haft 75 års jubilæum, og i Aarhus blev Havnearbejdernes Fagforening stiftet i 1885.

Vi har også i mange år kendt til vikarbureauer, som – hvis vikarerne behandles ordentligt og efter overenskomstens bestemmelser – kan være en professionel og fair måde at sørge for, at virksomhederne kan få de nødvendige medarbejdere ved ordreudsving på grund af sæsonefterspørgsel og skift i konjunkturer og samtidig styrke beskæftigelsen på fair vilkår.

Under hensyntagen til den danske arbejdsmarkedsmodel ser 3F også gerne et fælles, bredt europæisk lønmodtagerbegreb.

Henning Overgaard
Forbundssekretær, 3F

Men de mest kreative platformsfirmaer vil have løse ansættelser uden rettigheder for medarbejderne. Derfor tryller de deres arbejdsgiveransvar væk ved at gøre arbejdere til falske selvstændige.

Ny formodningsregel kan tøjle arbejdsgiverne

Er du ansat, dækker din arbejdsgivers lovpligtige arbejdsskadeforsikring, hvis du kommer ud for en arbejdsulykke. Men hos eksempelvis budtjenesten Wolt er det kun kontorarbejdere, som er ansat.

Budene, som under tidspres drøner rundt på cykler eller knallerter i tæt bytrafik, har derimod kun efter heftig, offentlig kritik fået en ganske beskeden forsikringsdækning fra Wolt, da virksomheden betragter budene som “selvstændige partnere”.

De atypiske job, prekære ansættelser og hvad det ellers kaldes, dækker i mange tilfælde heller ikke over nye arbejdspladser, men er en samling af jobs som tidligere var knyttet til eksempelvis den enkelte restauratør eller andet. Nu er opgaverne bare outsourcet til eksempelvis en app, men uden rettigheder for dem, som skal løse opgaverne.

Koblingen mellem arbejdsgivernes ønske om ubegrænset fleksibilitet og arbejdernes manglende rettigheder vil regeringen heldigvis gøre op med. Blandt andet vil beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) indføre en såkaldt formodningsregel, sådan at platformsarbejdere skal have lønmodtagerrettigheder, medmindre det kan dokumenteres, at de er reelt selvstændige. Er man indehaver af egen virksomhed, fastsætter man jo eksempelvis selv prisen for de varer og ydelser, man sælger.

Læs også

Europæisk lønmodtagerbegreb er en mulighed

Under hensyntagen til den danske arbejdsmarkedsmodel ser 3F også gerne et fælles, bredt europæisk lønmodtagerbegreb, hvis det kan opnås uden at etablere en tredje kategori.

Enten er du selvstændig eller ansat, og et bredt EU-arbejdstagerbegreb har potentiale til at styrke en effektiv anvendelse af ovennævnte formodningsregel. Ansvarsfordelingen skal være klar, og adgangen til de tilkæmpede rettigheder for arbejderne skal være entydig.

Arbejdsgiverne krævede og fik i 1899 ledelsesretten. Med hertil fulgte så det juridiske ansvar, man har som arbejdsgiver, og det er det ansvar, nogle nymodens udnyttere nu forsøger at slippe for, mens de stadig fastholder ledelsesretten.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00