S i Aalborg: Jobformidling i a-kasser er et rædselsscenarie for erhvervslivet

Nuuradiin S. Hussein
Byrådsmedlem (S), Aalborg Kommune, formand, Aalborg Havn, fhv. rådmand for job og velfærd, Aalborg Kommune
Thomas Kastrup-Larsen
Direktør for Professionshøjskolen UCN Erhverv (afgående, 1/5), direktør, Aalborg Zoo (kommende 1/5) fhv. borgmester (S), Aalborg Kommune
Når en virksomhed henvender sig i dag, kan jobcentret lynhurtigt udsøge kvalificerede ledige på tværs af a-kasser. Det er der ingen a-kasser, der kan matche – ikke en gang indenfor et bestemt fagområde.
De tider, hvor alle indenfor et bestemt fag er i samme a-kasse, er for længst forbi. Derfor er det helt vanvittigt, at regeringen overvejer at skrue udviklingen 50 år tilbage.
Danmarks vigtigste råstof er vores arbejdskraft. Skal industrien og andre danske virksomheder fortsat hurtigt kunne rekruttere, er det vigtigt, at de kun skal henvende sig et sted – og det er i jobcentret.
Det kan ikke være rimeligt, at erhvervslivet nu skal til at bruge tid og ressourcer på at manøvrere rundt i en ugennemskuelig jungle af 22 vidt forskellige a-kasser.
Overser muligheden for brancheskift
Lige nu er der områder i industrien, i den øvrige private sektor og i det offentlige, der mangler kvalificeret arbejdskraft. Her er jobcentret garant for, at de ledige udnytter alle de jobåbninger, der er.
A-kasserne har ingen naturlig interesse i, at deres medlemmer skifter til andre brancher, da de så mister medlemmer
Thomas Kastrup-Larsen og Nuuradiin S. Hussein
Hhv. borgmester (S) og rådmand (S), Aalborg Kommune
Mange ledige er ikke opmærksomme på, at deres kompetencer kan bruges i andre brancher. Samtidig kan man i samarbejde med virksomhederne hurtigt etablere uddannelsesforløb, så ledige kan opkvalificeres til et nyt område med mangel på arbejdskraft.
Her har a-kasserne ingen naturlig interesse i, at deres medlemmer skifter til andre brancher, da de så mister medlemmer. Ud over dette er a-kasserne eksperter indenfor deres eget snævre område, mens jobcentret kender arbejdsmarkedet bredt.
Ikke mindst har det lokale jobcenter et godt kendskab til områdets virksomheder. Her der det også en bekymring, at flere a-kasser ikke har lokale afdelinger. De kender ikke, som jobcentret, de lokale virksomheder.
Modsat a-kasserne har kommunerne rent økonomisk hånden på kogepladen i forhold til at sikre, at ledige hurtigt kommer i job. A-kasserne har ingen økonomiske incitamenter, der presser dem. Lykkes a-kasserne ikke med opgaven, så er det kommunen, der straffes økonomisk af staten og senere står med opgaven i forhold til at samle de ledige op.
Skaber et A- og B-hold
Endelig er de påtænkte ændringer udtryk for en opdeling af ledige i et A- og B-hold. Det kommer især de udsatte grupper af ledige til skade.
Danske virksomheder vil gerne løfte et socialt ansvar. Når jobcentret hjælper virksomheder med rekruttering til almindelige jobs, viser der sig ofte muligheder for, at der er andre opgaver, der kan ende med et fleksjob. Uden en solid kontakt mellem virksomheder og jobcenter forsvinder denne mulig.
Vi har i Aalborg såvel fra industrien som jobcentret et fremragende samarbejde med a-kasserne, men det hviler netop på en gensidig respekt for, at vi har forskellige styrker og kompetencer.
Vi håber, at et flertal i Folketinget ikke vil lade sig styre af kassetænkning og ideologiske hensyn, men i stedet holde fast i, at vi i Danmark skal have en moderne service over for vores virksomheder, og at man som ledig borger har adgang til alle ledige jobs.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
- Vraget ordfører er stadig i chok efter folketingsexit: "Jeg har ikke engang lyst til at gå Caminoen"
- Debattør: Djøf pisser på sine minoritetsmedlemmer, når fagforeningen nægter at tage stilling
- Folketinget reducerer antallet af udvalg for at mindske arbejdspres
- Forsker: Overvågning af arbejdslivet er blevet et vilkår, som ingen af dine chefer kan gøre noget ved
- En ny Vejlegården-konflikt? 3F indleder blokade af industrivirksomhed på kristelig overenskomst






















