A-kasse: Borgmesters usaglige synspunkter afsporer debatten om ledige dimittender

Af Christian Sørbye Friis
Direktør, CA Karrierepartner og a-kasse

Der er højkonjunktur, og ledigheden er faldet til det laveste niveau før finanskrisen. Så hvorfor er dimittendledigheden så stadig tårnhøj?

Hvis man spørger Cecilia Lonning-Skovgaard (V), der er beskæftigelsesborgmester i Københavns Kommune, så er det, fordi de ledige akademikere er luddovne og kræsne. Og a-kasserne holder hånden over de ledige, når jobcentrene indberetter dem, fortalte hun i Berlingske 12. november

Så er fronterne da trukket op. Men helt uden hold i virkeligheden.

For alle tilsyn og kontroller viser, at de ledige akademikere søger job, som de skal, og a-kasserne administrerer efter reglerne. Dimittendledigheden skyldes langt hen ad vejen demografi og en voksende gruppe udenlandske dimittender, der har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet efter uddannelsen.

Derfor bør Cecilia Lonning-Skovgaard droppe konfrontationen og i stedet gå i dialog med a-kasserne om en visionær beskæftigelsespolitik, der kan mindske dimittendledigheden.

Vi husker vel alle kontanthjælpsmodtageren "Dovne Robert", der ikke ville arbejde. Men de typer er undtagelsen blandt alle de mange ledige.

Christian Sørbye Friis
Direktør, CA Karrierepartner og a-kasse

Dovne Robert er undtagelsen
Man kan altid finde enkelte tilfælde, hvor en ledig søger for snævert og/eller går og hygger sig på dagpenge eller kontanthjælp.

Vi husker vel alle kontanthjælpsmodtageren "Dovne Robert", der ikke ville arbejde. Men de typer er undtagelsen blandt alle de mange ledige, som blot ønsker at få et job, og som bliver ramt på selvtilliden og økonomien, når det ikke lykkes.

Sandheden er, at staten fører stramt tilsyn med a-kassernes administration af dagpenge- og rådighedsregler. Alle indberetninger fra jobcentrene registreres og behandles af a-kasserne. Vores afgørelser i disse sager registreres også og er omfattet af statens tilsyn. 

Og hvis vi ikke følger reglerne, bliver det påtalt, og i sidste ende hænger a-kasserne selv på fejludbetalingen, hvis man har udbetalt dagpenge med urette.

A-kasserne får meget få påtaler af statens tilsynsmyndigheder på dette område. Så hvis en indberetning fra et jobcenter ikke fører til en sanktion fra a-kassen, er det ikke, fordi a-kassen er for flink, men fordi a-kassen ikke har grundlag for at give medlemmet en sanktion ud fra de regler og den praksis, som staten har fastsat.

Skæld ud på Christiansborg
Hvis Cecilia Lonning-Skovgaard ønsker en strammere kurs, end loven tillader, bør hun derfor skælde ud på politikerne på Christiansborg i stedet for på de ledige og på a-kasserne, og så bør hun se på nogle af de strukturelle årsager, der er med til at fastholde en høj dimittendledighed – gerne i dialog med a-kasserne

En af de væsentligste grunde til, at dimittendledigheden ikke falder, selvom ledigheden ellers falder, er, at der er kommet mange flere dimittender ud på arbejdsmarkedet i de sidste 10 til 12 år. 

Den årlige kandidatproduktion alene på universiteterne er næsten fordoblet fra 12.800 i 2007 til 24.500 i 2017. Det viser tal fra de danske universiteter.

Det er knap 12.000 ekstra dimittender, der skal ind på arbejdsmarkedet hvert år. Og selvom der er opstået mange nye akademikerjob, er det altså ikke nok til, at alle de ekstra nyuddannede får job med det samme.

Ketchup-effekten vil altid give dimittendledighed
En anden årsag til dimittendledigheden er, at virksomhedernes behov for arbejdskraft ikke er indrettet på dimittenderne. Antallet af ledige stillinger er nogenlunde jævnt fordelt over hele året – med en mindre nedgang i juli og august på grund af sommerferien.

Dimittenderne følger ikke det samme mønster. De er som ketchup i en flaske, der kommer ud i store skvæt to til tre gange om året, når de har været til eksamen, typisk i juni, september og i december eller januar. 

Alle de dimittender kan arbejdsmarkedet ikke opsluge på en gang, for der bliver simpelthen ikke opslået job nok. Det tager flere måneder, næsten uanset hvor rødglødende jobmarkedet er.

Derfor er dimittendledighed svær at undgå – også i opgangstider.